Den kommunale udligning flytter hvert år milliarder af kroner mellem kommunerne. Økonomi- og Indenrigsministeriet er ansvarlige for- og administrerer den beregningsmodel, der ligger bag. Men Danmarks Statistik leverer en del af de tal, der indgår i beregningen. Nogle tal kommer fra særkørsler bestilt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens andre er offentligt tilgængelige i Statistikbanken.

Især har tallene for indvandreres medbragte uddannelse den senere tid påkaldt sig en del opmærksomhed fra landets kommuner og medierne. Nye opdaterede tal har nemlig betydet, at der bliver rykket rundt på kommunernes andele af midlerne fra udligningsordningen.

I dele af debatten har der været nogle misforståelser i forhold til Danmarks Statistiks rolle og de opdaterede tal om indvandrernes medbragte uddannelse.

Dem vil jeg gerne prøve at rydde op i her.

Problemet var manglende tal
Danmarks Statistiks rolle i udligningsordningen består helt overordnet i at levere veldokumenterede data i høj kvalitet. Data leveres på bestilling baseret på en række registre, der udarbejdes uden specifik hensyntagen til udligningsordningen. Danmarks Statistik spiller således ikke nogen rolle i forhold til udvælgelsen eller sammensætningen af data, ligesom Danmarks Statistik ikke har nogen rolle i forhold til selve beregningsmodellen.

Diskussionen om Danmarks Statistiks data og dermed rolle i udligningsordningen opstod formentlig, fordi mange kommuner stod over for en relativt stor ændring i deres udligningsmidler i forbindelse med opdateringen af oplysningerne om indvandreres medbragte uddannelse. Data om indvandreres medbragte uddannelse blev således ikke opdateret mellem 2006 og 2016 på grund af manglende finansiering. Og helt grundlæggende betød denne manglende opdatering, at andelen af indvandrere, hvor vi manglede uddannelsesoplysninger, steg væsentligt i de ti år.

I beregningsmodellen for den kommunale udligning indgår personer med uoplyst uddannelse som personer uden uddannelse. Så da Rockwool Fonden i 2016 indvilligede i at medfinansiere undersøgelsen, kom der pludselig uddannelse på en væsentlig del af de personer, der hidtil havde indgået i statistikken uden uddannelse.

Det havde den afledte effekt i sammenhæng med udligningsordningen, at mange kommuner stod over for en relativt stor ændring i deres udligningsmidler.

Solide principper bag opdatering
Flere af de kommuner, der pludselig stod til at miste udligningsmidler i forhold til foregående år, rejste kritik af kvaliteten af de nye, opdaterede tal.

Jeg vil først gerne slå fast, at kvaliteten af den nye dataindsamling er fuldt ud på højde med de tidligere indsamlinger fra før 2006, og det er vores klare vurdering i Danmarks Statistik, at de indsamlede uddannelsesoplysninger om indvandrerenes medbragte uddannelse giver et mere retvisende billede af den faktiske uddannelsesfordeling i befolkningen og specielt blandt indvandrere, end det var tilfældet før opdateringen.

En del af kritikken gik på, at der er tale om selvrapporterede oplysninger suppleret med kvalificerede antagelser for de personer, der ikke har svaret. Det er selvfølgelig rigtigt, at spørgeskemaundersøgelser altid er behæftet med en vis usikkerhed. Men undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er gennemført efter internationalt anerkendte metoder, og der er gjort en stor indsats for at kvalitetssikre indsamlingen i samarbejde med Rockwoolfondens Forskningsenhed, De Danske Sprogcentre og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Data er baseret på oplysninger indhentet fra indvandrerne selv, ligesom det var tilfældet ved alle indsamlingerne foretaget før 2006. Der er simpelthen ikke andre kilder, og derfor ikke noget nyt.

Antagelser har vist sig at holde
Det er i den sammenhæng værd at nævne, at indvandrerne er blevet hjulpet på vej ved udfyldelsen af skemaerne. Det gælder for eksempel på sprogskolerne, hvor lærerne er blevet instrueret i at hjælpe med at forklare, hvordan skemaerne udfyldes korrekt. Det gælder også omkring udformningen af skemaerne, som findes på de 16 vigtigste nationaliteters sprog og med uddannelsesbenævnelser og kategorier, som stemmer med de lokale forhold i landet.

Godt en tredjedel af de 176.142 personer, der blev spurgt om deres uddannelsesoplysninger, har svaret. For de øvrige har Danmarks Statistik gjort antagelser omkring deres uddannelsesniveau. Antagelserne er baseret på den sammenhæng, vi har observeret mellem uddannelse og baggrundsoplysninger for de, som har svaret. For at tjekke, at de antagelser vi har gjort, giver rimelige resultater, har vi genspurgt nogle af dem, som vi ikke fik svar fra i første omgang. Det gav 3.000 nye besvarelser, som vi har kunnet sammenligne med vores antagelser.

Denne særlige undersøgelse viste, at 83 pct. af de personer, hvis uddannelsesniveau, vi havde antaget, var placeret korrekt i forhold til at have eller ikke have en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at fordelingen på uddannelsesniveauer blandt de 3.000 genadspurgte stort set svarer til de gjorte antagelser. Konklusionen er, at antagelserne giver meningsfulde resultater. På den baggrund er der for os ikke tvivl om, at de nye tal er et stort fremskridt for statistikken over befolkningens højst fuldførte uddannelse.

Statistik skal bruges med omtanke
Statistikken om indvandrernes medbragte uddannelse er kun ét eksempel på administrativ anvendelse af vores tal. Vi har selvfølgelig en forpligtelse til at dokumentere tallenes styrker og svagheder. Det gør vi vores bedste for, og forhåbentlig sker det så klart, at brugeren langt hen ad vejen selv kan tage sine forholdsregler. I det omfang vi samarbejder direkte med de offentlige brugere af vores tal, kan vi naturligvis også advare, hvis vi ved, at der er problemer.

Det har vi således også gjort omkring anvendelsen af oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse for de år, hvor der ikke var opdaterede oplysninger. Ligesom vi i øvrigt også har gjort det omkring anvendelse af oplysninger i BBR-registret i forbindelse med den kommunale udligningsordning. Den omlægning af BBR-registret som SKAT, der er ejer og forvalter af registret, er i gang med, har nemlig negative effekter for tallenes robusthed både til statistisk- og administrativt brug.

Vi har et ansvar for klart at formidle styrker og svagheder i de tal, vi stiller til rådighed, ligesom samarbejdspartnere også med rette kan forvente, at vi gør opmærksom på eventuelle begrænsninger i tallene. Men hvordan man som bruger lader statistikken indgå i forskellige sammenhænge, er vi ikke herre over.

Jeg håber, at ovenstående har skabt mere klarhed om kvaliteten af data for indvandreres medbragte uddannelse, og at det det har manet misforståelser i jorden om Danmarks Statistiks rolle i forhold til udligningsordningen.

Hvis I ude i kommunerne har spørgsmål til de data, vi leverer, eller til vores rolle, er I altid velkomne til at kontakte os.

Læs også Michael Kjærgårds "Ærligt talt!" om sagen.