Scenen er sat. Der er inviteret til barnedåb, og med til familiefesten er vennerne fra studietiden i Italien og England. Og ganske, som det plejer at ske, går der ikke længe, før samtalen drejer sig ind på Danmark, og hvor godt vi har det her! Mellem taler og festsange hører man brudstykker af samtaler, der starter med noget a la: ’Nå, så I skal betale for at gå på universitetet. Ja, det skal vi jo ikke i Danmark. Vi får endda SU’ eller ’Det er selvfølgelig gratis at gå til lægen i Danmark, og tandlægen er gratis, til man fylder 18’.