Hvis du nogensinde har spurgt dig selv om, hvorvidt uddannelse rent faktisk betaler sig, må svaret være et rungende ja. Ifølge Ledernes nye lønstatistik kan uddannelsesniveauet aflæses direkte på lønsedlens bundlinje. Og forskellen på eksempelvis en faglært leder og leder med en lang videregående uddannelse i det offentlige er markant. Helt præcist 14.002 kroner – om måneden. 

”En længerevarende uddannelse afspejler typisk også de funktioner, man har som leder. Jo højere uddannelsesniveau, des mere kompliceret job – og derfor også en højere løn,” siger lektor Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet.

Kigger man på løn i forhold til uddannelsesniveau i den offentlige sektor er der en spredning på 14.002 kroner fra den lavestlønnede gruppe, faglært, erhvervsfaglig og lignende, der i gennemsnit får 39.197 kroner om måneden. Den højestlønnede gruppe, lang videregående, master eller mere, får 52.199 kroner om måneden. Til sammenligning er der hele 30.490 kroner forskel på den lavest lønnede uddannelsesgruppe til den højest lønnede. 

Den forholdsvis lille lønspredning i det offentlige er et udtryk for, at man ikke på samme måde er vant til at differentiere lønnen som i det private, vurderer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet. 

”I det offentlige betragter man kompetenceudvikling som en mere naturlig ting. Kvalifikationer er ikke en parameter i forhold til lønnen i det offentlige på samme måde som i det private,” siger Kurt Klaudi Klausen. 

Han finder det interessant, at der på højeste uddannelsesniveau er en forskel på hele 20.101 kroner på en gennemsnitsløn i det private sammenlignet med det offentlige.

”En master i det private bliver vurderet til at være meget mere værd. Det er ikke et udtryk for, at det ikke tilfører værdi i det offentlige, men derimod at lønnen ikke afspejler det. Man undervurderer simpelthen betydningen af uddannelse, når lønnen skal fordeles,” siger Kurt Klaudi Klausen.