”Tal lige ud af posen”

Lad være med at bagatellisere borgernes kritik. Giv dem i stedet en fornuftig forklaring, opfordrer professor i retorik Christian Kock.

interview

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

”Jeg tror, at mange borgere føler sig fremmedgjorte og frustrerede, fordi de ikke rigtigt får forklaret, hvad der foregår,” siger Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet: ”Det virker uforståeligt, at man hele tiden hører, at der er for mange offentlige ansatte og for stort offentligt forbrug. Og samtidig ser man, at herude hos os bliver der skåret ned. Man fatter det ikke, og man ville måske være mere forstående,hvis man fik en bedre overordnet forklaring.” 

Hvem er det, du tænker på, når du siger politikerne – de lokale eller de nationale?

”Jeg synes, begge parter burde gøre det. Men det er jo mest de kommunale politikere, der står for skud, når forældre er vrede over en skole, der nedlægges. Jeg synes for ofte, man hører, at når nogen klager over noget, så bliver det besvaret med, at det er jo ikke så galt. Deres kritik bliver bagatelliseret -  som om det skulle hjælpe! Man må finde sig i nedskæringer, og samtidig bliver man affejet med, at det, man synes er slemt, det er jo slet ikke noget. Det er et dobbelt slag i ansigtet. Og det bliver borgerne kun mere frustrerede over. ”

Hvad skal de gøre i stedet?

”De skal erkende, at mange af de klager, borgerne kommer med, er fuldstændig berettigede, og at der sker forringelser. Og så skal de komme med en forståelig forklaring på, hvorfor det sker.” 

Jeg kunne forestille mig, at man som lokalpolitiker kan føle, at man står med aben og skal træffe upopulære beslutninger på grund af noget, regeringen har bestemt?

”Hvis man virkelig mener, det er tilfældet, så skal man sige det. Men det skal siges, så borgerne forstår mekanikken i det. Hvis man mener, det er staten, der har brugt for mange penge, så forklar os, hvor der er hul i posen, så pengene siver ud. Og hvis kommunalpolitikerne selv har en del af skylden, så må de tage den på sig. Det virker ikke troværdigt, hvis det altid er nogle andres skyld.” 

Det, du siger, er, at befolkningen bare efterspørger en ordentlig forklaring?

”Ja, jeg tror, at befolkningen er meget mere modtagelig overfor en ordentlig, plausibel forklaring, end man plejer at tro. Der er stor tendens til, at politikere tror, man ikke kan tale fornuft til befolkningen: De mener nogle ting, og dem mener de bare. Vi kan ikke komme med argumenter her. Vi må bare lade de ting være, som de er. Eller også må vi prøve at lirke noget igennem, uden at de opdager det. Det sidste vil ikke lykkes. Og at lade tingene være vil ofte være dumt. Der er ingen vej udenom, vi skal tale om tingene og forklare stille og roligt, at der er nogle grunde til, at vi gør, hvad vi gør, og at de grunde vejer tungere end grundene til  ikke at gøre noget. Den form for ærlighed er befolkningen parat til.” 

Kan vi som samfund holde til at have tabuer, som politikerne ikke tør tage fat i, fordi de er bange for befolkningen?

”Nej, det nytter ikke noget at blive ved med at tromle frem med en politik, fordi man ikke tør sige til befolkningen, at det er en dum ide. Og så vil befolkningen om fem år spørge: 'Hvorfor fanden sagde I ikke til os på en forståelig måde, at det var en dum ide?'

Jeg tror, det bedre kan betale sig at tale lige ud af posen end bare at  give befolkningen det, de vil have, eller lave noget spin, der får dem til at tro, at de får det.” 

Er der en særlig krisebevidsthed nu, eller er befolkningen generelt klar til at tage imod de her budskaber, hvis man lægger dem ærligt frem?

”Jeg tror hele tiden, der har været vilje til at lytte til fornuftige forklaringer, og den er så blevet forstærket af krisen. Befolkningen kan ikke lide at blive opfattet som irrationelle børn, der ikke kan tage imod fornuft, og som ikke behøver en forklaring, bare man kan lokke dem til at tage flyverdragten på.”

 

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet