Skal kommunerne i højere grad stilles til ansvar for fejl og lovbrud i forvaltningen?

Det skal have konsekvenser og gerne i form af økonomiske sanktioner såfremt kommunen får omgjort en sag på grund af fejl og mangler i sagsbehandlingen, så det korte svar er ja. For systemet kommer i dag kun kommunerne til gode og fjerner dermed borgernes retssikkerhed.

Men udover at det skal have konsekvenser for kommunerne, skal borgerne i sager, der bliver omgjort, kunne modtage erstatning eventuelt via et erstatningsnævn. Dette fordi det i de fleste tilfælde har voldsomme konsekvenser for de familier og børn, der ofte har kæmpet alt for længe for at modtage den støtte, de er berettiget til, og i mange tilfælde ender det med, at familierne slet ikke får støtten til trods for, at sagen bliver omgjort.

Når det så er sagt, har der i årevis været råbt højt fra socialrådgiverne på landsplan omkring det psykiske arbejdsmiljø. I mange kommuner sidder socialrådgivere med to eller tre gange så mange sager, som det anbefales på deres område. Ifølge en undersøgelse fra COWI, er 31 pct. stressede over deres arbejde hele tiden eller ofte, og mange socialrådgivere har igennem årene fortalt, at de mangler tid til at lære borgeren ordentligt at kende for at kunne være i stand til at træffe en fagligt velfunderet og lovmæssig korrekt afgørelse.

Handicap, børne- og beskæftigelsesområdet er blevet enormt komplekse områder, og det kræver tid at sætte sig ordentligt ind i den enkelte sag samt barnets og familiens behov for støtte.

Vores nabolande har etableret en forvaltningsdomstol, hvilket også kunne være en mulighed i Danmark, men vigtigst af alt må det være Folketinget og politikernes prioritet at sikre kommunernes økonomiske forpligtelser på socialområdet, så ressourcerne strækker til at borgernes rettigheder overholdes.

Uanset om politikerne prioriterer, at ressourcerne går hånd i hånd med opgaverne eller ej, så er det nødvendigt at borgernes retsstilling overholdes. Når vi har set, hvordan kommunerne i langt højere grad overholder de nye GDPR-regler, fordi det netop får konsekvenser, hvis de ikke gør det, ja så er det nok også nødvendigt og på tide, at det får konsekvenser, når kommunerne bryder loven overfor borgerne.

Og når politikerne ikke har villet øge ressourcerne på området, kan de økonomiske konsekvenser overfor kommunerne i forbindelse med fejl og lovbrud, forhåbentligt være med til endeligt at få Folketingets øjne åbnet op overfor at prioritere socialområdet højere for at sikre vores rettigheder.