I Danmark betragter vi os gerne som en søfartsnation, selvom begrebet nok ikke giver så meget mening i den globaliserede verdensøkonomi, som det gjorde før i tiden. Ikke desto mindre har vores fælles historie efterladt en række havneområder i tilknytning til byer, som på en eller anden måde skal finde en ny identitet. Fiskeriet findes jo ikke mere, ligesom handelsskibene er blevet væsentligt større, så det er de færreste danske havne, hvor de i det hele taget kan lægge til.

Udviklingen har stået på i mange år, og mange havne har allerede forandret sig og fået en helt ny identitet. Hovedtrenden i søfartsnationen Danmark har nok været at bygge boliger i de attraktive havneområder.

For kommunerne har det betydet en stor og hurtig, men også meget kortsigtet, økonomisk gevinst. Prisen har været at mange små danske havne mistet deres orientering mod de mange mangfoldige fællesskaber der historisk har været forbundet med vores havneområder, selvom man i mange kommuner også har forsøgt at kombinere sig frem med allehånde fritidstilbud, restauranter, legepladser osv. for at gøre havneområdet endnu mere attraktivt.

Men i nogle byer er man også gået andre veje og har taget udgangspunkt i at bevare fællesskabet og det offentlige rum for de mange og ikke kun de få. Gode eksempler er især de store byer København og Ålborg, men også Århus og i særdeleshed min hjemby Helsingør er godt med.

Primært består succesen i, at man har nyorienteret havnen mod en række substantielle kulturinstitutioner, men også at kommunerne prioriterer kulturelle aktiviteter i havneområdet fremfor at tilgodese nogle få borgere.  

Med andre ord har man i større eller mindre grad ladet kulturinstitutionerne styre en væsentlig del af udviklingen for havnen.

Kun positive resultater

Havne som mødested har altid spillet en stor rolle i kulturlivet og optræder allerede som et væsentligt og betydningsfuldt rum i en lang række kulturprodukter fra Tintin over Frihedsgudinden til kriminalromaner og tv-serier og meget, meget mere.

Men definerer og udvikler en kommune sin havn som en kulturhavn viser erfaringerne forholdsvis entydigt kun positive resultater. Udviklingen af en kulturhavn til det fælles bedste gør den interessant for de store fonde og investeringer. Det gør også havnen interessant for kunstnere og projekter med fokus på fællesskab.

I særdeleshed i Helsingør, men også andre steder, har investeringen i kulturhavnen ført til en meget stor stigning i turismen og i de turistrelaterede erhverv, ligesom kulturinstitutionernes besøgstal og fremtidige målsætninger er steget markant.

Den vigtigste gevinst er dog netop det fællesskabs- og identitetsskabende. En havn er også et medium, som kan være med til at stimulere og skabe nye typer af muligheder for refleksion over forandringer i samfundet. En havn er også et offentlig rum, hvor vi med omdrejningspunktet om kultur kan mødes og udveksle store og små tanker om udvikler i samfundet. Tænk bare på hvordan havet omkring os har ændret betydning bare inden for de sidste par år, både som en følge af klimakrisen og krigen i Ukraine.

Havnen bør stadigvæk have en fremtrædende plads i lokalsamfundet og skal ikke reduceres for en attraktiv udsigt for den enkelte.