Mens store dele af erhvervslivet har lært, at rod i etikken giver smæk i pressen, famler en lang række kommuner stadig rundt i det etiske buldermørke. 

En ny undersøgelse foretaget af DanWatch for Kommunen viser, at kun 15 ud af 38 undersøgte kommuner har skrevet etiske krav ind i deres indkøbspolitik. 

Resultatet undrer Hanne Gürtler, som er sekretariatsleder i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Hun havde forventet, at kommunerne havde lært af afsløringerne i 2007 af det kommunale indkøb af kinesisk granit udvundet under stærkt kritiske arbejdsforhold.  

”Den granitsag er flere år gammel, og siden da er regeringen kommet med en handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, og der er nedsat et råd for samfundsansvar. Så det er ikke imponerende, at der kun er 15 kommuner, som har lavet etiske retningslinjer,” siger Hanne Gürtler. 

Og de, der har, har formuleret kravene både mangelfuldt og så upræcist, at de i praksis er umulige at leve op til for leverandørerne, viser en vurdering af retningslinjerne, advokat og seniorpartner i firmaet Global CSR, Sune Skadegaard Thorsen, har lavet for Kommunen. 

”Politikkerne egner sig ikke til at gøre nogen forskel af betydning,” siger han.

Ikke bare retningslinjer

Indstillingen til arbejdet med politikkerne er mange steder heller ikke den rigtige, påpeger Hanne Gürtler. Etisk indkøb er en langvarig proces med en struktureret dialog og et konstruktivt samarbejde om en forbedring af arbejdsforholdene. 

”Det er ikke bare at skrive retningslinjer ned. Sådan var det for ti år siden. Det er almindeligt erkendt, at det ikke er vejen frem, men der sidder efter min mening en del politikere og offentlige indkøbere i kommunerne, der slet ikke følger med tiden,” siger hun.

Den tidligere topchef i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, er formand for regeringens Råd for Samfundsansvar og medlem af bestyrelsen i verdens største initiativ for samfundsansvar, FN’s Global Compact. Heller ikke han er imponeret over indsatsen og undersøgelsens resultat.

”Jeg synes, at det er overordentlig problematisk,” siger Mads Øvlisen. Han finder det afgørende, at kommunerne får fastsat nogle mål for, hvor de vil hen med bæredygtigheden, og at de løbende følger op på målene. For det er ikke en opgave, de kan undslå sig. 

”Det er i allerhøjeste grad et kommunalt anliggende. I Rådet for Samfundsansvar har vi lige udarbejdet retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Og vi lægger vægt på, at de retningslinjer også gælder offentlige virksomheder – herunder kommuner,” siger Mads Øvlisen. 

Borgernes forventning

Hanne Gürtler mener, at borgerne har en forventning om, at det offentlige har styr på deres indkøb. 

”Det er jo skatteborgernes penge, vi taler om. Jeg tror, at de fleste borgere finder det uacceptabelt, hvis børnehaver og vuggestuer indkøber legetøj, der indeholder skadelige stoffer, er lavet af børn eller forurener miljøet. Det hænger jo ikke sammen,” siger Hanne Gürtler. 

Hos KL mener chefkonsulent Rikke Thorlund Haahr, at kommunerne gør det så godt, de kan. 

”Der er jo ingen kommuner, som er interesserede i at handle uetisk. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at etisk indkøb er lettere sagt end gjort. Det er et meget komplekst område,” siger hun.