Et af regeringens store projekter er, at landets kommuner skal frigøres fra unødigt bureaukrati og regulering og i højere grad selv skal tilrettelægge plejen for eksempelvis ældre. Nu tages et nyt skridt i den retning.

Således har et bredt politisk flertal indgået en aftale om, at flere kommuner på ældreområdet skal "frisættes".

Det kan lyde lidt diffust, men konkret betyder det, at næsten al statslig lovgivning og regulering skal fjernes, så medarbejderne i ældreplejen selv kan bestemme, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.

Eksempelvis når det gælder personlig pleje, madservice og rehabilitering.

I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune blevet sluppet fri, og der er gode erfaringer at hente, mener social- og ældreminister Astrid Krag (S).

- Helt overordnet er det her jo en erkendelse af, at vi ikke skal centralisere og detailstyre for meget, for så kvæler vi ældreplejen i regler og bureaukrati, siger hun.

- De gode idéer vokser frem fra hverdagen, hvis de ellers får lov til det. Det, vi kan høre fra de kommuner, der har været i gang, er, at hvis en medarbejder før tænkte, at noget ikke kunne lade sig gøre på grund af regler, så er det nu vendt om.

Markant flere kommuner skal sættes fri

I aftalen nævnes det ikke, præcis hvor mange kommuner der nu kan se frem til at blive sat fri, men det er ifølge Astrid Krag markant flere end de nuværende tre.

Aftalen er et led i en større plan fra regeringens side om at frisætte landets kommuner fra unødvendigt bureaukrati og regler.

Det var et af de store punkter i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale den 1. januar.

- Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver, lød det dengang.

Mangt en regering har forsøgt at gøre op med bureaukratiseringen i kommunerne. Alligevel er problemet gang på gang blevet påtalt de seneste år.

Flere løsninger som giver mening

Astrid Krag mener dog, at der er en mere realistisk forhåbning om at lykkes med målsætningen denne gang.

- I dag er vores ældrepleje reguleret i konkret paragraflovgivning. En paragraf for genoptræning, for rehabilitering og for personlig pleje.- her giver mulighed for at finde nogle løsninger, der giver bedre mening, og som har højere kvalitet, siger Astrid Krag.

- Men er der ikke fordele ved, at meget er bundet op på paragraflovgivning - at det sikrer, at nu får den ældre det her bad, den her rehabilitering og så videre?

- Vi har sat en hegnspæl i den nye lovgivning, som hedder, at de ældre fortsat skal have den hjælp, de har brug for, siger hun og giver et eksempel:

- Har du brug for genoptræning, skal du have den. Men det kan være, at den genoptræning bliver tænkt sammen med din madservice, og hvis man har lyst til det, eller hvis man finder på det lokalt - og det er jo ikke mig, der skal det - eksempelvis tænker det nyt og kobler det med fællesspisning i cafeteriet oppe i idrætshallen.

Planen er, at et lovforslag fremsættes tidligt i det kommende nye folketingsår, og at aftalen derefter hurtigst muligt kan udmøntes i de pågældende kommuner.