Hvordan vender man 30 års udvikling?

Allerførst to konstateringer: På Bornholm er befolkningstallet faldet i de sidste tre årtier. Og de bornholmske virksomheder mangler allerede i dag kvalificeret arbejdskraft.

Så tilbage til spørgsmålet.

Med en baggrund som tv-fotograf er jeg vant til at tænke i billeder. Og det er min påstand, at billedet af Bornholm over de sidste par år er blevet mere mangesidigt.

Jovist, de fleste forbinder formentlig stadig Bornholm med røgede sild og forrevne klipper, måske tillagt underlægningsmusik med salig Ib Mossin, der synger om de smukke piger fra Sandvig til Nexø og Rønne (ja, dem er der mange af). Men undertiden er klicheen blevet suppleret af Danmarks største politiske festival, Folkemødet i Allinge, og af moderne gastronomi fra gourmetrestauranten Kadeau. Måske endda garneret med bornholmske ”eksportsuccesser” som Johan Bülows lakridser og Gorm Wiswehs pizzaer.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Bornholm ligger med andre ord helt i front i, hvad jeg tror er en igangværende re-branding af det såkaldte Udkantsdanmark. Lad mig blot nævne, at kulturelskere en masse hver sommer tager til Mors, at Klitmøller i Thy er blevet et af de mere hippe steder at have matrikel, og at man mig bekendt er lykkeligere på Fanø eller i Ringkøbing-Skjern, end man er mellem Valby Bakke og Amager Fælled.  

Fællesnævneren for den nye udvikling er, som jeg ser det, dels skubbet frem af det moderne, forjagede menneskes længsel efter ægte natur, ro og bedre tid til hinanden, dels af lokalt initiativ og virkelyst i yderområderne. Også på Bornholm, krydret med lysten til at slippe for 60 minutters kamp hver morgen og eftermiddag på motorvejen, for at nå karrieren og samtidig hente ungerne før lukketid.

For otte måneder siden blev jeg af det bornholmske erhvervsliv ansat til – om ikke at vende – så prikke til en udvikling, der allerede er i gang. Initiativet hedder ”tilflytterservice job”, er tilknyttet Business Center Bornholm og udgør et toårigt projekt, som igen skal gøre Bornholm til et sted, man flytter til og ikke fra.  Siden februar har der været tegn på, at det måske lykkes.

Min erfaring er, at der ikke skal så meget til.

Tryghed kræver personlighed

For 14 år siden var jeg selv tilflytter til Bornholm. Dengang kunne jeg få hjælp til at booke en enkeltbillet hos færgeselskabet, og det var stort set det. Sådan er det stadig mange steder i Danmark. Men hvis kommunerne og virksomhederne i yderkommunerne tror, at arbejdskraften kommer af sig selv, og at man da kan finde det meste selv på internettet, tror jeg, at man gør en stor fejl.

På nettet finder du ikke trygheden for, at du tager den rigtige beslutning. Tryghed kræver personlighed, og personlig betjening gør en stor forskel for tilflytterne. Vil man ikke ofre, hvad det koster at sælge sig godt, ja, så taber Udkantsdanmark kampen.

Det kan lyde selvforherligende, men jeg plejer at sige, at ”Vil du flytte til Bornholm, så ring til Rune Holm”. Det er blevet mottoet, der sikrer personlighed og genkendelighed. Folk ved, at det også er et menneske - og ikke blot et skema på borger.dk - der hjælper dem over Østersøen.

Jeg svarer på alle spørgsmål, og ved dem, jeg ikke selv kender svaret på, undersøger jeg og vender tilbage med et svar. Og mangler vi kvalificeret arbejdskraft, møder vi arbejdskraften på Facebook, hvor de er sig selv.

Et eksempel: Før sommerferien manglede de bornholmske skoler cirka 20 skolelærere til skolestart. En massiv indsats blev sat i gang, mest gennem facebooksiden ‘Næste Stop Bornholm.’

Anette Hansen var blandt de lærere, der så facebook-opslaget. Hun skrev til mig, og kort tid efter kørte jeg hende rundt på Bornholm, talte med potentielle arbejdsgivere, besøgte institutioner med plads til hendes børn og så på et hus, der var til salg. Altsammen i tide til, at hun kunne nå flyet hjem til hovedlandet samme aften.

Samtidig ved en personlig konsulent også, at meget andet end indkomst, skatteforhold og anden teknik spiller en rolle for et menneskes og en families lyst til at rive sit liv op med rode. Ofte er det kun den ene halvdel af et parforhold, der har fået nyt job i udkanten. Derfor skal opmærksomheden i lige så høj grad rettes mod partneren eller ægtefællen som mod arbejdstageren selv. Det glemmer virksomhederne tit.

Men får den bedre halvdel ikke et job indenfor et par år, så vil man hjem igen. Netværk og job til begge parter er uhyre vigtig.

Flere tilflyttere end fraflyttere

Den personlige service kommer også erhvervslivet til gode.

Mange virksomheder har allerede draget nytte af en koordinerende figur bag tilflytterservicen. For tilflytternes kompetencer matcher tit det, som virksomhederne mangler, hvilket man indimellem kun finder ud af ved at holde personlige samtaler. Ja, så viser det sig måske, at sosu-assistenten også er maskinarbejder, eller – hvem ved - har en ægtefælle, der er det.

Faktisk har mere end 25 bornholmske virksomheder fået serveret arbejdskraft. Det skaber vækst og arbejdspladser. Tilflytterservicen har på de første otte måneder haft kontakt med mere end 325 familier, der ønsker et nyt liv i udkanten – eller vandkanten.

Resultatet er mere end 250 tilflyttere. 23 procent af alle kontakter er resulteret i nye tilflyttere. Og flere er på vej. Der er grund til at tro, at udviklingen kan vendes.

Bornholm havde i 2015 for første gang i mange år flere tilflyttere end fraflyttere.  Faktisk var man kun 79 personer fra at bryde nedgangsspiralen og igen få befolkningstilvækst.

Med våbnet personlig service tror jeg, vi får brudt prognoserne og kommer i fremgang. Jeg håber, det allerede bliver i år, men ellers næste år.

Otte konkrete interventioner skal få det til at lykkes. De er alle rettet mod tilflytteren, men skaber vækst hos virksomhederne, for de mangler kompetencerne i deres virksomheder og vil ikke kunne udvikle sig uden nye medarbejdere:

• Service, imødekommenhed, personligt engagement
• Gennemgang af muligheder for den enkelte – måske skal tilflytteren tænke nyt?
• Hjælp til bolig og bosætning, skoler, institution med mere
• Tag på besøg i virksomhederne med tilflytteren, vis frem, inden opslaget kommer, og få en god fornemmelse af kemi
• Gør din egn synlig og fortæl om de fordele, der er i din kommune
• Synliggør alle de gode job, der er netop hos dig
• Brug de sociale medier
• Få virksomhederne til at fortælle, hvad de har af opgaver/job; den tætte dialog med de lokale virksomheder er vigtig. Der er mange job, der ikke bliver slået op, men hvis den rigtige kandidat er der, er der job.

Så kan udkanten måske - med en fortærsket frase - blive det nye sort.