De 40 kommunale og regionale signaturprojekter fra 2020 til 2022 bør ikke stå alene. Det er nu kommunerne skal sætte fart på kunstig intelligens.

Signaturprojekterne sigter efter at ”give erfaringer med anvendelsen af teknologien i den borgernære service såvel som i administrationen.” Lad mig skitsere nogle eksempler, der passer ind i den målsætning, som alt andet lige vil kunne spille sammen med den nationale strategi for kunstig intelligens og slutteligt kan etableres relativt overkommeligt.

Kommunerne gør allerede en stor indsats, og gør det rigtigt godt på mange områder. Men måske det kan gøres lettere for alle parter, med endnu mere hjælp fra AI. Der er kommercielle initiativer i forhold til kost og motion, men hvorfor ikke lade kommunen bidrage forebyggende, og hjælpe til en sundere livsstil og bedre livskvalitet for borgerne. Det er bedre end at skulle ofre ressourcer på pleje og indlæggelse.

AI kan frivgive både penge og tid

Da det er anslået at hver tiende hoftebrud kan forebygges ved at de ældre var aktive 2-4 timer om ugen, er der en økonomisk fordel direkte forbundet med brug af AI, der kan monitorere den ældres aktivitetsniveau og sikre at de holder sig i gang. 

En tredjedel af alle ældre over 65 år falder én gang om året, og 40 pct. af alle knoglebrud sker, når den ældre forsøger at rejse sig. 95 pct. af alle hoftebrud skyldes fald, og med en omkostning, der tidligere er anslået til ca. 200.000 kr. ved et hoftebrud, er der dermed basis for store besparelser med AI - både forebyggende og når uheldet er ude. Der er også faldmonitoreringsløsninger med AI, der kan sikre at hjælpen bliver tilkaldt, hvilket kan mindske følgeskader og alvorlig forringelse af helbredet efterfølgende.

Omsorgs- og sundhedspersonalet er ofte både dygtige og med et ønske om at kunne yde netop mere omsorg. Men de er presset på tid. Kan AI derfor hjælpe til at minimere antallet af ældre, der som følge af skader er mere ressourcekrævende, samt autoudfylde rapporter, er der allerede der besparelser. Enten økonomisk eller i tid, der kan konverteres til mere omsorg. AI kunne bidrage til at give en bedre oplevelse for både borger og personale.   

Selv mindre projekter gør en stor forskel

Vi lever i en tid, hvor fokus på miljø og bæredygtighed er større end nogensinde. Og med god grund. Alt andet lige skal vi jo gerne kunne blive boende på planeten i mange år endnu. Derfor kan eksempelvis AI i endnu højere grad bidrage til byplanlægning og afvikling af transport.

Hvad er fx CO₂ aftrykket af hyppigere offentlig transport versus ventetid med bilkøer. Eller bedre lyskurv-regulering på givne tidspunkter af døgnet, for at undgå kødannelser. En testperiode i Vallensbæk gav angiveligt en mindsket transport på 21 pct. i myldretiden og 1,5 ton reduceret CO₂ udledning.

Som virksomhed med sit specifikke virke indenfor AI-løsninger og softwareudvikling, er vi i daglig kontakt med AI-projekter og kan se hvilken forskel det kan gøre - selv hvis man ikke investerer adskillige millioner. Faktisk mener vi, at en demokratisering af AI er det bedste, der kan ske, for muligheder er mange.

I offentligt regi kan også selv mindre projekter gøre en stor forskel for borgerne. Det er derfor afgørende, at kommunerne ikke stopper op, men tværtimod stepper op, og sætter fart på integrationen og udviklingen af AI værktøjer, der kan frigøre ressourcer til område, hvor der er behov for en menneskelige tiltag og forståelse.