Eksperter: København er på et etisk blindspor i sag om ulovlige bosættelser

Lad være med at sælge aktier i selskaber, der er aktive på Vestbredden. Påvirk selskaberne i stedet, siger eksperter.

investeringer

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Mens der dagligt lægges nye skinner til Jerusalems omstridte letbane, er diskussionen om Københavns investeringer i selskaberne bag byggeriet på vej ud på et blindspor, mener eksperter i social ansvarlighed.
På tirsdag skal økonomiudvalget diskutere, om kommunen skal sælge sine aktier for 12,9 millioner kroner i 13 selskaber, der har aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser.
To af selskaberne,  Veolia og Alstom, opfører en letbane, der skal servicere de jødiske bosættere og knytte bosættelserne tættere til centrum af Jerusalem.
På den baggrund har Enhedslisten foreslået, at kommunen ekskluderer 360 selskaber, som ifølge organisationen Who Profits? tjener penge på den israelske besættelse.
Men det er en afsporing af sagen, mener Sune Skadegaard Thorsen, som er partner i selskabet Global CSR.
”De kan ikke bare sige, at man skal lade være med at investere i enhver virksomhed, der er til stede i et konfliktfyldt område. Det giver jo ikke nogen mening,” siger han.
Sune Skadegaard Thorsen mener, håndteringen af sagen viser, at Københavns Kommune mangler både politikken og redskaberne til at håndtere den slags etiske spørgsmål.
Og han bakkes op af Erik Alhøj, som er direktør i den danske afdeling af selskabet GES Investment, der repræsenterer investorer med en samlet kapital på 650 milliarder euro.
”Der er tale om et langt mindre antal, hvor man med rimelighed kan sige, at de overtræder internationale konventioner og normer. Men der er en gruppe, som har problemer  – først og fremmest de selskaber, som støtter israelerne i at blive på de palæstinensiske områder. Og dem skal man reagere overfor,” siger Erik Alhøj.

Bureaukrat-notat

I et notat konkluderer økonomiforvaltningen, at hvis man skulle følge Enhedslistens forslag og undlade at investere i de 360 selskaber, ville det være ensbetydende med helt at holde sig fra aktier. Og det ville koste kommunen mindst 45 millioner kroner årligt.
Who Profits?  fortæller imidlertid Kommunen, at kun 90 af selskaberne handles på børsen. Af dem handles kun 16 på de europæiske børser.
”Og det burde jo være til at overskue. Det er kun et spørgsmål om vilje,” siger Enhedslistens Mikkel Warming, som er stærkt utilfreds med notatet fra forvaltningen: ”Det er et bureaukrat-notat, der hedder: ’Det har vi ikke lyst til. Det vil vi ikke. Det kan vi ikke,’” siger han.
Både Sune Skadegaard Thorsen og Erik Alhøj advarer dog kommunen mod blot at sælge aktierne.
”Så vasker man jo bare sine hænder og risikerer, at nogle skruppelløse investorer køber aktierne i stedet, og så har man jo ikke vundet så meget,” siger Erik Alhøj.
”Det er meget bedre at drive aktivt ejerskab og prøve at påvirke selskaberne til at agere anderledes,” siger han.
Og det er Mikkel Warming lydhør overfor.
”Det er en spændende tanke, som jeg meget gerne vil høre mere om,” siger han: ”Jeg vil bede økonomiforvaltningen om at undersøge muligheden nærmere.”

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet