Når sommerferien er slut, og arbejdet igen kalder, vil det for manges vedkommende være første gang i næsten et år, at hverdagen på jobbet vil ligne sig selv fra før coronapandemien.

1. august lempes de sidste forbehold for fremmøde på arbejdspladser, så der igen kan være fuldt hus. Det er især i det offentlige, at mange har måttet arbejdet hjemmefra, men også i private virksomheder.

Ifølge Malene Friis Andersen, som er forsker og psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vil medarbejderne reagere forskelligt på genåbningen.

- Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk. De forskelligheder skal på en eller anden måde integreres i et nyt og bedre fællesskab, siger Malene Friis Andersen, som har stået i spidsen for et forskningsprojekt om arbejdslivet under corona.

Siden september 2020 har der været en generel anbefaling om hjemmearbejde for dem, der kan. Med de seneste lempelser hedder det, at halvdelen af de ansatte i videst muligt omfang bør arbejde hjemmefra.

Minister vil modernisere regelsæt

Først 1. august kan alle vende tilbage. Men helt farvel til hjemmekontoret bliver det nok ikke. Hjemmearbejde vil i stigende grad blive udbredt, forventer både virksomheder, offentlige arbejdspladser og ansatte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har derfor sammen med flere partier sat gang i at modernisere reglerne om hjemmearbejde i Arbejdsmiljøloven, så den passer til den nye virkelighed.

På arbejdspladserne er man ved at finde ud af, hvordan det kan gøres. Blandt andet rundt om i kommunerne, hvor det især er de administrative medarbejdere, der har kunnet rykke arbejdscomputeren til hjemmekontoret.

Kommuner ruster sig

- Jeg tror, at alle kommuner arbejder hektisk på at finde ud af, hvordan vi får den fleksibilitet ind, som corona har lært os, at vi faktisk kan, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund for Guldborgsundlisten.

Her er man ved at se på, hvordan man skal indrette sig på baggrund af de nye erfaringer.

- Men der bliver for fremtiden kun købt bærbare pc'ere, så man kan have dem med hjem, siger han.

- Vi ser også på antallet af administrative arbejdspladser. I det private har man jo i en rum tid haft flyverarbejdspladser, hvor flere deles om et kontor. Så aftaler man, hvilke dage man er der, og hvornår man arbejder hjemmefra. Den fleksibilitet tror jeg, mange gerne vil have, siger han.

Der er jo også udsigt til at spare nogle penge med mindre lokaler, lyder det.

HK: Lad os blive klogere sammen

Fra medarbejdernes side er det afgørende, at hjemmearbejdet ikke bliver en spareøvelse, mener Lene Roed, formand for fagforbundet HK Kommunal.

- De gode erfaringer, der er gjort under nedlukningsperioden, skal selvfølgelig tages med. Det skal altid være frivilligt, hvorvidt en ansat ønsker at arbejde hjemme. I princippet er man jo ansat til at møde frem på sin arbejdsplads.

- Men lad os nu blive klogere sammen. Alle må jo først vende tilbage 1. august, så nu skal vi først og fremmest have genetableret nogle arbejdsfællesskaber, siger Lene Roed.

Ifølge Malene Friis Andersen har nogle oplevet en bedre balance mellem arbejde og privatliv under hjemmearbejdet, fordi transporttiden er væk.

For andre er arbejde og privatliv bare flydt sammen, og de har derfor en oplevelse af aldrig rigtig at have fri. Det er vigtigt at samle op på erfaringerne, siger hun.

- Hvordan kan vi skabe muligheden for at arbejde hjemme i nogen grad - men også muligheden for at skabe et kontorfællesskab, hvor man rent faktisk kan koncentrere sig og fordybe sig, siger hun.