Jeg var engang blandt troldmænd ... Da jeg blev ansat i Danmarks Radio i 1985, var organisationen fuld af medie-troldmænd. 80’ernes tv-studie var som et NASA-kontrolcenter. Her kunne magikerne udrette det ufattelige og med tilbagelænet coolness modulere tv-senderne i Danmark, så TV-avis og fredagsunderholdning tonede frem i de danske stuer. Fantastisk!

I dag er magien komprimeret og digitaliseret, så den kan være i min lomme.

’Medicinmændene’ er de næste, der vil gå den vej.

Det er 30 år siden, at forbuddet mod, at private forbrugere måtte se tv via parabolantenne, blev ophævet.

Når sundhedsområdet i de kommende år bliver digitaliseret, vil de forandringer, som følger, på mange måder overgå omstillingen fra Statsradiofoni til Facebook, Netflix og Spotify.

Så hvad gør man her på tærsklen til det ny? Hvordan navigerer man i krydsfeltet mellem digitale teknologier og ny forståelse af menneskelige livsvilkår, så danskerne kan opnå samme mangfoldighed og mulighed for at vælge sundhed, som de har fået, når det gælder medier?

Inden vi overvejer det, så tænk tilbage på tiden, hvor DR var den eneste tv-kanal. Ja, den hed ikke engang DR1. Den var simpelthen TV. Sagde man ’skal vi se tv?” – så spurgte man altså ikke til, hvad man skulle se, men alene, om man skulle tænde tv’et eller lade det være slukket.

Tænk så på i dag, hvor tv’et ikke længere er ’TV’, men en skærm, som kan vise alverdens film, serier, spil, events, videoer, tv-kanaler med mere.

Tv og medier er værd at ofre opmærksomhed, fordi den underliggende motor i forandringen af medielandskabet har været digitalisering. Selvsamme digitalisering er nu en realitet, der vil skylle ind over blandt andet sundhedsområdet.

At digitale teknologier vil ændre sundhedsområdet radikalt, skyldes, at man er kommet stadig tættere på at kunne koble mellem menneskers biologiske, psykologiske og sociale vilkår og teknologi.

Digital biologi giver mulighed for at analysere og forstå biologiske processer i befolkningen eller på organ-, væv-, celle- og genniveau. I cyber-psykologi studerer man menneskers sind og adfærd i forbindelse med interaktion og kommunikation med både menneske og maskine.

Den første sekventering af de 3,2 milliarder DNA-basepar, som udgør det menneskelige genom, tog år og kostede mange millioner dollar. I dag kan det gøres digitalt på et par minutter og til en pris af hundrede dollar. Resultaterne kan leveres på et USB-stik, deles via internettet og gøres til udgangspunkt for mere personligt tilpassede og effektive sundhedsløsninger.

Digitaliseringens væsen

Digitalisering er ikke én ting. Ikke en overgang, som bliver overstået. Digitalisering vil være en vedvarende forandring, fordi der konstant sker en eksponentiel forøgelse af de digitale teknologiers performance. Stadig bedre performance gør det muligt at løse stadig flere opgaver hurtigere og billigere. At performance forbedres eksponentielt betyder at … Ja, det er måske nemmere at forstå, hvad det betyder, hvis jeg fortæller, at da man i Danmarks Radio første gang hørte tale om, at man kunne sende lyd på internettet, så slog alle, der vidste noget om radio, sig på lårene og skreg af grin: Det var simpelthen umuligt, fordi digital lyd fylder så meget mere, end der var kapacitet til på internettet ...

Sig efter mig: ’Spotify!’

Det er værd at overveje, hvad det er, som de, der har forstand på sundhed, ikke mener kan lade sig gøre.

Når det er så vigtigt at forholde sig til digitalisering af sundhedsområdet, så er det blandt andet, fordi digitalisering giver mulighed for at vride sig fri af ressourceklemmen.

Lige siden det stod klart, at fremtiden kommer til at rumme en helt anden balance mellem arbejdende mennesker og ældre med legitime behov for assistance til at overvinde og leve med de skavanker, der følger af et langt liv, har vi vidst, at vi vil komme til at mangle ressourcer.

Indtil nu har vi kun set begyndelsen.

De næste 20 år vil vi for alvor bevæge os ind i ’det gamle samfund’. Frem mod 2040 vil antallet af danskere, som er over 65 år, stige fra 1 million til 1½ million. Det er det dobbelte af, hvad væksten i antallet af ældre har været de sidste 20 år.

Og det er så her i erkendelsen af, at det ikke kommer til at gå, at udviklingen på medieområdet giver grund til optimisme. Digitaliseringen har på medieområdet givet danskerne ekstremt mange flere muligheder, helt nye medier og det hele til en billigere penge.

Det er det, digitalisering kan: skabe bedre og billigere muligheder!

Fra paternalisme til nysgerrighed

Vejen fra monopolradio til overflod har omfattet politiske, styringsmæssige og faglige indsatser. Den underliggende fællesnævner har været en tro på, at større variation og muligheder for at vælge selv skaber større værdi for den enkelte. En nysgerrighed efter, hvad forskellige mennesker finder vigtigt – hvordan mennesker på den ene side deler vilkår og på den anden er vidt forskellige.

Det underliggende pejlemærke for omstillingen til digital sundhed må være at give mennesker forskellige muligheder. Sundhed må gå fra at være generelle anvisninger og medicinske diagnoser, der hæftes på mennesker af troldmænd, til også at være valg, vi hver især træffer om, hvordan vi vil leve vores liv. En omstilling, som forudsætter, at man vrider og differentierer de eksisterende forestillinger om sundhed:

Sundhed er det, som vi ikke tænker over, når vi til daglig fungerer og kan gøre det, vi vil.

Sundhed er behandling af akut sygdom:  Feber, brud, organsvigt, led og fordøjelsessystem, der giver op, og kræftceller, der vokser.

Sundhed er at generhverve en hverdag, hvor man trods de ændrede livsvilkår, der kan følge af sygdom, kan føle sig hjemme i sit liv igen.

Når vi taler og tænker om sundhed, er det ofte type 2-sundhed, vi tænker på.  Det akutte sundhedssystem er i vores hoved – også selvom vi hjælper ældre på et plejehjem. Det er en mental model, vi end ikke tænker over. I ’det gamle samfund’ vil den model - det akutte sundhedssystem - blive ekstremt dyrt. Det bør derfor erstattes af ’det forebyggende sundhedssystem’.

Omstillingen til et forebyggende sundhedssystem er en kæmpe udfordring, som forudsætter, at man flytter ressourcer fra type 2-sundhed til type 1- og type 3-sundhed. Der skal sættes gang i en positiv spiral, så færre får behov for akut behandling. Det vil frigøre yderligere ressourcer, som så igen kan anvendes på forebyggelse, som så igen …

Det mentale skift fra et akut til et forebyggende system handler om fokus. De forhold, som har størst betydning for vores sundhed, er vores genetiske disponering (30 procent) og vores adfærd (60 procent). Ingen af disse forhold er i fokus i det akutte sundhedssystem.

Det forebyggende sundhedssystem bør bygge på ideen om, at man kan få bistand til at forstå og følge med i, hvem man bliver, efterhånden som man lever sit liv.

Motivation regulerer adfærd. Og hvad der motiverer os, er vidt forskelligt. Nogle søger af sig selv mod en hensigtsmæssig adfærd. Andre har sandsynligvis rigtig svært ved at leve et liv i balance. Størstedelen vil have glæde af forskellige former for hjælp til at finde motivation for at gøre det, der er bedst for dem. Og hvad der er bedst, er et stærkt individuelt forhold.

Omstillingen til digital sundhed bør ske på en måde, som fremmer mangfoldighed og variation. Derfor bør den offentlige sektor langsomt trække sig tilbage fra rollen som sundheds-troldmand, åbne for den variation, som private virksomheder kan tilbyde, og i stedet monitorere kvalitet og stimulere omstillingen til et bæredygtigt forebyggende sundhedssystem.