Efter flere års forsinkelser lægger regeringen nu op til en ny lov, som på papiret ikke burde være nødvendig. Alligevel er den vigtig. 

Sådan lyder vurderingen, hvis man spørger kommunalforsker på DMJX Roger Buch, om det lovforslag om offentlige ansattes ytringsfrihed, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) fremsatte i februar måned. 

For selvom ytringsfriheden er en grundlovssikret ret for alle, er den under pres for offentligt ansatte. Med til oprustningen af presseafdelinger og mediestrategier følger også risikoen for øget kontrol af ansattes ytringer. 

- Vi har en grundlov, der fundamentalt sikrer ytringsfrihed for alle. Og derfor burde et lovforslag jo slet ikke være nødvendigt. 

- Men der er brug for det alligevel. Det offentligt har fået en kommunikativ oprustning, der gør kommuner, regioner og staten bedre til at kommunikere, men bagsiden af medaljen er et pres på de ansattes ytringsfrihed, siger Roger Buch. 

Årelangt forarbejde

Bagtæppet for lovforslaget er Ytringsfrihedskommissionen, der blev nedsat af den daværende regering tilbage i 2017. Efter flere års undersøgelser landede det store servicetjek af rammerne og vilkårene for ytringsfriheden i 2020. 

Her fremgik det, at 29 pct. af offentligt ansatte havde oplevet kritisable forhold, som de mente offentligheden burde kende til. 

Blot 19 pct. af de ansatte, som har oplevet kritisable forhold, har påtalt det offentligt, skrev kommissionen, der konkluderede, at offentligt ansatte i vidt omfang holder sig tilbage med at kritisere egen arbejdsplads. 

Det skyldes hovedsageligt frygt for at blive fyret (46 pct.) eller at blive stemplet som illoyal (48 pct.). Et mindre antal afholder sig på grund af fortilfælde, hvor de selv eller en kollega er kritiseret eller straffet for udtalelser (19 pct). 

15 pct. af de adspurgte i kommissionens undersøgelse oplyste, at de holdt sig tilbage, fordi de ikke kendte reglerne. 

Arbejdet blev ført videre i en politisk aftale fra 2022, der siden tilsyneladende strandede, indtil regeringen nu har fremsat sit lovforslag. Et arbejde, der har været lidt forsinket, konstaterer Roger Buch. 

- Det er helt på sin plads og på høje tid, at der bliver gjort noget mere.

Flere fagforeninger, der huser de offentligt ansatte, har imidlertid i denne måned opfordret regeringen i en fælles kronik i Jyllands-Posten. Nok er det vigtigt med en stadfæstelse af ytringsfriheden, men det er ikke ambitiøst nok, mener de. 

Offentligt ansatte der frygter fyringer og forskelsbehandling efter at stå frem med kritik, skal sikres endnu bedre, end forslaget lægger op til, lyder det fra både DJØF, BUPL, DSR, FOA og Dansk journalistforbund. 

Omvendt bevisbyrde og godtgørelser

Sara Vergo, der er formand for fagforeningen DJØF, forklarer, at de fem fagforeninger ser positivt på, at justitsministeren vil stadfæste de allerede gældende regler. For det har i sig selv en effekt, siger hun. Men desværre er lovforslaget ikke ambitiøst nok, tilføjer hun.

- Vi hilser det velkomment, at man fra regeringens side ønsker at sætte fokus på, at det er vigtigt for vores samfund, at offentligt ansatte ytrer sig. 

- Vi kan se, at alt for få har lyst til at ytre sig, mange er i tvivl om, hvad de må, og mange frygter, at det kan have konsekvenser for deres karriere. Derfor er det vigtigt, at man via lovgivning prøver at beskytte dem, der siger noget kritisk, siger hun.

Hun mener, at stemmerne fra det offentliges maskinrum tydeligvis mangler i medierne og den offentlige debat. 

De fem organisationer ønsker derfor omvendt bevisbyrde, så den offentlige arbejdsplads skal bevise, at eventuelle sanktioner ikke bunder i ytringer. Samtidig ønsker de også regler om godtgørelser, hvis offentligt ansatte bliver fyret på baggrund af ytringer. 

- Hvis de så oplever sanktioner såsom at blive fyret, skal arbejdsgiver bevise, at det ikke hænger sammen med noget, de har sagt. Der ligger også i vores høringssvar bud på en pligt til, at man fra ledelsen side skal oplyse medarbejdere om, hvad man må og ikke må. Vi kan se, at der er problemer med at håndtere det på arbejdspladserne, så der er brug for en kulturforandring, siger Sara Vergo.

Roger Buch bakker op om forslagene om bevisbyrde og de mulige godtgørelser, såfremt at det kan blive implementeret ordentligt, så der ikke er risiko for misbrug. 

Selvom lovforslaget i sin nuværende form ifølge både organisationer og Roger Buch ikke rykker meget, så kan det alligevel have en effekt, forklarer han. 

- Det giver en effekt i et stykke tid, fordi der bliver en særlig opmærksomhed på offentlige ansattes ytringsfrihed. Der er brug for, at vi hele tiden bliver mindet om det. Men det udløser næppe en lang og blivende effekt. Jeg er enig i, at vi kunne lave en endnu bedre lov med en bedre sikring af offentligt ansatte, siger han.

Kommunale glansbilleder

Roger Buch fremhæver, at kommunerne, uanset om loven bliver vedtaget eller ej, allerede kan gøre en del for at omfavne ytringsfriheden.

Han påpeger, at mediestrategier og kommunikationsafdelinger i nogle tilfælde tegner glansbilleder af situationen i kommunen, regionen eller staten. 

- Det betyder, at medarbejdere nogle gange kommer til at kæmpe mod kommunikationsmedarbejderne, hvis de peger på et problem på deres arbejdsplads. 

I virkeligheden starter kommunerne helt forkert, når de giver sig i kast med, hvordan kommunen skal kommunikere udadtil, mener Roger Buch.

- De starter bagfra med at snakke om farer, problemer og tavshedspligt og alle mulige ting. Og så kommer det nærmest som en bisætning til sidst: ‘Nå ja, men der er jo selvfølgelig også ytringsfrihed’. 

- Man bør jo starte den anden vej rundt med at sige, at der er ytringsfrihed for medarbejdere i det offentlige. Det er jo egentlig den grundfortælling, som man skal komme med. 

Sara Vergo er enig i, at kommunerne med fordel kan tænke åbenhed ind i deres arbejde og støtte og vejlede deres medarbejdere.  Hun mener, at kommunerne blandt andet kan se mod Aarhus, der i kølvandet på skandalesagen i ældreplejen, sendte medarbejdere på kurser i åbenhed frem for medietræning. 

Ifølge rådmand Christian Budde (V), “lugtede” medietræning nemlig for meget af “hemmelighedskræmmeri og skjulte dagsordener”.

- Vi slipper ikke for fejl, sjusk og tåbeligheder, men hvis vi træner os selv i at skjule det eller afdramatisere det,  risikerer vi både at miste troværdighed og ikke mindst en gylden mulighed for at lære. Derfor vil jeg nu vende det på hovedet og slippe fejlene fri, lød det dengang i et interview med DK Nyt.

Sara Vergo fremhæver, at offentlig ansattes ytringsfrihed bør omfavnes af landets kommunalpolitikere. For det er ikke bare en opgave, der alene skal løftes af kommunale chefer. 

- Politikerne synes jo heller ikke altid, at det er sjovt at få kritik af deres forslag.. Men man skal tænke på alternativet. At ingen kvalificerer eller udfordrer deres beslutninger. Det vil ikke være til gavn for nogen, siger hun. 

Ifølge Roger Buch er behovet for flere stemmer fra det offentlige maskinrum enormt. 

Han nævner, hvordan flere skandalesager såsom hullerne i skattevæsenet og forfaldet i forsvaret, ifølge ham er udtryk for en offentlig sektor, hvor fagligheden er presset. 

- Vi har brug for nogen i systemerne, som har mod til at række hånden op og sige: ‘Det her er en dårlig idé’

- Hvis de allermest vidende om, hvad der foregår i den offentlige sektor ikke udtaler sig, så får vi en dårligere debat, og dermed risikerer vi nogle dårligere beslutninger og en dårligere offentlig sektor, siger han.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et svar til Kommunen.dk, at lovforslaget, der bunder i en politisk aftale mellem regeringen og DF fra april sidste år, har til hensigt, at værne om de offentlige ansatte ytringsfrihed. 

- En grundlæggende forudsætning for, at offentligt ansatte rent faktisk benytter deres adgang til at deltage i den offentlige debat, er, at både ansatte og ledere er klar over omfanget af ytringsfriheden. Med lovforslaget ønsker vi derfor at skabe klarhed og overblik over reglerne samtidig med, at vi gerne vil sende et stærkt signal om, at offentligt ansatte kan blande sig i den offentlige debat uden at frygte for negative ansættelsesretlige reaktioner, siger han.

Han understreger desuden, at regeringen løbende vil overveje yderligere tiltag.

-For det er vigtigt for et åbent demokrati som det danske, at offentligt ansatte bringer deres viden og deres synspunkter i spil og dermed bidrager til at kvalificere den offentlige debat. Regeringen er løbende åben over for at overveje yderligere tiltag på området, men i første omgang vil vi fokusere på lovfæstelse.