Borgerligt ombud – afbud eller omsvøb?
Borgerligt ombud – afbud eller omsvøb?
Endnu en gang skal en kommunalbestyrelse forholde sig til en forespørgsel fra en politiker om at kunne nedlægge sit hverv – ikke af den reelle grund, som alle kender, men ud fra nogle dertil indrettede omsvøb. Denne gang i Syddjurs, hvor den socialdemokratiske frontfigur Jesper Mathiasen for anden gang kan se tilbage på et konstitueringsforløb, hvor den politiske toppost i sidste øjeblik smuttede fra ham: Både ved KV09 og KV13 var han inde i billedet i en kort periode. Begge gange røg han i svinget, mens både han selv og hans modstandere var involveret i løftebrud, og nu vil han ud – trods sine 1187 personlige stemmer – tredjeflest i kommunen.
Mathiasens begrundelse er tydeligt formuleret via en Facebook-opdatering: ’Min tillid rækker ikke til at deltage i det politiske arbejde de kommende fire år. Jeg har ikke tillid til den kommende borgmester Claus Wistoft (V)’. Den begrundelse, der formelt skal drøftes i det nyvalgte byråd, bliver derimod sandsynligvis Mathiasens nye stilling som pædagogisk leder på Lystrup Skole.
Ikke et ord om skuffelse
Er du først valgt til et politisk hverv, er der tale om borgerligt ombud. Der er med andre ord ingen muligheder for at stoppe i utide og rende af pladsen, medmindre der da er en række gode grunde – sådan som det er reguleret i valglovens paragraf 103: Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.
Altså ikke et ord om politiske årsager, skuffelse, ærgrelse, brudt tillid eller for den sags skyld manglende lyst eller misforståelser. Også efter KV09 reagerede en socialdemokratisk borgmesterkandidat med at gå efter turbulens. Veteranen Jørgen Simonsen blev kuppet som borgmester og søgte dybt frustreret ud af byrådsarbejdet fire år før tid, før den nye valgperiode overhovedet kom i gang. Langt de fleste ’lod ham gå’, men fire stemte enten nej eller blankt til hans ansøgning begrundet i øget arbejdspres på jobbet på Otterup Skole.
Hvorfor bevare paragraffen?
Til den mere kuriøse ende af omgåede borgerlige ombud hører den radikale Charlotte Sachs Bostrup, der ved KV05 blev valgt ind i Gentofte. Det havde hun godt nok ikke regnet med – havde vel tænkt sit filminstruktørnavn som støtte til listen. Med udsigt til fire års byrådsarbejde valgte hun at flytte adresse ud af kommunen, og trods ministeriets løftede pegefinger endte hun med at slippe for tjansen, da hun få måneder efter flyttede adressen tilbage.
Læser man kommentar-sporet på Jesper Mathiasens aktuelle melding om at ville stoppe, er der langt overvejende forståelse blandt de mange – må man formode – meningsfæller: ’Satans – men respekt’, ’Jeg kan sagtens forstå…’, ’Held og lykke’, ’Kan ikke fortænke dig..’ Der anes – i hvert fald i det politiske liv – en forståelse for, at den politiske arena har det bedst med aktører, der nu en gang har lyst til at være dér. Det gav Venstres gruppeformand i Furesø, Kurt Bork Christensen, i januar 2013 en særlig politisk drejning. Da byrådsmedlem Nick Allentoft tabte Venstres interne opstillingsvalg til borgmesterkandidaturet til tv-værten Gustav Juul og bagefter forlod sit parti i skuffelse, foreslog Kurt Bork direkte, at Allentoft i stedet for at blive løsgænger resten af perioden burde have forladt byrådet helt og overladt pladsen til en suppleant. Ikke så megen snak om borgerligt ombud der. Men mere et indspark til debatten om partihoppere.
Spørgsmålet er så, om paragraf 103 bør laves om, når den omgås så tydeligt, som tilfældet er. Hvis den almindelige holdning alligevel er at anerkende tydelig modvilje, politisk skuffelse og slukkede ambitioner, hvorfor så bevare paragraffen?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.