Traditionelle tænketanke er ved at tabe pusten i både Storbritannien og USA - de intellektuelle politiske kaffeklubber for meningsdannere, som bruger deres politiske kapital til at skrive analyser, holde konferencer og ytre sig i medierne for at skabe holdningsændringer.

Tænketankene sætter stadig vigtige og store politiske dagsordener såvel herhjemme som i udlandet. Men de rekrutterer først og fremmest eliten og dem, som allerede er politisk aktive, og danner sjældent grobund for større liberale, socialistiske eller miljøpolitiske bevægelser, som kan skabe nye politiske løsninger.

Derfor er ‘do tanks’ - eller på dansk: handletanke - den nye åbenbaring i USA, hvis man vil skabe engagement og nye politiske bevægelser, som rækker længere ud end de traditionelle intellektuelle miljøer. 

- Hvor tænketankene er spydspidsen, der får budskabet ud, så er handletankene resten af spyddet. Handletankene er det, der skaber grundlaget for, at man overhovedet kan have en politisk bevægelse, siger Rasmus Brygger, som er afgående formand for Liberal Alliances Ungdom og nu Marketing Associate for Students For Liberty. 

Han har været under vingerne og i skarp politisk træningslejr i fire måneder hos USA’s største borgerlige handletank, The Leadership Institute - en handletank, som har trænet mere end 118.000 unge konservative og liberale i praktisk-politisk aktivisme siden 1980´erne.

Politiske træningslejre

Handletanke kan karakteriseres som praktiske politiske tænketanke - eller måske rettere politiske træningslejre. For det er både unge politiske talenter og ganske almindelige mennesker, som deltager i aktiviteter hos handletankene. Modsat klassiske tænketanke er de ofte ikke bundet til partipolitiske interesser eller bestemte organisationer.

De forskellige handletanke træner medlemmerne i både politisk kommunikation, rekruttering på gadeplan, kampagner, tv-optrædener eller fundraising - vel at mærke i USA. Dér er vi ikke kommet til i Danmark – endnu.

Rasmus Brygger mener, at handletanke også har potentiale her i landet, fordi de kan aktivere folk på en anden måde end mere traditionelle tænketanke:

- En af styrkerne ved handletankene er, at de kan nå ud til mennesker, som ellers ikke ville have engageret sig i politik. Et godt eksempel er den meget indflydelsesrige Tea Party-bevægelse, der næppe ville have haft ressourcerne til at starte, hvis ikke det var med fundamentet fra handletankene. I stedet for at fortælle folk, hvorfor de skal gøre det, så fortæl dem, hvordan de skal gøre det, forklarer Rasmus Brygger.

Nyt marked

Den form for politisk aktivisme vækker mest af alt minder herhjemme om de politiske bevægelser Next Stop Sovjet eller Next Stop Nevada fra slut-1980´erne, hvor flere tusinde unge samledes til kamp mod blandt andet atomprøvesprængninger. Eller bevægelser i 1970´erne, hvor unge blev sendt til Sovjetunionen for at blive oplært i kommunistiske politiske metoder. Den form for politisk bevægelse er for længst død og borte. Men noget kunne tyde på, at en ny form for politisk aktivisme kunne få en opblomstring med handletanke på dansk grund. Det mener forfatteren til bogen ’Kampagnelederen’, ekspert i politiske kampagnestrategier Alexander Tolstrup:

- På den ene side ser jeg, at der godt kunne være et marked for handletanke herhjemme. På den anden side er der også en årsag til, at vi ikke har en stærk tradition for det i Danmark. Så der er bestemt muligheder med handletanke, men der er blandt andet nogle kulturelle barrierer, der gør det tvivlsomt, hvor udbredt det kan blive, siger Alexander Tolstrup.

Mobilitet fra neden

Centrum-venstre-tænketanken Cevea er i lige så høj grad en handletank, mener analysechef Jens Jonatan Steen. Cevea har lige fra stiftelsen for 5 år siden lagt vægt på aktive handlinger: At skabe mobilitet fra neden. At engagere nye mennesker på deres egne præmisser og styrke deres selvstændige handlen frem for at indoktrinere dem i hardcore ideologi. Det handler om at løfte de stemmer, som ikke er repræsenteret af det officielle Danmark. Vi har engageret en række velfærdsmedarbejdere, faglærte såvel som ufaglærte meningsdannere, til selv at skabe forandringer, siger Jens Jonatan Steen og tilføjer:

 - I danske medier måler man ofte en tænketanks succes på, hvor mange hits den får i landets største dagblade, og ikke så meget på konkrete handlinger på arbejdspladserne og uddannelserne.