For godt en måned siden gik tusindvis af unge på gaden i København og Aarhus for at demonstrere mod milliardnedskæringerne på uddannelserne i de kommende år.
Demonstrationen var en foreløbig kulmination på et stort og sammensat kor af kritiske røster overfor besparelserne lige fra studerende og uddannelsesinstitutioner til interesseorganisationer og erhvervsliv.

Lidt mindre almindeligt, når det gælder uddannelsesbesparelser, var der også en hel del borgmestre, der rørte uroligt på sig. De kom på barrikaderne, da der begyndte at tegne sig et billede af, at besparelserne ville medføre lukninger af uddannelsessteder uden for de store byer. Der er god grund til borgmestrenes bekymring, for en bred geografisk uddannelsesdækning er fuldstændig afgørende for, at kommunerne kan lykkes med at skabe vækst og velfærd i Danmark.

Uddannelsespolitik afgør udviklingen

Frem til nu har langt de fleste kommuner primært set sig selv som aftagere af færdiguddannede unge mennesker med fokus på, om de var dygtige nok. De nyuddannedes kompetencer er uden tvivl en vigtig sag, som kommunerne fortsat skal engagere sig i og udfordre uddannelsesinstitutionerne på. Men de skal mere end det. Kommunerne bør arbejde for, at udviklingen af de videregående uddannelser knyttes meget tættere sammen med velfærdsudvikling, erhvervsudvikling, bosætning med videre, end der hidtil har været tradition for. Debatten i forbindelse med besparelserne har nemlig vist, at uddannelse, ikke mindst den geografiske fordeling af uddannelsesudbud, har kolossal betydning for de regionale og kommunale udviklingsmuligheder på mindst tre vigtige områder.

For det første har kommunerne en forpligtelse til at få de unge i uddannelse. Det er der heldigvis masser af unge, der klarer helt af sig selv, men der er også nogle, der skal hjælpes mere på vej. Det kan for eksempel være unge fra uddannelsesfremmede hjem, unge med svære sociale livsvilkår, eller unge, der tidligt har stiftet familie, og som kun tager en uddannelse, hvis det er muligt i nærheden af, hvor de bor.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

For det andet er det kommunerne, der skal sikre gode dagtilbud, skoler, fritidsordninger, sociale indsatser og ældrepleje, og for at kunne løse den opgave er kommunerne afhængige af at kunne rekruttere veluddannede medarbejdere. Allerede nu er der ingen tvivl om, at kommuner, der ligger langt fra uddannelsessteder, har sværere ved at rekruttere uddannet arbejdskraft end kommuner, der har et uddannelsessted i nærheden.

For det tredje har kommunerne en opgave med at sikre gode rammer for erhvervsudviklingen og dermed være med til at skabe vækst i private arbejdspladser. Også her er det altafgørende, at virksomhederne kan få medarbejdere med de rette kompetencer, og det er mere end svært for mange af de virksomheder, der ikke ligger lige op og ned ad de store uddannelsesinstitutioner.

Et større potentiale

Uddannelsesmuligheder for unge, gode dagtilbud, skoler og plejecentre og virksomheder med gode arbejdspladser er forhold, der tilsammen gør en god kommune, hvor folk har lyst til at bosætte sig - og hvor de videregående uddannelsesinstitutioner spiller en afgørende rolle.

De videregående uddannelser er dermed også en af de vigtige nøgler til at løse den udfordring, som regeringen har taget på sig, nemlig at skabe udvikling i hele landet og ikke kun i de store byer. Hvis det skal lykkes, er der brug for, at uddannelsespolitikken gøres til en meget mere aktiv del af den regionale udvikling – med regioner og kommuner som aktive partnere. Det er ikke for meget sagt, at vi i Danmark slet ikke har udnyttet potentialet i at bruge uddannelse mere målrettet i vores samfundsudvikling.

I Region Sjælland, hvor jeg færdes til daglig, er der flere gode aktuelle eksempler på kommuner, der har taget et stort skridt ud i at tænke uddannelse sammen med erhvervsudvikling – som forudsætning for vækst og velfærd. Her følger to eksempler: Guldborgsund og Lolland Kommune er gået sammen om et udspil til, hvordan der kan opbygges et udbud af uddannelser i området, der kan være med til at udvikle de erhvervsmæssige styrkepositioner og den arbejdskraft, som de offentlige og private virksomheder efterspørger. Som kommunerne skriver i deres oplæg, er det afgørende, at uddannelsessystemet løbende understøtter efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft i de eksisterende vækstspor og udviklingsbetingelserne i landsdelen.

Kalundborg Kommune har Sjællands største koncentration af industri udenfor København med styrkepositioner indenfor energi-, proces-, farma-, mediko- og cleantechvirksomheder. Men den styrkeposition kan kun opretholdes, hvis det lykkes at tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft med teknisk-
naturvidenskabelige kompetencer. Kalundborg Kommune arbejder derfor målrettet med en vifte af indsatser, hvoraf udviklingen af uddannelsesudbud udgør en væsentlig og integreret del.

Besparelser stækker muligheder

Når der spares på videregående uddannelser, har det alvorlige konsekvenser for kommunernes udviklingsmuligheder, hvis besparelserne betyder, at der bliver færre uddannelsessteder udenfor de store byer. Debatten i forbindelse med finanslovsprocessen har tydeligt vist, hvor meget uddannelse betyder, og den har endda afdækket et uudnyttet potentiale for at bruge uddannelse som et endnu mere aktivt udviklingsredskab. Der er derfor god grund til, at landets borgmestre interesserer sig for, om der findes løsninger, der sikrer en bred geografisk uddannelsesdækning.

Det handler egentlig bare om at holde regeringen fast på sine løfter. Uddannelses- og forskningsministeren har lovet et nyt finansieringssystem for de videregående uddannelser, hvor regionalisering af uddannelse er et af principperne. Og regeringens vækstpakke lover også initiativer om regional uddannelsesdækning og tættere koblinger mellem uddannelse og erhvervsudvikling. Så, kære borgmestre: Engager jer i uddannelsespolitikken og arbejd for at styrke mulighederne for, at uddannelse kan blive en integreret del af jeres kommunale udviklingsstrategier.