Selvom der er grund til at være stolte af folkeskolen, er der ikke grund til at være tilfredse. 

Sådan lød det onsdag, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et fysik- og kemilokale satte regeringens visioner for fremtidens folkeskole på formel. 

I alt 35 tiltag i folkeskoleudspil skal sikre mere frihed lokalt, en mere praktisk skole, bedre trivsel og et mere kvalificeret uddannelsesvalg, lyder det blandt andet. 

De 35 tiltag kommer som et opgør med den ti år gamle folkeskolereform og de mere end 4.000 læringsmål og lægger mere indflydelse til at tilrettelægge undervisningen forskelligt lokalt. 

- Frihed er en forudsætning for kvaliteten. Vi vil træde tilbage og overlade mere indflydelse til skolen. I de danske kommuner er der også et stort ansvar. Der skal være færre beslutninger fra Christiansborg og fra Rådhuset, sagde Mattias Tesfaye på pressemødet. 

Mere praktik

Ministeren forklarer, at det nye udspil vil give en mere varieret og praktisk skoledag for eleverne. Som eksempel skitserede Mattias Tesfaye skoledagen for en pige i 8. klasse og hendes skolekammerater. 

Her vil udspillet for eksempel betyde mindst en halv times kortere skoleuge, et nyt valgfag om teknologi, flere valgfagstimer, ret til juniormesterlære 1-2 dage om ugen i praktik på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller en kommunal ungdomsskole. 

Mange af tiltagene vil dog kunne blive tilrettelagt forskelligt fra kommune til kommune og skole til skole. For eksempel vil folkeskolerne lokalt kunne forkorte skoledagen yderligere og ud over den halve time om ugen. 

Udspillet lægger desuden op til, at der lokalt kan blive indført intensiv undervisning i små hold i dansk og matematik til elever med særlige behov. 

De unge skal desuden vejledes bedre og træffe et mere oplyst valg om deres efterfølgende uddannelse. De skal kende til alternativerne til at gå på gymnasiet. Det skal blandt andet ske gennem det nye fag Uddannelse og job, der bliver et obligatorisk fag i 7-9 klasse. 

I regeringens udspil fremgår det, at folkeskoleområdet skal tilføres 800 mio. kr. årligt, når udspillet er indfaset fuldt ud. 

Derudover advarede Mattias Tesfaye om, at der på mange folkeskoler de kommende år vil være rodet. Regeringen har nemlig afsat 2,6 mia. kr. til investeringer i at skolerne kan bygge flere faglokaler, så der er de nødvendige faciliteter til en skoledag med flere timer med praktiske fag. 

Fokusset på flere praktiske timer, samt kortere skoledage betyder, at der er fag, hvor der skal skæres timer fra. Mattias Tesfaye ønskede dog ikke at sætte navn på de fag, som regeringen vil skære i. 

- Vi har i regeringen ikke truffet beslutning om, hvordan de 180 timer skal findes. Dem finder vi fra den øvrige fagrække. Vi har en ambition at diskutere det grundigt med parterne og folkskolekredsen. Men jeg er ikke nervøs for, at vi skal få det på plads. Der er rigeligt med timer at tage af. Der er ikke noget, der er helligt, siger han. 

I KL er det et udspil, der vil give kommunerne mulighed for at sætte skolerne fri og tilpasse undervisningen til eleverne og ikke til tusindvis af læringsmål. 

- Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KLs børne- og undervisningsudvalg, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:  

- Ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold  

Indfases fra 2024 og frem

KL har for nylig også råbt højt om, at kommunerne i dag bruger hver fjerde krone til folkeskolen på specialundervisning og dermed 6,5 pct. af eleverne. Et beløb, der er blevet større over tid, og som ifølge KL presser almenundervisningen. 

Derfor er det et helt nødvendigt skifte, at regeringen lægger op til, at flere børn skal være en del af den almene undervisning, mener Thomas Gyldal Petersen. 

- Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. 

- Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov, siger han. 

I BUPL, der er pædagogernes fagforening, ser man med “interesse” på udspillet, men advarer om, at regningen for kortere skoledage ikke skal ende i SFO’er, fritidshjem og klubber. 

- Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder, lyder det fra organisationen.

Mattias Tesfaye sagde på pressemødet, at regeringen forventer, at de første af tiltagene vil kunne træde i kraft fra august 2024, mens en stor del først vil kunne implementeres fra 2025 og frem.