Skal kommunerne i højere grad stilles til ansvar for fejl og lovbrud i forvaltningen?

Det siger sig selv, at landets kommuner skal overholde lovgivningen. Det siger også sig selv, at én fejl i sagsbehandlingen er én fejl for meget – uanset om det er på handicap-, ældreområdet eller noget helt
tredje. For selv en lille fejl kan have voldsomt indgribende konsekvenser for den enkelte danskers liv.

Så når spørgsmålet lyder, hvorvidt kommunerne i højere grad skal stilles til ansvar for fejl og lovbrud i forvaltningen, så er svaret naturligvis, at kommunerne selvfølgelig er ansvarlige for de fejl, der begås. Èn fejl er en fejl for meget. Men når det kommer til, hvorvidt kommunerne skal straffes med sanktioner, når fejlene sker, så mener jeg, at vi er ude på et sidespor, hvor vi ikke forholder os til sagens kerne.

For i mine øjne må det aldrig komme dertil, hvor det bliver nødvendigt at give landets kommuner bøder for fejl og lovbrud. For hvis omfanget er så stort, at vi overhovedet må gøre os disse overvejelser, så er der et større og mere grundlæggende problem, som vi er nødt til at få øjnene op for.

Derfor mener jeg heller ikke, at vi kan undgå at stille os selv det helt afgørende og nærliggende spørgsmål:

Hvad er egentlig årsagen til de mange fejl?

For hvad skyldes det i grunden, når landets kommuner begår fejl og lovbrud – i nogle tilfælde ud over det sædvanlige? Handler det i sidste ende om, at lovgivningen er for indviklet og bureaukratisk til, at sagsbehandlerne overhovedet kan navigere i mængden af bestemmelser? Mangler de uddannelse og indsigt for at forstå den til tider meget komplicerede lovgivning?

I sidste ende skal vi også turde at stille spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden ofte handler om spareøvelser i kommunerne, som borgerne desværre kommer til at betale en alt for høj pris for?

Det handler om at finde ind til sagens kerne. For hvis vi skal den reelle udfordring til livs, er vi nødt til at gribe fat om nældens rod og sætte fingeren netop dér, hvor skoen egentlig trykker – i stedet for blot at symptombehandle med bål og brand. For så vil problemerne blot fortsætte i uendelighed.

Udsigten til at sanktionere landets kommuner for fejl og lovbrud giver samtidig anledning til en række bekymringer hos mig. For i mine øjne vil der være stor risiko for, at vi med et sanktionssystem blot får skabt en alt for administrativt tung maskine, som slet ikke tillader os at få øje på de egentlige problemer.

Jeg frygter desuden, at sådan et bureaukratisk uhyre af et sanktionssystem, der skal slå kommunerne oveni hovedet, risikerer at koste voldsomt store summer. Penge, som i sidste ende kun kan tages fra de borgere, som i forvejen er taberne i denne sammenhæng – nemlig alle de borgere, der får afvist at få den hjælp, de ellers har ret til – og som med et dyrt sanktionssystem oveni blot vil koste dem yderligere ressourcer.

I sidste ende fodrer vi med et sanktionssystem blot den negative spiral, som ingen ende vil tage – fordi vi ikke tager de langsigtede briller på, som åbner vores øjne for de udfordringer, der reelt er årsagen til de mange fejl.

Jeg tror grundlæggende ikke på, at der sidder en lang række sagsbehandlere rundt omkring i landets kommuner, som hver dag møder ind på kontoret med onde hensigter om bevidst at gøre livet surt for
borgerne. Derfor tror jeg heller ikke på, at vi med pisk og straf får fejlene til at forsvinde med et fingerknips. Jeg tror, det skyldes noget helt andet, som vi har en forpligtelse til at undersøge.
Så i stedet for at lægge endnu et både dyrt og tungt system ned over hovedet på landets kommuner, mener jeg, at vi skal se i en helt anden retning.

Vi skal derimod fjerne noget af al det bureaukratiske bøvl, som kommunerne på daglig basis kvæles i – og som sandsynligvis er synderen i mange af de tilfælde, hvor der begås fejl og lovbrud. Så vi kunne jo med fordel starte dér.

Fra Venstres side er vi i hvert fald mere end klar til at sætte kommunerne fri til at afsøge nye måder at løse de kommunale opgaver på, så vi forhåbentlig kan komme fejlene til livs.

Vi må tage fat om nældens rod, så vi ikke bare famler i blinde!