Fugle på taget ville finansminister Nicolai Wammen (S) ikke gå med til at kalde det i økonomiske sammenhænge allestedsnærværende råderum, da han fremlagde regeringens 2030-plan. Men da der er tale om fremtidspenge, er det jo ikke desto mindre noget, der er spyttet ud af beregningsmodeller, som er afhængige af de data og forudsætninger, der bliver puttet ind i dem.

Men hvad nu end det faktiske råderum viser sig at være, efterhånden som årene konsumerer det, er 2030-planen med undertitlen "Danmark rustet til fremtiden" retningsgivende for regeringens prioriteringer. Som er en solid pengeindsprøjtning til velfærd og næsten lige så meget til forsvar og sikkerhed, og resten til skattelettelser og grøn omstilling.

To ting er usædvanlige i denne forbindelse. Den ene at velfærd ikke er i samme grad som tidligere er altoverskyggende, men at forholdet til omverdenen - Ukraine og Nato - spiller en beløbsmæssigt næsten lige så stor rolle. Den anden at regeringen som bekendt er en flertalsregering med stemmer nok i egne rækker til at gennemføre hvad den vil. Ikke at den ikke gerne vil have flere med, men med klar overhånd i forhandlingerne. 

Velfærdsløft eller bare dyrere

For at det hele skal kunne hænge sammen er der "brug for flere hænder", et lige så ofte anvendt udtryk som råderummet. Regeringens målsætning er 45.000 flere i fuldtidsbeskæftigelse i 2030, et tal som 2030-planen ikke i sig selv bidrager til. 19.500 af dem skal komme fra allerede besluttede reformer, andre 9.500 fra fremsatte udspil inklusiv de netop præsenterede skattelettelser, mens den resterede godt en tredjedel af målsætningen stadig udestår. En slags fugle på taget kunne man godt kalde det.

I regeringens egen jargon er hovednummeret på 32 mia. kr. til velfærd et "løft" af samme. Da de 19 mia. kr. går til blot og bar demografiregulering, er det imidlertid kun et løft i udgiftsniveauet. Man kan spørge kommunerne, der netop har slæbt sig gennem en brydsom budgetproces, hvor meget "løft" de synes, der er i det. Undersolgt er det i hvert fald ikke.

Reelt betyder det, at der er de samme penge pr. næse, der er bare flere næser. Så der er ingen, der for deres eget vedkommende vil opleve et velfærdsløft for de penge. De resterende 13 mia. kr. er derimod rigtige ekstrapenge til diverse velfærdsområder, flest til sundhed med fem mia. ekstra og til psykiatrien med tre mia. kr. Indtil videre altsammen rammebeløb der først vil blive udmøntet senere.

En ny virkelighed med krigsomkostninger

Forsvars- og sikkerhedsområdet som man ellers havde vænnet sig af med at skænke hverken mange tanker eller mange penge, fik en plads langt højere oppe på dagsordenen, da Rusland overfaldt Ukraine sidste forår.

Et nationalt forsvarskompromis, kraftig tilførsel af midler for at overholde Natos 2 pct.'s regel samt en Ukraine-fond, der skal understøtte ukrainernes kamp mod overmagten. Og nu i 2030-planen udgør forsvaret og Ukraine-indsatsen det næststørste træk på råderummet, 28,5 mia. kr. i alt.

Ukraine-fonden skal vokse med 23,5 mia. kr. fra 34,4 mia. kr. til 57,9 mia. kr., fordelt med 10,5 mia. kr. i 2025, 7,4 mia. kr. i 2026 og 5,6 mia. kr. i 2027. Oveni kommer fem mia. kr. til andre forsvarsudgifter.

En ny virkelighed man skal vænne sig til. Især skal man bemærke over hvor lang tid, støtten til Ukraine er fordelt. Man kan godt håbe på en hurtig løsning, men kan ikke budgettere med det. De nævnte beløb er alle til militær indsats, ikke til genopbygning eller lignende.

Først efter velfærd og forsvar/sikkerhed kommer de foreslåede skattelettelser, en omkostning på 6,75 mia. kr., og grøn omstilling, som der er sat 4,25 mia. kr. af til. Begge dele emner der fylder mere i daglig debat, end beløbene i sig selv indikerer. Forsvars- og sikkerhedsudgifterne kan foruden langt større beløb også mønstre langt større enighed.

Læs 2030-planen.