Da minister Martin Lidegaard for et par uger siden præsenterede forslaget om, at myndighedernes kontrol med el-selskabernes priser skulle fjernes ved at ophæve forsyningspligten, var Liberal Alliance meget kritisk.
Energiordfører Villum Christensen er mildt sagt ikke imponeret over forslaget, som han frygter vil sende en dyrere el-regning til forbrugerne. Men han vil alligevel stemme for forslaget.

- Med forslaget bliver markedet liberaliseret i forhold til nu. Så vi stemmer for forslaget, men det er med de bekymringer, som også står i mit betænkningsbidrag, siger Villum Christensen.

Loven om forsyningspligt indebærer, at alle forbrugere automatisk får strøm til priser, som er reguleret af Energitilsynet, hvis de ikke selv sørger for at indhente alternative tilbud. Men den nuværende forsyningspligt overholder ikke EU-reglerne, og skal derfor ændres hurtigst muligt.

Minder om monopol
Selvom de danske forbrugere frit har kunnet vælge el-selskab siden 2003, har kun få udnyttet muligheden: En undersøgelse fra Energitilsynet viser, at op mod 40 pct. af forbrugerne ikke vil reagere på prisstigninger på op til 10 procent.
Villum Christensens primære kritik er rettet mod, at der ikke er tale om en reel liberalisering af markedet. Han er bekymret for, at leverandørerne vil begynde at skrue priserne op, uden Energitilsynet længere vil have noget at skulle have sagt.

- Selv om man gør det liberalt eller lader de store selskaber konkurrere med hinanden, så er der de facto tale om noget, der minder om monopol. Det flytter sig ikke, og derfor skal el-forbrugerne hjælpes på vej, siger han, og tilføjer, at selv om forsyningspligten fjernes, så vil det stadig kun være muligt at konkurrere på under halvdelen af prisen, fordi el-regningen er fyldt med afgifter. 

I Venstre er energiordfører Thomas Danielsen ikke bekymret for prisstigninger – i hvert fald ikke, hvis de kun er på kort sigt.

- Forbrugerne vil nok opleve stigende priser i første omgang, mens de på sigt vil opleve, at de falder. Udbyderne skal først se deres snit til at hæve priserne lidt på el-markedet. Hvis de gør det, vil kunderne synes, at el-regningen er blevet lige høj nok, og så vil der være nogle udbydere, som byder under, siger Thomas Danielsen.

Så let og smidigt som muligt
Thomas Danielsen tror, at hele diskussionen om det frie el-valg, som nu er i gang,  sammenholdt med muligheden for priskonkurrence vil gøre, at flere får øjnene op for muligheden for at skifte leverandør. 

- Det er jo den måde, man skaber fri konkurrence og bevægelse i markedet, så det giver lavere priser på sigt, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, at det skal være så let og smidigt som overhovedet muligt, så vi får flere til at skifte el-selskab og opnår en øget konkurrence.

Han har selv skiftet el-selskab på under to minutter, og den smidighed var han i udgangspunktet bekymret for, ville blive truet.   

- Der ville være mange kunder, som faldt fra, hvis man efterfølgende skulle ind og bekræfte det igen senere via fx NemID, siger Thomas Danielsen, som efter et par ministersvar er blevet beroliget. 

Ikke interesserede nok
El-forslaget har også mødt kritik fra bl.a. Forbrugerrådet, som mener, at forslaget indebærer stærke forringelser for forbrugerne på el-markedet, fordi selskaberne vil hæve priserne så meget som de kan: En stor gruppe el-forbrugere interesserer sig ikke for el-markedet, og de vil derfor ikke reagere på, at prisen bliver sat en smule op. Derfor frygter rådet, at forbrugerne vil miste den sikkerhed, der ligger i at være på et forsyningspligtigt produkt og samtidig være sikker på, at prisen er fornuftig.

Lovforslaget er midlertidigt og skal allerede fra næste år tages op igen. Det er også en årsag til, at Liberal Alliance nu siger ja, understreger Villum Christensen.

Han vurderer, at alle partier ender med at stemme ja, når loven skal vedtages om en måneds tid.

Fakta

- Lovforslaget skal skabe et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud.

- Hidtil har eksisterende bevillingshavere haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsende bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

- Lovforslaget fastlægger en ny og mere enkel ordning, som kan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren i 2013 forventes at fremsætte et forslag til en helt ny, samlet regulering af området.
Kilde: www.ft.dk