Billede
CruiseCopenhagen estimerer, at havnene, kommunerne og de lokale erhverv er gået glip af omkring 1,3 mia. kr. som skibene og turisterne skulle have lagt i direkte omsætning i 2020.
Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

Krydstogt-kommuner jagter guld og grønne skibe

Kommuner og kommunale havne skyder millioner i lokale krydstogt-eventyr, men investeringerne bygger på tvivlsomme undersøgelser, vurderer forskere.

turisme

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Lokale pigegarder, hornorkestre og kanonsalutter skulle have buldret og blæst endnu en rekordsæson for krydstogtturismen i gang i år. De danske krydstogt-kommuner stod til at få besøg af 574 skibe og omkring 1,2 mio. turister over sommeren 2020, inden coronakrisen satte en stopper for sæsonen.

Og dermed gik Danmark angiveligt glip af rigtig mange penge. Ifølge undersøgelser fra havnene og turistorganisationer lægger krydstogtturisterne store beløb i lokalområderne. Samfundet stod også til at tjene klækkeligt, hvis man spørger organisationen CruiseCopenhagen, der har beregnet, at en krydstogtsæson samlet bidrager med 1,3 mia. kr. til samfundet.

Men det tal er stærkt overdrevet. Krydstogtturisterne lægger i virkeligheden ikke mange penge i de lokale erhverv. Det mener professoren Svein Larsen, der har forsket i turisme og undersøgt krydstogtturismen i Norge på Bergen Universitet.

- Det er ikke det værd at satse på krydstogtturismen. De bruger næsten ingen penge i land. Det giver ikke arbejdspladser nok i forhold til alle de negative effekter, der er af krydstogtturismen, siger han.


Turister med fyldte maver

I Svein Larsens forskningsstudie Belly Full, Purse Closed fra 2013 og Exploring assumptions about cruise tourists’ visits to ports fra 2016 har han interviewet over 10.000 turister i Norge, hvoraf omkring 1.700 var krydstogtturister, for at undersøge turisternes forbrug i de lokalsamfund, som de besøger.

Her lå krydstogtturisterne i bund med det absolut laveste døgnforbrug af samtlige turisttyper. Den gennemsnitlige krydstogtturist brugte det, der svarer til omkring 200 danske kroner i døgnet, når de var i land. Campingturister brugte derimod dobbelt så meget. De resultater gælder også i Danmark, mener han.

Med all-inclusive og et hav af aktiviteter ombord på skibene er der ikke incitament til at bruge mange penge i lokalområdet.

- De spiser ikke i land, de overnatter ikke, de går ikke til koncerter eller andre kulturtilbud. De har de laveste forbrug af alle turisttyperne. Oven i købet er deres lyst til at vende tilbage til destinationen mindre end for alle andre turisttyper, siger han og tilføjer:

- Man har argumenteret med, at krydstogtgæsterne vil komme tilbage til de områder, som de besøger. Men det gør de ikke. Hvis de gør, så er det typisk som krydstogtturister og ikke som normale turister, der også bruger penge på overnatning. Det er ikke sandt, at det er god markedsføring for byerne, siger han.

  At to eller tre forskere har en vis skepsis, holder os ikke vågne om natten.

Investeringer betaler sig ikke

Derfor mener professoren også, at det er helt uforståeligt, at kommuner satser stort på krydstogtskibene og skyder flere hundrede millioner af kroner efter investeringer i for eksempel nye krydstogtanlæg.

- Det er havnene, der tjener på havneafgifter. Men det er ikke de lokale butikker, der løber med pengene. Det er et problem, at krydstogtskibene forurener byerne med masseturisme, der ikke betaler. Vil vi virkelig støtte de store internationale krydstogtselskaber, når de ikke bidrager positivt til lokalområderne? spørger han.

Flere danske kommuner og havne har investeret massivt i krydstogtturismen. I Skagen investerede man 200 mio. kr. i en ny krydstogtkaj. Det var en investering i Skagen og Fremtiden, sagde Birgit Stenbak Hansen, borgmester i Frederikshavn, dengang.

Aarhus Havn og Københavns Havn har for nylig fået tildelt 60 mio. kr. af EU's infrastrukturfond til at investere i landsstrømsanlæg, der kan gøre krydstogtskibene grønnere.

Reklamerer med milliongevinster

Havnene og kommunerne henviser ofte til rapporter, som havnene selv har fået udført, når de anslår, hvilken gevinst krydstogtturisterne er for de lokale erhverv. Dem giver Svein Larsen dog ikke meget for.

I Skagen skulle 63.544 gæster i 2018 have købt for 32 mio. kr ifølge en undersøgelse, der er udarbejdet for Skagen Havn. I Aarhus skulle omkring 142.000 gæster og besætningsmedlemmer have have skabt en omsætning på 80 mio. kr til Aarhus ifølge havnens blad Reportagen.

Organisationen CruiseCopenhagen, der blandt andre repræsenterer de danske krydstogthavne, har udregnet, at krydstogtturismen i 2019 bidrog med 1,3 mia. kr. i direkte omsætning til samfundet.

Undersøgelsen omfatter 3.600 krydstogtturister og deres forbrug i land. Den konkluderer, at gæsterne i gennemsnit lagde 487 kr. i de lokale erhverv. Derudover havde turnaroundgæsterne, der enten stiger af eller på skibene i København, et døgnforbrug på 1.700 kr. De står for næsten halvdelen af samtlige krydstogtgæster i København og flere end der besøger samtlige danske destinationer.

Men et døgnforbug på omkring 500 kr. er dog alt for højt sat, mener Svein Larsen, der påpeger, at gæsterne typisk blot køber en kop kaffe eller en pølse på en café.

- Det er bare vrøvl. Det er alt for meget. Der ikke nogen pølse i Skagen, der koster 500 kroner. Jeg forstår ikke, hvordan man kan komme med de latterlige rapporter baseret på nul og niks. Det er fake news. Det er interesseorganisationer, der tjener penge på cruiseturismen, som altid kommer med disse overdrevne tal, siger han og forklarer, at det er et stort problem, at rapporten ikke er offentlig tilgængelig:

- Det er et stort problem at rapporten ikke er gennemsigtig. På den måde skjules mangt og meget.

Handelsformænd om krydstogt-gevinster:


Claus Broberg formand for Gadeforeningen Strøget i Aarhus

- Mange har kæmpet for at få flere krydstogtturister til byen. Og jeg siger ikke nej til en eneste potentiel kunde. Men nogle skal jo tage bladet fra munden: At krydstogtturisterne skulle valfarte rund i byen med shoppingposer i begge hænder, det oplever vi altså ikke.

- De lægger ikke penge i detailforretningerne og ikke på restauranterne i nogen væsentlig grad.

Thorben Pedersen formand for Skagen Handelsstandsforening

- Vi hører, at guldsmede og dansk kvalitetsdesign er rigtigt populært. Vi hører også, at der er meget tøj, der bliver købt. Der er ingen tvivl, om at der er forretning i krydstogtturisterne. Men det afhænger meget af, hvilken nationalitet gæsterne er fra.

Jan Bidstrup formand for Rønne Handelsstandsforening

- Vi tager imod krydstogtturisterne med kyshånd. Det er jo gæster til øen. Skibene lægger penge i havnen, og turisterne skal også fragtes rundt af busselskaberne. Vi nyder dem til fulde drag. Men det der med klingende mønt i kassen, det er ikke det, som det handler om for os.

- Hvis du snakker med den almindelige detailhandler, så er vores holdninger blandede. Der er meget forskel på, hvad de lægger penge i de almindelige butikker. De køber måske noget i souvenirbutikkerne og en krøllebølle. 


“Hallelujah-rapporter”

Anne-Mette Hjalager, der forsker i turisme på Syddansk Universitet, mener godt, at man kan overføre resultaterne fra studiet i Norge til de danske forhold. Hun er også skeptisk over for de optimistiske tal for cruisergæsternes forbrug.

- Turisterne har detailhandel og underholdning en masse ombord på skibene. Det betyder, at der bliver lagt færre penge lokalt. Der er der ingen tvivl om. Jeg er ofte meget nervøs for, at man overvurderer gevinsten, siger hun.

Anne-Mette Hjalager er ligesom Svein Larsen skeptisk overfor rapporten fra CruiseCopenhagen. Hun peger på, at VisitDenmark har beregnet forbruget for krydstogtgæster i 2018 til at være på 296 mio. kr. Det står ifølge hende i kontrast til de 1,3 mia. kr., som CruiseCopenhagen har målt, der dog også omfatter havneafgifter og indtægter fra overnatninger.

- Det tal er jo betydeligt lavere. Det tyder på, at der er en overvurdering af CruiseCopenhagens tal. Det er ikke fordi, der ikke er en vis sandhed i det. Men de mange rapporter undlader typisk hele omkostningssiden af industrien. Der ses på driftssiden alene, og ikke på de investeringer, som skatteyderne lægger penge i, siger hun.

Hun kunne godt tænke sig, at lokalbefolkningerne får kendskab til, hvor meget de enkelte havne faktisk kradser ind, ikke kun det de samlede tal.

- Gennemsigtigheden mangler. Det er lidt som om, at der en halleluja-stemning, hvor man altid fremhæver, hvor meget turismen betyder for erhvervslivet i de enkelte byer. Men den underliggende økonomi, hvor man også medregner omkostningerne er ikke synlig for nogen, siger hun.

- Man kan jo spørge sig selv, om vi kan tåle at tabe omsætningen fra krydstogtskibene. Det kan vi nok godt.

  Det er bare vrøvl. Det er alt for meget. Der ikke nogen pølse i Skagen, der koster 500 kroner.

Corona har ramt krydstogtindustrien

Claus Bødker, der er direktør for CruiseCopenhagen mener dog langt fra, at havnene, kommunerne og de lokale erhverv kan være foruden de mange krydstogtanløb. Han påpeger, at der under coronakrisen er mange virksomheder, der går konkurs på grund af de manglende turister.

- Jeg kan jo sidde og se, hvor mange virksomheder der går konkurs i øjeblikket. Der er mange restauranter og detailbutikker, der har det enormt svært, fordi der ikke er krydstogtturister i øjeblikket, siger han.

Ifølge CruiseCopenhagens tal er havnene, kommunerne og de lokale erhverv gået glip af omkring 1,3 mia. kr. som skibene og turisterne skulle have lagt. At det skulle være højt sat, er Claus Bødker direkte uenig i.

- Vi har lavet den største undersøgelse af krydstogtgæster nogensinde her i 2019. Det er det, som vi baserer vores tal på. Jeg kan bare sige, at jeg er lodret uenig. Vi i CruiseCopenhagen lægger ikke navn til noget, som vi ikke kan stå på mål for.

Han forstår ikke de to forskeres kritik og skepsis.

- De 1,3 mia. kr. i 2020 er baseret på danske vilkår. Svein Larsen har lavet en undersøgelse i Norge. Mig bekendt har han ikke lavet forskning i Danmark. Så det er udtryk for en mavefornemmelse, at han mener, at vores tal ikke kan passe. Som forsker bør man gå ud fra empiri, siger han og fortsætter:

- Der er forskel på, om en krydstogtgæst ankommer til København eller Aarhus eller til en norsk krydstogthavn med 500 indbyggere. Derfor kan man ikke umiddelbart overføre forskningen fra Norge til Danmark.


Intet problem at rapport ikke er offentlig

Claus Bødker forklarer, at de to forskere ikke har taget højde for mange indtægter, som tæller med i de 1,3 mia. kr. Det er ikke nok blot at basere kritikken på gæsternes døgnforbrug.

Blandt andet er der store indtægter fra de omkring 300.000 overnatninger, som krydstogtgæsterne i København tegner sig for. Her starter krydstogterne ofte, og mange gæster tager 1-2 overnatninger, inden at de starter krydstogtturen. Claus Bødker pointerer, at det ikke er talt med i analysen hos VisitDenmark, som Anne-Mette Hjalager nævner.

Derudover er der også store indtægter i havneafgifter. Claus Bødker forklarer, at der for krydstogtskibe kan være havneafgifter helt op til én mio. kr.r i Københavns Havn, mens der i andre havne er markant lavere afgifter. Havneafgifterne er en indtægt der dermed hurtigt løbe op, når Danmark får besøg af de flere end de 500 skibe, der har besøgt landet de seneste år.

Claus Bødker giver heller ikke meget for Anne-Mette Hjalagers kritik af, at rapporterne ikke er gennemsigtige. Han forklarer, at de 1,3 mia. kr. blandt andet er baseret på både havneafgifter, turisterne forbrug, de 300.000 overnatninger, guidernes indtægter og transportindtægter fra taxa og busser og er udregnet med OECD’s input-output model.

Claus Bødker mener heller ikke, at det er et problem, at organisationen udsender pressemeddelelser og reklamerer med en gevinst på 1,3 mia. kr., men undlader at have rapporten med mellemregningerne offentligt tilgængelig.

- Der er ikke noget, der er hemmeligt over udregningerne. Vi er et privat netværk, og det er vores partnere, der betaler hele vores løn og vores aktiviteter. Vi synes i al beskedenhed, at det er dem, der betaler gildet, der skal have effekterne af det, siger han og fortsætter:

- At to eller tre forskere har en vis skepsis, holder os ikke vågne om natten.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet