Galopperende inflation, krig, råvaremangel og et overophedet jobmarked efter corona er en giftig cocktail, som rammer hele samfundet, og hverken stat,  regioner eller kommunerne går fri, når det gælder anlægsplaner. Forude venter barske prioriteringer og uundgåelige konsekvenser for service og velfærd, ligesom mange kommuner allerede har udskudt anlægsprojekter, viser en rundspørge.

Kommunen.dk har forhørt sig hos samtlige kommuner om udskydelser af planlagte anlægsprojekter i 2022 og 2023. 54 har svaret, og mens 24 allerede har udskudt investeringer i større eller mindre omfang, har yderligere 17 kommuner udskydelser på vej eller under overvejelse.

Begrundelserne er entydige: Budgetterne holder ikke, licitationer og nye prisoverslag viser prisforhøjelser fra 10 til 40 pct. Til eksempel har Aarhus Kommune et anlægsbudget for 2022 på 450 mio. kr., men forventer p.t. en prisstigning på 30 pct. Det har fået kommunen til at varsle udskydelser for 50 mio. kr., blandt andet må en ny skole i et nyt boligområde vente på bedre tider.

Det samlede omfang af udskydelserne i kommunerne er uklart. Mange steder forhandler man stadig om detaljer. Men af besvarelserne fremgår det, at der foreløbig er udskudt anlægs-investeringer for mere end 800 mio. kr. Et tal, som utvivlsomt vil vokse sig væsentligt større. Dels mangler svar fra 44 kommuner med blandt andet København og Odense iblandt, dels har kommunerne indtil økonomiaftalen i denne måned spillet med flere ubekendte: Midtvejsreguleringen af budgetterne samt  - ikke mindst - anlægsrammen, som endte kraftigt beskåret i den måske strammeste økonomiaftale siden reformen i 2007.

Medmindre inflationen aftager mærkbart, vil aftalen gøre det endnu sværere at realisere byggeplaner næste år.

Uundgåelige velfærdsforringelser

Selv om økonomiaftalen giver flere penge til service her og nu, anbringer den  kommunerne i en catch-22-situation, hvor ethvert valg har konsekvenser. Og velfærdsforringelser vil uundgåeligt blive en del af regningen, kommunerne kommer til at præsentere for borgerne de kommende år.

Det vurderer professor i statskundskab hos Vive, Kurt Houlberg, som følger kommunernes økonomiske interageren.

Den nye økonomiaftale giver ganske vist et løft af servicerammen på 1,3 mia. kr. Men det går hovedsageligt til at dække befolkningsudviklingen.

- Selv om kommunerne har fået penge til de flere børn og ældre, så stiger udgifterne samtidig ganske meget til det specialiserede socialområde, siger han.

- Vi befinder os i en ny situation med markant højere inflation, end vi har kendt i mange år. Kommunerne har måske nok pengene sparet op, men prisstigningerne gør, at de ikke kan holde sig under udgiftsloftet for kommunernes samlede anlægsinvesteringer. De får simpelthen mindre for pengene end budgetteret, siger han.

Kurt Houlberg tror, at mange kommuner stadig befinder sig i en vent-og-se-fase, hvor man tager bestik af en situation, som hele tiden ser ud til at ændre sig. Men han anser det for uundgåeligt, at der følger velfærdsforringelser med de nuværende udsigter. Hvad enten man udsætter eller nedskalerer anlægsplanerne.

- Kommunerne har planlagt byggeri af skoler og institutioner for blandt andet at servicere mange nye udstykninger af boligområder. Og der er også planlagt udbygninger og opgraderinger af ældreegnede boliger, hvor behovet for pladser vil vokse de kommende år. Endelig er der infrastruktur med veje, cykelstier etc. For ikke at tale om kommunernes bidrag til den grønne omstilling, som staten presser på med. Her kommer man til at stå overfor nogle barske prioriteringer, siger han.

Kommunerne har længe vidst, at der var anlægsrestriktioner på vej. I regeringens udspil ”Danmark kan mere II” advarede man allerede for måneder siden om mulig beskæring af  kommunernes anlægsrammer.

På et pressemøde i april, hvor udspillet blev præsenteret, lagde regeringen op til at udskyde anlæg og byggeri for i stedet at prioritere udfasning af russisk gas. At loftet blev næsten halvanden milliard kroner lavere end i år, havde dog de færreste nok forventet. Og nu står mange kommuner med udskudte projekter, som bliver endnu sværere at realisere næste år.

Daginstitution blev 50 pct. dyrere

Randers er en af kommunerne med store udfordringer. I oktober sidste år besluttede byrådet at stille et anlægsprojekt i bydelen Dronningborg i bero. Her planlagde man både ældreboliger, ny daginstitution og renovering af idrætshal i et samlet projekt til 150 mio. kr. Udbudsrunden viste priser, som lå 22-48 pct. over budgetrammen, oplyser økonomidirektør Lars Sønderby.

- Projektet er revurderet i år, hvor prisen på en daginstitution kan være op mod 50 pct. højere, end vi oprindeligt havde budgetlagt. På grund af vækst i børnetallet og udfordringerne med at skaffe tilstrækkelig kapacitet lægger vi fra forvaltningen op til at gå videre med byggeriet af en ny daginstitution. Resten af projektet er udskudt indtil videre, og det er endnu uklart, hvornår de kan realiseres, skriver han til Kommunen.dk.

I andre kommuner har man skåret dybt. Køge har udskudt anlæg for 75,7 mio. kr., og det går ud over omfartsveje, cykelstier og udviklingsprojekter af byområder. Middelfart har udskudt bygningen af en ny daginstitution, som voksede fra 26 mio. kr. på budgettet til knap 40 mio. kr i licitationsrunden. Kommunen har endnu ikke taget stilling til, om en række andre planlagte projekter skal udskydes, annulleres eller nedskaleres. 

Alternativ løsning: Luk øjnene og byg

Med skelen til anlægsrammen for næste år ligner det yderligere aflysninger og udsættelser på ubestemt tid.  Kurt Houlberg bemærker dog en alternativ løsning, som kommunerne – i hvert fald i teorien – kan benytte sig af: At gennemføre byggeplanerne som planlagt og hente merudgiften på opsparede midler gennem årene.

I princippet står den enkelte kommune ikke til ansvar for det samlede anlægsloft, og i mange kommuner er der opsparede midler.

- Mens der er sanktioner, hvis kommunerne samlet set overskrider deres budgetter for serviceudgifter, så er der ingen tilsvarende sanktioner for at overskride anlægsbudgetterne. I en kommune kan man bruge mere og håbe, at andre kommuner bruger mindre. De senere år har kommunerne samlet overskredet anlægsloftet i deres regnskaber, uden at det har haft konsekvenser. Men det er klart, at det vil svække KL’s troværdighed som forhandlingspartner, hvis kommunerne bruger markant flere penge end aftalt, siger Kurt Houlberg, og tilføjer:

- KL har ingen sanktionsmuligheder over for de enkelte kommuner, men man kunne godt forestille sig, at staten kunne tænkes at gribe ind, hvis kommunernes samlede anlægsudgifter ender langt over det aftalte anlægsloft.

I denne sammenhæng er det værd at hæfte sig ved, at 14 kommuner i Kommu--nen.dk’s  undersøgelse svarede klart nej til at udskyde projekter i år og næste år. Svarene er ikke begrundede, men her kan man have besluttet sig for at gennemføre sine planer. Trods de øgede omkostninger.