Ambitionen er klar: Ældreplejen skal sættes fri. 

- Helt grundlæggende vil jeg stå i spidsen for den mest omfattende frisættelse af ældreplejen nogensinde, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) og fortsætter:

- I dag styrer vi vores velfærd ud fra kvalitetsstandarder og central administration, men i fremtiden skal vi styre gennem tillid til medarbejderne og deres beslutninger og vurderinger, og vi skal have tillid til den lokale ledelse. Vi skal styre meget mere på mål og værdier i stedet for regler og standarder. 

Et af de mål kommer til at være mere selvbestemmelse, hvor regeringen konkret har foreslået at afsætte 35 mio. kr. til forsøg med brugerbestyrelser på plejehjem. 

Derudover ønsker ældreministeren ikke overraskende, at der skal være mere fokus på borgeren i stedet for et overdrevent fokus på regler, dokumentation og standarder. 

- Det bliver sværere og sværere med de regler, vi har. Vi vender os alt for ofte mod regler og standarder og ser så at sige ikke den ældre for bare regler, siger hun. 

Der skal derfor være plads til, at ældreplejen kan se anderledes ud hos Olga, end den gør hos Troels, forklarer ministeren. Og det skal i høj grad være op til de enkelte medarbejdere og ledere at tilrettelægge ældreplejen efter de ældres ønsker – ikke Christiansborgs. 

Dokumentarer fylder stadig

Det er dog ikke helt nye toner fra en ældreminister. Færre regler og mere frihed er et velkendt budskab, som Thyra Frank (LA), Sophie Løhde (V) og Astrid Krag (S) alle har bebudet i årene før hende. 

Ikke desto mindre er Mette Kierkgaard stålsat i at skulle lykkes med at styre på en ny måde – nemlig ved at Christiansborg skal blande sig mindre i de små detaljer for i stedet at sætte de overordnede rammer: 

- Jeg vil gå forrest med at sætte rammerne for, hvilke mål og værdier vores ældrepleje skal stile efter, siger Mette Kierkgaard.

Tidligere er frisættelsesdebatten dog blevet torpederet af afsløringer om chokerende forhold på de danske plejehjem, der ikke just har tilskyndet til mindre kontrol: 

- Jeg har også set dokumentarerne, og det rører mig lige så meget som alle andre. Jeg har også genset dem, her efter jeg blev ældreminister, og det er virkelig beskæmmende, at det kan ske, siger Mette Kierkgaard. 

Når det er sagt, understreger hun dog, at hun har tillid til de ansatte i kommunerne, og at hun aldrig har mødt kommunalt ansatte medarbejdere, der ikke har været optaget af de ældre. 

Det er derfor ikke et spørgsmål om manglende empati, men snarere et spørgsmål om, hvordan man styrer og sikrer kvalitet. 

- Vi må spørge os selv, hvordan det er nået så vidt, som det er, i de sager. Vi skal gøre mere for, at vi får bremset problemerne, når vi begynder at se gule lamper. Der skal være tillid til at række ud efter hjælp, og det kan fx være, at vores tilsyn skal have en mere lærende tilgang, siger hun. 

Ministeren påpeger, at den nye ældrelov skal være med til at forebygge, at sådanne sager opstår i fremtiden. Det bliver dog ikke med krav om dokumentation og afkrydsningsskemaer: 

- Det, jeg er optaget af, er, at en ældrelov forebygger, at den slags sager opstår. Det skal vi sikre gennem tillid til medarbejderne, ved at give de lokale ledere ansvaret, ved give plads til selvbestemmelse til de ældre selv, lade der være plads til forskellighed i ældreplejen og gennem uddannelse. 

- Jeg kommer ikke til at detailstyre ud til den enkelte kommune på baggrund af ‘møgsager’. 

Frisættelse i krisetider

Mette Kierkgaard kender alt til kompleksiteterne i den kommunale hverdag, eftersom hun var familiechef i Viborg, da hun blev valgt ind i Folketinget i november og kort efter blev minister. Desuden har hun en fortid som myndighedschef i Esbjerg Kommune. 

- Helt grundlæggende er den demografiske udvikling positiv, og de yngre generationer af ældre klarer sig bedre. Vi kommer dog ikke udenom, at flere kommer til at have et større plejebehov i fremtiden. Samtidig mangler vi arbejdskraft, og det vil påvirke den service, kommunerne kommer til at kunne levere. Det er en kæmpe udfordring, siger Mette Kierkgaard. 

Derudover står flere kommuner med en presset økonomi, som sætter pres på blandt andet ældreplejen. 

Selvom der er afsat flere penge end tidligere i takt med, at der kommer flere og flere ældre, har flere kommuner set sig nødsaget til at nedjustere i udgifterne pr. borger. En række kommuner har i den forbindelse varskoet, at der vil blive skåret ned. 

Men i en række tilfælde har kommunerne muligvis ikke udført de nødvendige individuelle vurderinger, der er påkrævet for at ændre i serviceniveauet – hvilket i så fald vil være ulovligt. 

Ankestyrelsen er netop i gang med at afgøre sager mod mindst 12 kommuner, blandt andet på opfordring af Ældre Sagen, som har kritiseret kommunernes besparelser. 

- Man kan ikke lave servicenedsættelse uden konkret individuel vurdering, slår ministeren først fast. 

- Pengene vil altid følge den ældre fra statslig side, og så må kommunerne påtage sig opgaven derfra. Men jeg forventer selvfølgelig, at loven bliver overholdt. Det er en del af den kontrakt, der er mellem staten og kommunerne, siger Mette Kierkgaard. 

Dilemma om retssikkerhed 

Det er altså ikke uden dilemmaer, når ældreplejen skal sættes fri. Det ved Mette Kierkgaard meget vel. Som tidligere demokratiforsker er hun meget optaget af, at borgernes retssikkerhed fortsat skal sikres. Det er bureaukrati og regler, der skal luges ud i – ikke rettigheder. 

- Det ligger mig meget på sinde, at vi har vores retssikkerhed, slår hun fast. 

- Men det er vigtigt at huske, at der kan forvaltes på forskellige måder, og vores retssikkerhed kan sikres på forskellige måder, tilføjer hun. 

For når man rykker på de enkelte brikker, kommer man samtidig til at rykke på hele spillepladen. I takt med, at ministeren vil sætte ældreområdet fri, vil den måde, der bliver ført tilsyn og visitationer, ændre sig i takt med frisættelsen, hvor tilsyn i fremtiden skal være mere lærende og vejledende end dømmende og bremsende. 

- Hvordan sikrer vi, at der er tillid til medarbejderens beslutningskraft, mens vi samtidig har tillid til, at borgernes retssikkerhed bliver sikret? Det er et af de dilemmaer, vi skal have tid til at være i dialog om sammen, og det er noget af det, den kommende ældrelov skal sætte rammerne for.

Den nye ældrelov har efterhånden været længe undervejs. Den forrige S-regering annoncerede allerede ved indgangen til 2022, at en ny ældrelov var en topprioritet. 

I september kunne det nationale rådgivende panel og ekspertgrupper med tidligere departementschef Per Okkels præsentere deres input til en ny ældrelov. 

Dengang sagde daværende ældreminister Astrid Krag (S), at man ikke længere kunne fortsætte, som man havde gjort hidtil – samtidig med at hun gentog forgængernes budskab.

Nu er det op til den nye minister at bryde med gentagelserne.