Ollerup Højskole vandt tidligt ry som nytænkende og inkluderende. Her træner det danske kørestolsbaskethold på Danmarks første gymnastikhøjskole i 2014.
Ollerup Højskole vandt tidligt ry som nytænkende og inkluderende. Her træner det danske kørestolsbaskethold på Danmarks første gymnastikhøjskole i 2014.
Stine Bidstrup, Ritzau Scanpix

100 opslag om krop og karakter

Jørgen Bartholdy anmelder Ollerup Højskoles 100 års jubilæumsskrift.

boganmeldelse

Af Jørgen Bartholdy, tidligere bibliotekschef i Skanderborg

Listen over aflysninger i 2020 er endeløs.

OL, EM i bold, Tour de(t) ene og Tour de(t) andet, 100 året for genforeningen, 80 år for besættelsen samt deraf også 75 år for befrielsen er blot nogle af de aflyste begivenheder, hvor arrangørerne må se års planlægning løbe ud i sandet, og i stedet opleve, at ikke kun mediernes forsider, men også alle øvrige sider og sendeflader er dækket af coronanyheder. 

En begivenhed, hvis aflysning ikke har medført den store opmærksomhed, er Ollerup Højskoles 100 års jubilæum, og det er synd. Den sydfynske gymnastikhøjskole har siden stiftelsen haft et internationalt snit, som har gjort den til et fyrtårn i den danske højskole- og gymnastikverden, og skolen er desuden inde i en rivende udvikling, hvor udsagn som’ vækkelse’ og ’viljestyrke’ udfordres af begreber som ’kunst’ og ’demokrati’.

Fire ledere på 100 år

Heldigvis forhindrer pandemien ikke, at jubilæumsskriftet bliver udgivet, og med professor Hans Bondes ’Fra udkant til forkant. Kampen om gymnastikken i 100 år’ får vi ikke kun et godt, men også et - for den slags udgivelser - usædvanligt ærligt indblik i de kampe, problemer og triumfer skolen har gennem - og overlevet.

Landets første gymnastikhøjskole, Ollerup Højskole, blev grundlagt i 1920 af den farverige, omdiskuterede gymnastikpædagog og reformator Niels Bukh, som ledede skolen enevældigt gennem de første 30 år, og netop trofasthed på den øverste post synes at være et kendetegn for skolen, der på de første 100 år endnu ikke har slidt sin fjerde leder op.

  ... alt i alt er bogen en fin introduktion til de omfattende 100-årsfestligheder, som indtil videre er udsat til 2021.

Breddeidrættens patriark

Skolens første mange år blev en triumf, hvor den markerede sig nationalt og internationalt i gymnastikkens verden og stod som en eksportør af ideen om en folkelig, ikke konkurrencestyret karakteropdragende idrætsform som modvægt til konkurrenceidrættens fokus på eliten. Niels Bukh stod som en ægte førerskikkelse, der i bogstavelig forstand havde et fast greb om tøjlerne, og hans betydning både som idrætspædagog og skaber af et maskulint kropsideal står uanfægtet. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid at følge, hvordan skolen formåede at overleve såvel Bukhs flirten med totalitære tanker som senere ufred omkring modstridende gymnastikpolitiske og -ideologiske kræfter i skolens styrelse. Ikke mindst er det spændende at se, hvordan skolen i de seneste år har vendt fokus mod det mere demokratidannende.

Bonde lægger ikke skjul på de konflikter og fejltrin, der har været undervejs, men netop derfor er det en udviklingshistorie, som kunne læses af mange med en bredere interesse for kultur, dannelse og (forenings)politik.

Festen udsat til 101-året

Det er imidlertid ikke kun indholdsmæssigt, ’Fra udkant til forkant’ adskiller sig fra de gængse jubilæumsskrifter. Ikke alene trykker Bondes kyndige fingre ivrigt på alle de ømme punkter i fortællingen om højskolen, og han er således heller ikke tavs om den opstandelse, hans egen forskning i personen Bukh rejste, men det er formodentlig hans arbejde med formen, der vil vække opmærksomhed.

Her bryder han med alle etablerede doktriner om, hvordan sobre jubilæumsskrifter skal skrues sammen. Den største del af bogen er 100 dobbeltopslag med billede og tekst, som relaterer sig til hvert sit af de forløbne år. Tekstsiderne er ofte samtidige udsagn fra en person tæt på netop det års begivenheder. En del af teksterne er autentiske, men i de fleste tilfælde er det Bonde selv, der taler med andres stemmer. Det lyder umiddelbart grænseoverskridende for en fagbog, men eftersom det faglige er i orden, og teksterne fungerer, giver den tilstræbt fiktive form liv og autencitet. Opslagene kan læses enkeltvis efter interesse, men det er helheden, som giver fornemmelse af den udvikling, der er sket på skolen og i verden gennem de seneste 100 år.

Bogen er lækker i udstyr, og billedsiden kan i sig selv bære en del. De fleste gamle Ollerupelever, som møder den, vil sluge den, men med deres betydelige tilstedeværelse i forenings- og idrætslivet vil den også være interessant for mange andre, herunder de, som bare har en interesse i folkeoplysning, idræt eller dannelse. Så alt i alt er bogen en fin introduktion til de omfattende 100-årsfestligheder, som indtil videre er udsat til 2021.

  

Børn & unge

Kultur

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet