Kommunen.dk
MENU

Udsigt til mere hjemmearbejde splitter ansatte

1. august åbnes for fuldt for fremmøde på arbejdspladser. Nogle glæder sig - andre gruer. Erfaringer fra corona vil præge fremtidens arbejdsliv.

Udsigt til mere hjemmearbejde splitter ansatte

1. august åbnes for fuldt for fremmøde på arbejdspladser. Nogle glæder sig - andre gruer. Erfaringer fra corona vil præge fremtidens arbejdsliv.
1. august kan alle vende tilbage på arbejdspladserne, når de sidste forbehold for fremmøde fjernes. For nogle betyder det et foreløbigt farvel til hjemmearbejde efter næsten et år.
1. august kan alle vende tilbage på arbejdspladserne, når de sidste forbehold for fremmøde fjernes. For nogle betyder det et foreløbigt farvel til hjemmearbejde efter næsten et år.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Når sommerferien er slut, og arbejdet igen kalder, vil det for manges vedkommende være første gang i næsten et år, at hverdagen på jobbet vil ligne sig selv fra før coronapandemien.

1. august lempes de sidste forbehold for fremmøde på arbejdspladser, så der igen kan være fuldt hus. Det er især i det offentlige, at mange har måttet arbejdet hjemmefra, men også i private virksomheder.

Ifølge Malene Friis Andersen, som er forsker og psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, vil medarbejderne reagere forskelligt på genåbningen.

- Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk. De forskelligheder skal på en eller anden måde integreres i et nyt og bedre fællesskab, siger Malene Friis Andersen, som har stået i spidsen for et forskningsprojekt om arbejdslivet under corona.

  Nogle vil stå med konfettikanoner og sige "yes, endelig er vi tilbage", mens andre vil sidde ængstelige med ørepropper ved computerskærmen for at skærme sig mod de mange indtryk.

Siden september 2020 har der været en generel anbefaling om hjemmearbejde for dem, der kan. Med de seneste lempelser hedder det, at halvdelen af de ansatte i videst muligt omfang bør arbejde hjemmefra.

Minister vil modernisere regelsæt

Først 1. august kan alle vende tilbage. Men helt farvel til hjemmekontoret bliver det nok ikke. Hjemmearbejde vil i stigende grad blive udbredt, forventer både virksomheder, offentlige arbejdspladser og ansatte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har derfor sammen med flere partier sat gang i at modernisere reglerne om hjemmearbejde i Arbejdsmiljøloven, så den passer til den nye virkelighed.

På arbejdspladserne er man ved at finde ud af, hvordan det kan gøres. Blandt andet rundt om i kommunerne, hvor det især er de administrative medarbejdere, der har kunnet rykke arbejdscomputeren til hjemmekontoret.

Kommuner ruster sig

- Jeg tror, at alle kommuner arbejder hektisk på at finde ud af, hvordan vi får den fleksibilitet ind, som corona har lært os, at vi faktisk kan, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund for Guldborgsundlisten.

Her er man ved at se på, hvordan man skal indrette sig på baggrund af de nye erfaringer.

- Men der bliver for fremtiden kun købt bærbare pc'ere, så man kan have dem med hjem, siger han.

- Vi ser også på antallet af administrative arbejdspladser. I det private har man jo i en rum tid haft flyverarbejdspladser, hvor flere deles om et kontor. Så aftaler man, hvilke dage man er der, og hvornår man arbejder hjemmefra. Den fleksibilitet tror jeg, mange gerne vil have, siger han.

Der er jo også udsigt til at spare nogle penge med mindre lokaler, lyder det.

HK: Lad os blive klogere sammen

Fra medarbejdernes side er det afgørende, at hjemmearbejdet ikke bliver en spareøvelse, mener Lene Roed, formand for fagforbundet HK Kommunal.

- De gode erfaringer, der er gjort under nedlukningsperioden, skal selvfølgelig tages med. Det skal altid være frivilligt, hvorvidt en ansat ønsker at arbejde hjemme. I princippet er man jo ansat til at møde frem på sin arbejdsplads.

- Men lad os nu blive klogere sammen. Alle må jo først vende tilbage 1. august, så nu skal vi først og fremmest have genetableret nogle arbejdsfællesskaber, siger Lene Roed.

Ifølge Malene Friis Andersen har nogle oplevet en bedre balance mellem arbejde og privatliv under hjemmearbejdet, fordi transporttiden er væk.

For andre er arbejde og privatliv bare flydt sammen, og de har derfor en oplevelse af aldrig rigtig at have fri. Det er vigtigt at samle op på erfaringerne, siger hun.

- Hvordan kan vi skabe muligheden for at arbejde hjemme i nogen grad - men også muligheden for at skabe et kontorfællesskab, hvor man rent faktisk kan koncentrere sig og fordybe sig, siger hun.

Coronaen sendte mange på hjemmearbejde

  • I forbindelse med anden nedlukning har der siden september 2020 været en generel anbefaling om hjemmearbejde i videst mulig omfang både på offentlige og private arbejdspladser.
  • I øjeblikket lyder anbefalingen, at halvdelen af de ansatte i videst muligt omfang bør arbejde hjemmefra. 1. august kan alle vende tilbage.
  • Ifølge Danmarks Statistik arbejdede 28 pct. af de beskæftigede regelmæssigt hjemmefra i første kvartal 2021. Medtages dem, der arbejdede hjemme af og til, er tallet 40 pct.
  • I 2019 - før coronapandemien - var der til sammenligning kun otte pct., som angav, at de regelmæssigt arbejdede hjemme.

Kilde: Danmarks Statistik, Ritzau, Erhvervsministeriet

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR