Kommunen.dk
MENU

Thisted-borgmester: Kæmpe forskel på Farumsagen og Hanstholm Havn

Niels Jørgen Pedersen (V): Hanstholm ligger klar til den grønne omstilling, gælden er nedbragt, og der er økonomisk styring direkte fra kommunen.

Thisted-borgmester: Kæmpe forskel på Farumsagen og Hanstholm Havn

Niels Jørgen Pedersen (V): Hanstholm ligger klar til den grønne omstilling, gælden er nedbragt, og der er økonomisk styring direkte fra kommunen.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen ser lyst på fremtiden for Hanstholm Havn, efter den er blevet kommunal. Nu er den nemmere at styre økonomisk, mener han.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen ser lyst på fremtiden for Hanstholm Havn, efter den er blevet kommunal. Nu er den nemmere at styre økonomisk, mener han.
Foto: Thisted Kommune

I artiklen på Kommunen.dk om Hanstholm Havns økonomiske problemer gennem det sidste årti sammenligner forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, situationen med Farum-skandalen.

- Det tætteste vi kommer på en lignende sag, er Farumsagen. Her endte regningen, der næsten var i samme størrelse som i Hanstholm hos kommunens indbyggere, der fik lov at betale, sagde kommunalforskeren.

Den sammenligning er Thisted-borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ked af af flere grunde.

- Forskellen er stor. I Hanstholm ligger der en færdig havn og en mole, lyder det fra Niels Jørgen Pedersen.

Havnen er konstrueret med en forventet levetid på ikke mindre end 100 år. En forventet levetid, der er bekræftet i havnens revisionsrapporter, og som Niels Jørgen Pedersen mener, skal tages med i den økonomiske vurdering af havnens økonomiske udfordringer.

Det er således en af årsagerne til, at økonomien omkring havnen til 650 mio.kr. har været en udfordring.

- Hvis man kunne dele betalingen udover de 100 år, og ikke de 25 år, som vi skal betale gælden tilbage på, så ville det se helt anderledes ud. Det siger sig selv, der ville være et likviditetsproblem, når gælden skal afvikles på 25 år, forklarer borgmesteren og tilføjer:

- Man kan så overordnet diskutere om det skal være en lille kommune, der skal betale for den kritiske havneinfrastruktur.

Thisted Kommune har i dag knap 44.000 indbyggere.

Nedbragt gæld og tæt økonomistyring

Den oprindelig gæld på 630 mio. kr. er i dag reduceret siden beslutningen om, at Hanstholm Havn skulle gå fra selvstyrehavn til kommunalhavn i efteråret 2022.

- Vi indfriede kassekreditten og fik lavet en lånekonvertering, så gælden i dag er cirka 452 mio. kr., fortæller Niels Jørgen Pedersen.

Samtidig har kommunen opnået afdragsfrihed på lånet  i en femårig periode. Det giver ifølge borgmesteren kommunen tid til at sætte gang i en forretningudvikling i den grønne retning.

- Nu har vi tid til at trimme havnen og forretningen. Jeg er fortrøstningsfuld også med den grønne omstilling. Samtidig må vi ikke glemme, at havnen omsætter fisk for en mia. kr., siger borgmesteren.

At kommunen står med det fulde ansvar, ser han som en fordel modsat tidligere, hvor udskiftningerne i havnens ledelse og bestyrelse gennem et seneste årti har hæmmet havnens udvikling.

- Man kan da godt tænke, hold da nu op, der er en masse lodder og trisser i det her. Dialogen mellem direktionen og bestyrelsen kunne have været bedre. Når man som kommune og ejer hæfter, så er det rart, man er tæt på. Nu er vi en enhed, siger Niels Jørgen Pedersen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR