I deres seneste rapport om årsagerne til sammenbrud i unges anbringelser dokumenterer Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI), at kommunernes økonomiske hensyn skader indsatsen for udsatte unge.

Det kommer på ingen måde som nogen overraskelse for Karin Kildedal. Hun er lektor på Aalborg Universitet og udviklingsleder på universitets Master i Udsatte Unge.

”Der er ingen tvivl om, at lige nu spiller de økonomiske hensyn en endnu større rolle over for fagligheden, end det nogensinde har gjort,” siger Karin Kildedal. 

Hun foreslår, at opgaven med de udsatte børn og unge helt fjernes fra kommunerne og lægges i en række centrale centre, som kan samle den viden, man har på området. Samtidig skulle finansiering gøres til et statsligt anliggende. Det vil efter hendes overbevisning være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på sigt.

”En tredjedel af de anbragte børn bliver svingdørsbørn. Og de bliver jo dyrere og dyrere for hver gang, de bliver anbragt. Så det er en meget kortsigtet måde at tænke på det der med at spare udgifter her og nu. Ordentlig forebyggelse og fornuftige anbringelser koster nu, men der er til gengæld meget at spare i den anden ende,” siger Karin Kildedal.

KL afviser ikke, at kommunernes pressede økonomi kan skade fagligheden i indsatsen for de udsatte børn og unge. Men kun hvis en kommune ikke har fået etableret tilstrækkeligt med alternativer til anbringelserne, siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg Jane Findahl (SF).

”I Fredericia, hvor jeg sidder i byrådet har vi arbejdet med nye løsninger over flere år. Så nu er det sådan, at når vi fjerner, så er det meget alvorligt. Ellers benytter vi en bred vifte af lokale tilbud. Det har ikke handlet om at spare penge. Men det viser sig så, at vi faktisk har fået nogle løsninger, som både er bedre og billigere. Og der kan andre kommuner også nå hen.”