Kommunernes drejebog for turismeindsatsen smuldrer. 

Dogmet om at tiltrække så mange betalende turister som muligt og planlægge efter spå-domme om fremtidige besøgstal er ikke holdbart i længden. Der skal mere til. Turismen skal gentænkes. 

Det mener Janne Liburd, der er professor og Centerleder for Syddansk Universitets Center for Turisme, Innovation og Kultur. 

- Turismen har altid været tænkt som middel til god økonomi og penge i kassen. Det har fungeret i mange år med det ensidige fokus. Men det kommer det ikke til i fremtiden. 

- Der er brug for en helt anden turisme end den, som kommunerne planlægger i dag, siger hun. 

Os og dem 

Janne Liburd forklarer, at det ikke kun er i udlandet, at man kan tale om overturisme. I Danmark har vi også vores helt egen form, forklarer Janne Liburd. 

I Ringkøbing-Skjern og andre kystkommuner har borgere fået nok af strømmen af turister. I Guldborgsund har kæmpesommerhuse vakt harme blandt lokalbefolkningen. Og på Fanø fik en syndflod af turister kommunen til at skrue op for prisen på færgeoverfarten. 

- Turismen er vigtig for Fanøs økonomi, fremtid og liv, men det er også vigtigt, at turisterne bringer noget godt med sig og ikke gør livet besværligt for de fastboende, lød det fra daværende borgmester Sofie Valbjørn fra Alternativet sidste år. 

Ifølge tal fra Visitdenmark udgjorde turismen i alt 33,3 pct. af den lokale økonomi på Fanø i 2019. Det er den kommune, der har den højeste turismeandel i lokaløkonomien. 

I Ringkøbing-Skjern var omsætningen fra turister samme år på i alt 3.770 mio. kr. 

Den kommunale strategi har længe været at tiltrække så mange turister som muligt. Men flere steder er stemningen om turismen vendt de seneste år. 

- Mange kommuner ser stadig turisterne som nogle, vi skal lokke hertil og vride penge ud af. Der er for meget fokus på dem i turismen og for lidt på ”os”, de lokale borgere, siger hun. 

Turismen skal i højere grad udvikles i samspil med lokallivet. For ellers risikerer turistindsatser at gå galt, når kommunen ikke har borgerne på sin side.

I Ringkøbing-Skjern postede kommunen i alt 100 mio. kr. i det nye oplevelsescenter Naturkraft, der omkring to år efter åbningen nu står i en større identitetskrise med et besøgstal langt under forventet. 
Den lokale modstand er stor mod den milliondyre attraktion i egen baghave. 

Ifølge Janne Liburd er Naturkraft et eksempel på, at turist- projekter ikke fungerer med fokus udelukkende på turister og kommunekasse. 

- Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er at have lokal opbak- ning og stedets dna i fundamentet af et turistprojekt. Fokus på lokal opbakning til et projekt er i det lange løb vigtigere end et fokus på at få så mange som muligt til at lægge en entrebillet, forklarer hun. 

Selvom turistprojekter, museer og oplevelsescentre er storstilede, så fejler de ofte, hvis de lige så godt kunne være opført alle andre steder i landet, mener Janne Liburd. 

- Det er et stort problem for kommunen, hvis ikke borgerne kan identificere sig med og være stolte af projektet. Man risikerer at bygge noget, der ikke tilfører merværdi for befolkningen og primært påvirker dem negativt. Faren er, at man fremmedgør sine borgere, siger hun. 

Og det at fremmedgøre sine egne borgere ved at fokusere for meget på at tiltrække gæster kan ende med at blive en dårlig investering for kommunerne. 

- Man kan risikere, at lokalområdernes fokus bliver at underholde andre end borgerne. Og hvis det sker vil borgerne i værste fald flytte væk. Det er en reel fare. Kommunerne kan ligefrem miste indtægter, hvis turistprojekter fremmedgør borgerne. 

Bonusborgere 

En måde at få flere gevinster ud af turismen end bare penge, er at lade turismen bidrage konstruktivt til problemløsning i kommunerne. 

- Turismen skal være et middel til at understøtte en bære- dygtig udvikling. Turisme kan skabe værdi på mange flere niveauer end bare den økonomiske bundlinje, siger Janne Liburd. 

Hun forklarer, at der er et uforløst potentiale i at tænke turistprojekter ind i etablering af kystsikring, infrastruktur, klimasikring og naturprojekter. 

I et pilotprojekt med Tønder Kommune før corona forsøgte Janne Liburd og SDU-forskere at inddrage turister, sommerhusejere og ældre udsatte mænd i et projekt om fysisk aktivitet. 

Mændene døjede med lav fysisk aktivitet og ensomhed. Og derfor var det oplagt at bruge turisterne aktivt til at løse det problem ved at arrangere aktiviteter som gåture i naturen. 

Forskernes første erfaringer, inden corona satte en stopper for projektet, var positive, forklarer Janne Liburd. 

- Man kan se sommerhusejerne som bonusborgere, ligesom mange turister ikke gider at rejse med dårlig samvittighed. Det at gøre det muligt for turister frivilligt at gøre noget meningsfyldt, som hjælper med at løse kommunernes problemer og udfordringer, er et kæmpe uforløst potentiale. Man skal ikke se turisterne som dumme, men som kilde til innovation og medskabere af det gode liv, siger hun.

Gider turister godt at være med til at løse kommunernes problemer på deres ferie? 

- I vores pilotprojekt ville turisterne gerne hjælpe. De ville gerne have muligheden, hvis bare det ikke var systematiseret som et fast arbejde. Der er så mange muligheder for at bruge turismen på en anden måde, end hvad vi har gjort hidtil. 

Gambling med stemmer 

Turisme var ikke kommunalvalgets største tema, men har alligevel potentialet til at vælte byrådspolitikere, hvis ikke initiativer balancerer lokale hensyn. 

- Man kan miste stemmer på turistprojekter. Hvis man bare udvikler for andre fremfor med lokalbefolkningen. Man risikerer at stå med et lokalområde, hvor det ikke længere er attraktivt at bo, siger hun. 

Men omvendt skal man heller ikke undervurdere den danske masseturisme, megasommerhuse og giga-badelande. 

- Man skal være forsigtig med at rynke på næsen ad masseturismen. Det skaber mange arbejdspladser, som ellers ikke vil være der, og hvor man sag- tens kan arbejde med de større samfundsmæssige dagsordener som klima, aktiv aldring og sundhed, tilføjer hun. 

Smør på rundstykkerne 

Janne Liburd fremhæver blandt andet Jammerbugt som et eksempel på en kommune, der er med på den nye bølge på trods af, at kommunen i høj grad er afhængig af turistindtægter. 

Omkring 20 pct. af kommunens økonomi stammer fra turismen. Og for blot få måneder siden blev valget mellem turistkontanter i kommunekassen og hensynet til lokalbefolkningen meget aktuelt. 

Her blev planerne om at godkende to projekter om kæmpesommerhuse sendt i høring. Og det udløste massive protester blandt lokalbefolkningen. 

- Vi endte med at droppe de megasommerhuse, fordi vi ikke ville belemre de andre faste sommerhusgæster med dem, siger borgmester Mogens Christen Gade (V). 

Derfor vil man i kommunen også lave en overordnet strategi for sommerhuse, som grundejerforeninger og borgere skal inddrages tæt i. 

- Borgerne ved godt, at turismen er et vigtigt erhverv, men de skal også kunne leve og bo i kommunen, uden at turismen får for store omkostninger for dem. 

- Vi har ikke droppet idéen om megasommmerhuse i kommunen. Vi prøver at finde en ny placering. Markedet og trenden er der for at etablere megasommerhuse. Og som kommune skal vi jo have smør på rundstykkerne, siger han. 

Den nye bølge 

Janne Liburd forklarer, at hensyn til klima og lokalbefolkingen allerede er blevet et konkurrenceparameter. Og efterspørgslen på bæredygtige løsninger fra turisterne vil kun stige, vurderer Janne Liburd. 

Det betyder, at kommunerne skal ride med på den nye bølge, hvis ikke man både vil miste turister og opbakning fra borgerne i fremtiden. 

- Turisterne vil begynde at vælge stederne fra, hvis ikke kommunerne og aktørerne tænker bæredygtighed ind i turismen. Men det hensyn har ikke vundet så stort indpas endnu. Det største hensyn for kommunerne er stadig den økonomiske bundlinje målt i antallet af overnatninger. 

- Arbejdet med bæredygtigheden vil være en stor gevinst for borgerne. Kommunerne vil blive mere attraktive steder at bo og besøge, siger hun.