synspunkt
Af Anders Lyck Fogh-Schultz
 | Chefkonsulent i Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi - og netværksleder i CareNet, Danish.Care og CareNet
 

 

Teknologi kan ikke erstatte mennesker, men er et udmærket supplement til menneskelig omsorg. Det erfarer stadig flere kommuner.
Teknologi kan ikke erstatte mennesker, men er et udmærket supplement til menneskelig omsorg. Det erfarer stadig flere kommuner.
Teknologisk Institut

Covid-19 øger interessen for velfærdsteknologi i kommunerne

Implementeringen er stadig det svage led, mens det går forrygende med accepten og udviklingen, skriver Anders Lyck Fogh-Schultz.

synspunkt

Siden corona-pandemien fik sit greb i Danmark, har vi blandt andet noteret stigende interesse for:

  • Videokonsultationer, så patienten ikke skal ud af hjemmet, og medarbejderne ikke nødvendigvis skal ud til alle borgere i en tid med stor smittespredning.
  • Digitale genoptræningsprogrammer, hvor man kan udføre sin træning hjemme i dagligstuen.
  • Intelligente sensorer i bleer og senge, så medarbejdere ved, hvornår patienter har våd ble, eller hvornår patienten har risiko for at udvikle liggesår.
  • Helt overordnet har krisen afstedkommet, at landets kommuner i højere grad end tidligere har gjort brug af velfærdsteknologi. 

Det viser en ny undersøgelse, som Danish.Care har udarbejdet i samarbejde med det nationale netværk for velfærdsteknologi, CareNet og Teknologisk Institut. Undersøgelsen har taget pulsen på de danske kommuners brug af velfærdsteknologi anno 2020, et år, der vendte op og ned på mange ting. 

  Der vil i de kommende år være stor mangel på frontmedarbejdere, og selv om teknologien aldrig kan erstatte mennesker, viste 2020 os, at velfærdsteknologi både kan kompensere og supplere omsorgen ude i kommunerne. 

72 af landets kommuner deltog i undersøgelsen, der var den fjerde af sin art.

Her følger fem konkrete nedslag fra undersøgelsen, som kommer omkring barrierer, potentialer, arbejdsmiljø, implementeringsudfordringer, covid-19 og gevinstrealisering:

Over 90 pct. af landets kommuner melder tilbage, at de til dato kun i nogen eller mindre grad har indfriet deres velfærdsteknologiske potentiale.
Velfærdsteknologi og hjælpemidler er afgørende for at kunne fastholde det kommunale serviceniveau i en fremtid med færre ressourcer og flere borgere. Alligevel viser tallet her, at det fortsat halter med at få sikret det fulde potentiale for teknologiunderstøttelse i velfærdsindsatsen i den offentlige serviceproduktion. Dette er ikke nyt. I 2018 var det 88,4 pct. I 2019 92,4 pct. Når potentialet ikke indfries, er det for mig at se forbundet med implementeringsudfordringer i kommunerne. Mange kommuner indkøber de samme løsninger, og der er store forskelle på graden af effektiv implementering rundt om i landet. Der er kort og godt behov for mere teknologifokus i kommunerne og på reel gevinstrealisering. Den praktiske dag-til-dag-brug af velfærdsteknologi er simpelthen den største barriere, når det gælder om at indfri potentialerne. Løsningerne skal i brug, medarbejderne skal med i implementeringsfasen, og ledelsen skal prioritere indsatsen. Den  stopper aldrig.

I 61,4 pct. af landets kommuner er implementering en barriere.
Velfærdsteknologi har til formål at aflaste og effektivisere arbejdsgange, så der frigives ressourcer i kommunerne, som kan bruges på andre opgaver og borgere med brug for særlig hjælp. Men hvorfor er der så mange barrierer, og hvorfor er dagligdagen med teknologi så svær? For mig at se afhænger implementering som så mange andre projekter i travle organisationer af fokus. Velfærdsteknologi handler som mange andre forandringsprojekter om ledelse, engagement og ejerskab i hele værdikæden. Manglende  lederfokus som barriere bonner op på hele 33 pct., hvilket har klar forbindelse til det uindfriede potentiale. Økonomi og umodne teknologier lander begge på cirka 40 pct. Manglende økonomi få en indsats til at halte, og umodne teknologier betyder, at løsningen af og til lover mere, end den holder. Leverandørens kompetencer tæller kun cirka ni pct. af barriererne. Skoen trykker mest hos driftsorganisationerne, hvor det gælder om at se muligheder i teknologien.

Kun 24 pct. af kommunernes medarbejdere har svært ved at acceptere teknologi som en del af den offentlige serviceproduktion.
Dette svar er interessant. Særligt medarbejderes accept af teknologiske interventioner i (sam-)arbejdet med den enkelte borger, viser en del om teknologitilegnelsen på tværs af landet. I 2019 udgjorde skeptikerne 39 pct. og  i 2018 33 pct. Der er altså øget åbenhed over for teknologi på sundhedsområdet, og 2020-undersøgelsen viser den største accept til dato. Personalet oplever, at teknologi hjælper, komplimenterer og forbedrer opgaveløsningen. Til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne inddrager frontmedarbejdere i tilstrækkelig grad i arbejdet med velfærdsteknologi, viser besvarelsen, at 100 pct. mener, at frontmedarbejderne involveres i en eller anden grad. Dette er klart vejen frem.

95 pct. af landets kommuner melder tilbage, at velfærdsteknologi øger livskvaliteten for borgerne.
80 pct. af landets kommuner mener, at velfærdsteknologi giver et bedre fysisk arbejdsmiljø og 48,6 pct. mener, at der følger større arbejdsglæde med øget brug af velfærdsteknologi.
Dette er tre vigtige opmærksomhedspunkter omkring gevinsttyper. At livskvaliteten for borgere i dén grad scorer højt, viser, at teknologiunderstøttelse virker. Borgeren må formodes at opnå større grad af selvhjulpenhed og uafhængighed af skemalagt pleje. Det fysiske arbejdsmiljø med tunge løft, skæve stillinger og andre fysiske belastninger kan forbedres med brugen af velfærdsteknologi, og det noterer hele 80 procent af besvarelserne. Cirka halvdelen af de adspurgte mener ligefrem, at arbejdsglæden vokser. Disse tal er stærke indikatorer for, at velfærdsteknologier anno 2020 er brugervenlige og assisterer borgeren og personalet og skaber kvalitet i hverdagen.

Over 90 pct. af landets kommuner mener, at velfærdsteknologi i nogen eller høj grad vil være et særligt indsatsområde i de kommende år. 52,9 pct. oplever, at kommunen har taget ny velfærdsteknologi og hjælpemidler i anvendelse grundet corona, mens yderligere 28 pct. forventer en øget brug fremover som følge af corona.
Midt i en pandemi, der udfordrer sundhedssystemet til det yderste, er det ikke overraskende, at kommunerne over en bred kam ser velfærdsteknologi som en del af løsningen nu og  fremover. Særligt besvarelserne om velfærdsteknologi undervejs og efter covid-19 vidner om et stigende behov for borgernær teknologi på sundhedsområdet i Danmark. Resultaterne fra undersøgelsen viser samtidig, at flere og flere kommuner ser teknologien som tæt forbundet med den kommunale velfærd, og at teknologibaserede løsninger frigiver ressourcer til forbedret omsorg.

Teknologi kan oplagt været med til at sikre bedre fordeling af ressourcerne i en tid, hvor de berømte “varme hænder” er en knap ressource. Der vil i de kommende år være stor mangel på frontmedarbejdere, og selv om teknologien aldrig kan erstatte mennesker, viste 2020 os, at velfærdsteknologi både kan kompensere og supplere omsorgen ude i kommunerne. 

Vi oplever lige nu et forstærket incitament til at fremme udvikling og implementering af  velfærdsteknologi på tværs af landet. Det velfærdsteknologiske område er i rivende udvikling, og nye teknologivirksomheder blomstrer frem. Den innovationskraft har vores samfund brug for på sundhedsområdet. Vi skal derfor blive ved med at videndele på tværs af kommunale grænser og huske at belyse effekt og gevinstrealiseringer undervejs. Og så skal vi satse på borgerløsninger, der understøtter den fælles velfærd.

For der er brug for velfærdsteknologi og hjælpemidler som aldrig før.

HR & uddannelse

Indkøb

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Synspunkt

Undersøgelse

Tema: Velfærdsteknologi i virkeligheden

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet