Som udvalgsformand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget oplever jeg dagligt, hvordan frivillighed er en uvurderlig ressource i vores lokalsamfund. Det er de frivillige, der skaber liv i vores foreninger, støtter vores børn og unge og binder os sammen som borgere. Frivilligheden er selve fundamentet for vores stærke fællesskab og vores evne til at løfte hinanden. Den giver energi, styrke og håb til alle, der på den ene eller anden måde har brug for støtte, oplevelser eller netværk.

Frivillighed kan tage mange forskellige former. Det kan være forældre, der træner deres børns sportshold. Det kan være lokale ildsjæle, der arrangerer fællesspisning, organiserer byfester eller hjælper med naturpleje og miljøprojekter. Det kan også være unge, der engagerer sig i kulturprojekter, eller ældre, der bidrager med erfaring og viden i det lokale foreningsliv. Fælles for disse mennesker er, at de gør en positiv forskel – ikke kun for dem, der nyder godt af deres indsats, men for hele vores lokalsamfund.

Som kommune har vi en central rolle i at skabe de rette rammer for, at frivillighed kan vokse og blomstre. Men der opstår også udfordringer, der kræver, at vi tænker os godt om og finder den rette balance.

Støtte uden at overtage

Det er vigtigt, at kommunen tilbyder støtte til frivillige initiativer uden at tage ejerskab. Frivillighed trives bedst, når det er drevet af borgernes egne idéer og engagement. Hvis kommunen bliver for styrende eller stiller for mange krav, kan det hæmme den kreativitet og energi, som er kendetegnende for frivillige projekter. Derfor er det nødvendigt, at vi giver plads til frihed og fleksibilitet, samtidig med at vi stiller ressourcer og vejledning til rådighed.

Når vi som kommune skal prioritere ressourcer, står vi ofte over for vanskelige valg. Skal vi støtte store, etablerede foreninger, der allerede har mange medlemmer, eller give en hjælpende hånd til mindre, nyere initiativer, der måske har svært ved at få fodfæste?

Begge dele er vigtige, og det kræver nøje vurdering at finde en balance, hvor vi både styrker eksisterende strukturer og giver plads til nye kræfter.

En særlig udfordring er at sikre, at frivilligheden fungerer som et supplement og ikke som en erstatning for professionelle offentlige ydelser. Når frivillige engagerer sig, kan de løfte opgaver, der tilfører værdi og lokalt engagement, men de skal ikke stå i stedet for den hjælp og støtte, som borgerne har krav på at modtage fra kommunen.

Vi skal finde en model, hvor de to indsatser går hånd i hånd og styrker hinanden.

At favne mangfoldigheden

Frivillighed skal være for alle. Vi skal sikre, at alle borgere, uanset baggrund, alder, køn eller ressourcer, har mulighed for at deltage. Det kræver, at vi som kommune er opmærksomme på de barrierer, der kan afholde nogle fra at engagere sig – hvad enten det er mangel på tid, viden eller netværk. Her kan vi spille en rolle ved at skabe inkluderende rammer, der gør det nemt og tilgængeligt at være frivillig.

Frivillighed er en enorm styrke i vores kommuner, men det kræver omtanke og strategiske valg at sikre, at den støttes på en måde, der gavner hele fællesskabet.

Når vi som kommune lytter til de frivilliges behov, er lydhøre over for lokale forskelligheder og indgår i dialog med dem, kan vi skabe et miljø, hvor frivillighed trives og vokser.

Samtidig skal vi tage ansvar for at understøtte de unikke egenskaber ved frivilligt engagement og sikre, at det forbliver meningsfuldt og autentisk for alle involverede.

Vi bør fastholde visionen om, at frivillighed er hjertet i vores lokalsamfund – og vi skal gøre vores del for at give det liv. For eksempel ved at støtte op om de frivillige kræfter, så investerer vi ikke bare i mennesker, men også i fremtidens kommune som et sted, hvor fællesskab og sammenhold altid går hånd i hånd.