I efteråret 2024 skrev jeg en klumme med titlen ”Chromebooks – skal kommuner tilbage til kridt og tavle?”, hvor jeg satte fokus på den såkaldte Chromebook-sag, der tog sin begyndelse på skolerne i Helsingør i 2019. 

Dengang konkluderede jeg, at det med det rette kontraktgrundlag var muligt at sikre tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, så Chromebooks ikke nødvendigvis var fortid. Den vurdering står jeg stadig ved. Men selv i løbet af de få måneder, der er gået siden, har den politiske virkelighed ændret sig markant.  

Det er nemlig ikke længere kun Chromebooks, der vækker bekymring. En stor del af både offentlige og private institutioner anvender essentielle it-systemer og platforme, der ejes og drives af amerikanske tech-giganter. Mange af disse løsninger er baseret på individuelle og specialtilpassede aftaler for at kunne overholde EU- og dansk lovgivning – en tilgang, der både er skrøbelig og kortsigtet i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed. F.eks. er der tvivl om grundlaget for den aftale mellem EU og USA, der beskytter EU-borgerne mod overvågning, og som lovliggør, at vi i Europa baserer infrastruktur på amerikansk cloud-teknologi.

Derfor mener jeg ikke længere, at det blot er en god idé at tage sit digitale setup op til overvejelse – det er en nødvendighed. I værste fald risikerer vi, at kritisk infrastruktur bliver sat ud af spil, hvis vi ikke handler i tide. Det er ikke kun skoler og undervisning, der kan blive ramt, men også helt centrale samfundsfunktioner, kommunikationsveje og andet.

Nogle vil hævde, at der ikke findes alternativer. Men ser vi blot til vores naboer syd for grænsen i Slesvig-Holsten, viser erfaringerne noget andet. Her gør man i hvert fald forsøget, og delstatsregeringen arbejder målrettet på at opnå det, de selv kalder digital suverænitet – blandt andet ved at udfase Microsoft Office til fordel for andre alternativer som LibraOffice, der er en europæisk open source-kontorpakke.

Selvfølgelig må man være sig bevidst, at omstillingen er både dyr, kompleks og langsommelig. Tyskland forventes at afsætte 500 milliarder euro til modernisering af infrastrukturen, herunder den digitale, og erfaringerne fra delstaten viser desuden, at samarbejdet med myndigheder, der stadig anvender de meget udbredte amerikanske systemer, kan være udfordret. Hertil kommer behovet for omfattende medarbejderuddannelse og organisatoriske forandringer. 

Man skylder måske nok i den forbindelse at nævne, at Tyskland har været historisk bagud med digitalisering, navnlig i forhold til Danmark, der har været et foregangsland.

Vi skal øge farten

Netop derfor er min opfordring at udvise rettidig omhu og også her være blandt dem, der går forrest. Vi må accelerere forberedelserne og øge farten mod løsninger, vi kan kontrollere.

En ”offline-periode” i klasselokalet kan måske nok have positive effekter, men det er naivt at forestille sig, at vi i 2025 kan varetage kritiske offentlige funktioner med papir og blyant.

Mit råd er derfor klart: Lad os lære af de myndigheder, der går forrest, og begynde at arbejde målrettet på en exit-strategi ud af den usikre amerikanske it-knude, vi p.t. har bundet om os selv. Ved at samarbejde bredt mellem myndigheder og leverandører kan vi både reducere omkostningerne og samtidig skabe bedre og mere skræddersyede løsninger.