Børn og unge, der udviser tegn på mistrivsel, skal gribes hurtigt og have hjælp, inden problemerne vokser sig så store, at de må henvises til den trængte børne- og ungdomspsykiatri. 

Det skal etableringen af et lettilgængeligt tilbud om behandling i kommunerne sørge for. Men allerede inden lovforslaget er vedtaget, lurer tvivlen om, hvorvidt kommunerne kan leve op til ambitionerne.

- Forventningerne er tårnhøje til, hvad det her tilbud skal kunne løse af problemer, og målgruppen er meget bred. Det skal bl.a. reducere diagnosticering, og forældre skal mærke en hurtig indsats, siger formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk Helle Støve.

At ambitionsniveauet er højt, er helt på sin plads, mener forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring. Ifølge hende er det kun rimeligt, at befolkningen begynder at have forventninger om, at man kan få hjælp til sin psykiske sygdom.

- Vi er nødt til at være ambitiøse. Man når aldrig højere end sit ambitionsniveau, siger hun.

Men Helle Støve påpeger, at forudsætningen for at lykkes er, at der bliver skabt balance mellem ressourcer og opgaver - en balance, der ifølge flere aktører kan blive udfordrende at finde.

De fleste er enige om, at initiativet er tiltrængt, og med Sundhedsstyrelsens faglige ramme er køreplanen stort set allerede på plads. Men mange ubekendte slører udsynet: Hvor stor bliver efterspørgslen? Kan medarbejderne rekrutteres, og er der overhovedet sat nok penge af? 

Mens mange roser intentionerne i lovforslaget, vækker usikkerheden om kapacitetsbehovet flere steder bekymring. 

Hvor mange, der vil henvende sig til tilbuddet og efterfølgende få tilbudt behandling, er ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet “behæftet med en vis usikkerhed,” og ministeriet oplyser ikke, hvad der ligger til grund for den afsatte økonomiske ramme på 250 mio. kr. årligt, som kommuner og regioner tilsammen skal drive indsatsen for. 

I stedet skriver ministeriet i et svar til Kommunen.dk, at ordningen indgår i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), som indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for udgiftsændringer.

I kraft af at udgifterne ifølge lovforslaget skal holde sig inden for den afsatte ramme, vil der  dog være en grænse for, hvor mange der reelt kan behandles i tilbuddet. 

Sætter kommuner i etisk dilemma

I princippet kan de årlige 250 mio. kr. vise sig at være nok. Men målgruppen er så bredt defineret, at alle børn og unge i princippet vil kunne få en samtale i tilbuddet, lyder kritikken fra KL.

I sit høringssvar peger Psykiatrifonden på, at ca. 20 pct. af børn og unge, svarende til 140.000, har psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk sygdom i en grad, der svarer til det behov, som det lettilgængelige tilbud skal dække. 

Ifølge næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum må man da også forvente en stor interesse for tilbuddet. Og det er vigtigt, at der er ressourcer til at tage sig af henvendelser, når de opstår. Ellers kan muligheden være forpasset, fordi barnet eller den unge får en skuffende oplevelse.

- Det er en stor ting, at man tager mod til sig og beder om hjælp, og så er det hårdt at blive afvist. Det kan gøre det svært at bede om hjælp en anden gang, siger Ditte Brøndum.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab frygter, at kommunerne vil bruge den indledende forsamtale til at prioritere mellem børnene af hensyn til økonomien. 

Nina Tejs Jørring, der arbejder som overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, sammenligner det med, hvis en læge havde et begrænset budget til at udskrive adhd-medicin. 

- Det sætter kommunerne i et etisk dilemma. Det synes jeg ikke er i orden. Det er en underlig sammenblanding af både at få økonomien til at løbe rundt og beslutte, hvem der skal have hvad, siger hun.

Bekymringen er ikke grebet ud af det blå, tilføjer hun: 

- Vi er vant til, at der er kommuner, der ikke har råd til at gøre det, der skal gøres, når vi har lavet en udredning og en anbefaling. Så opstår der ideer om, at man skal gøre det billigste i stedet for at gøre det bedste - det, som får børn i trivsel.

Presset psykiatri skal hjælpe til

Behandlingen i tilbuddet kan bestå af individuelle samtaleforløb eller gruppeforløb og skal som udgangspunkt være evidensbaseret eller følge en dokumenteret manual. Krav, som eksempelvis behandlingsforløbene Mind my Mind og Cool Kids lever op til.

For at sikre, at børn og unge får et tilbud, der modsvarer deres behov, er kompetencerne nødt til at være til stede. Der kan være mange grunde til, at et barn ikke vil i skole, har ondt i maven og græder, og om det skyldes indlæringsvanskeligheder, mobning, at mor og far skal skilles eller fx angst eller andre psykiske lidelser er afgørende for, hvad der er det rigtige at sætte ind med, bemærker forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden.

Hun understreger, at det kræver psykologfaglig viden at skelne mellem normal udvikling og behandlingskrævende symptomer, og at det er vigtigt, at man ikke får rodet tingene sammen.

Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab bør medarbejdere i tilbuddet pålægges at sparre med børne- og ungdomspsykiatrien, så man netop ikke overser fx udviklingsforstyrrelser.

Ifølge aftalen skal den regionale børne- og ungdomspsykiatri derfor også stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behandlingsforløb, “når det lettilgængelige tilbud efterspørger det.” Men i betragtning af, at kommuner allerede i dag oplever lang ventetid, når børn og unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, er Børne- og Kulturchefforeningen bekymret for, om det reelt kommer til at ske. 

- Når der er mangel på medarbejdere eller ressourceknaphed i børne- og ungdomspsykiatrien, så er det umiddelbart svært at se, hvordan der kan laves det formaliserede samarbejde med kommunerne, som lovforslaget indfører. Hvis de ikke kan det, fordi de har travlt, eller ikke har tilstrækkelige ressourcer, giver det sig selv, at vi ikke kan få det samarbejde, som vi har behov for for at kunne hjælpe børnene bedst muligt. Så er intentionerne i hele set-uppet svære at komme i mål med, siger Helle Støve.

Kræver rekruttering af kompetente medarbejdere

Ifølge formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg Jacob Klærke (SF) er bekymringen ubegrundet. Regionerne har en klar interesse i at understøtte de lettilgængelige tilbud - det er en investering, der betaler sig, mener han. 

- Det bliver en gevinst for familierne og børne- og ungdomspsykiatrien. Bare det, at man forhåbentlig lykkes med at skabe et bedre samarbejde omkring børn og unges forløb, kan være med til at aflaste, siger han. 

Spørger man Nina Tejs Jørring, er der ingen anden vej frem end at stille sig til rådighed. 

- Det kan godt være, at vi de første to år vil sige: Hold da op! Men planen er, at det skal afhjælpe på sigt, så børn ikke længere er så syge, som de er, når vi får dem nu, siger hun. 

Men samtidig bliver der en opgave i at øge antallet af personale på tværs af sektorer, bemærker Jacob Klærke.

Ifølge den faglige ramme bør screening og behandling primært varetages af autoriserede psykologer eller psykologer på vej mod autorisation. Også sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger med relevant efteruddannelse nævnes. Spørgsmålet er, hvor de skal komme fra.

- I stort set alle kommuner er der rekrutteringsudfordringer. Jeg ved ikke, hvor vi skal finde så mange psykologer og socialrådgivere. Men når loven er vedtaget, så arbejder vi selvfølgelig som altid ud fra de givne rammer. Så må vi sammen med KL følge rammevilkårene ud fra de erfaringer, vi får undervejs, siger Helle Støve. 

Der er ganske rigtigt ikke mange ledige medlemmer i Dansk Socialrådgiverforening, fortæller Ditte Brøndum og medgiver, at det kan blive en udfordring at finde medarbejdere med de rette kompetencer. Men afhængigt af, hvor attraktivt det lettilgængelige tilbud bliver, vil der ifølge hende være socialrådgivere, som er interesserede i at udskifte deres nuværende myndighedsarbejde med en stilling i tilbuddet.

Mere positivt ser det ud med psykologer, selvom ledigheden også her er lav. En undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening viser, at medlemmerne generelt er positive over for at varetage den type opgaver, som tilbuddet lægger op til. Over 60 pct. af dem, der ansat i PPR, vil gerne lave lettere behandling. Ikke mindst udklækker de danske universiteter hvert år ca. 700 nye psykologer.

Men behovet for kompetencer begrænser sig ikke til selve tilbuddet.

Hvis det lettilgængelige tilbud kommer til at fungere som tiltænkt, må det forventes at afføde flere opgaver rundt om i kommunerne. For selvom et barn eller en ung ikke vurderes at være i målgruppen for behandling i tilbuddet, skal medarbejderne tage stilling til, om barnet har behov for anden fx socialfaglig eller pædagogisk hjælp og støtte. 

- De kommunale behandlingstilbud får en vigtig opgave i at samarbejde med pædagogerne i skole og fritidstilbud, som er dem, der kender børnene og arbejder med dem i deres hverdag, og derfor nytter det ikke, hvis der ikke også er afsat ressourcer til det samarbejde, siger medlem af Bupl’s forretningsudvalg Lars Søgaard Jensen.

Set i lyset af den generelt pressede økonomi i kommunerne er Bupl bekymret for, at den del enten går tabt eller ender med at stjæle tid fra de andre vigtige opgaver. 

En led i kæden

I de fleste tilfælde vil det også være nødvendigt at se på familiens situation, forholdene i skolen og andre steder, hvor mistrivslen kan være opstået, forudser Ditte Brøndum. 

- Som socialrådgivere ved vi, at børn ikke er øer. De er enormt påvirkede af deres forældres situation og af deres miljø, siger hun.

Derfor kan der være behov for parallelle indsatser i skole, dagtilbud, fritidsinstitutioner og familie. 

- Tilbuddet kan ikke stå alene. Det erstatter ikke, at man vedvarende skal arbejde på at skabe trivsel i børnenes hverdag for så mange som muligt, siger Dea Seidenfaden.

Hun gør sig ingen forestillinger om, at det lettilgængelige tilbud vil løse al mistrivsel og psykisk lidelse hos børn og unge, men det er et led i kæden mellem PPR og børne- og ungdomspsykiatrien, som har manglet, og som baner vejen for hurtigere og mere ensartet hjælp til børn og unge.

- Jeg tror virkelig på, at det kan få betydning for de mange børn og unge, som har tegn på mistrivsel og lettere psykiske problemer, siger hun.