Politik fra rødderne

Jorddeling er ikke noget nyt. I 2015 byttede 439 landmænd og lodsejere jord på Als. Resultatet blev 1.700 hektar ny natur, blandt andet den nye sø Bundsø på Nordals.
Jorddeling er ikke noget nyt. I 2015 byttede 439 landmænd og lodsejere jord på Als. Resultatet blev 1.700 hektar ny natur, blandt andet den nye sø Bundsø på Nordals.
Foto: Lene Esthave / Ritzau Scanpix

Største jordreform i 200 år: Nyt projekt vil ændre landskabet

En ny jordfordeling skal udnytte landarealernes fulde potentiale. Projektet skal gavne både landbruget, miljøet og turismen i landdistrikterne.

 byttehandel

Af Johannes Lange Baunsgaard | [email protected]

Maj-solen hænger over landet, og mange steder står det danske landskab i fuldt flor. Men hvor nogle kun ser grønne marker og glitrende søer, ser andre også et uforløst potentiale.  

For visse landmænds jordlodder ligger over 15 km fra gården, hvilket er en driftsmæssig omkostning. Andre steder dyrkes afgrøder på områder, der ville være bedre som vild natur.

Projektet ‘Det åbne landskab som dobbelt ressource’, der er startet af Realdania, vil gennem analyser og tætte lokale samarbejder have landmænd og kommuner til at bytte marker og jordlodder imellem sig.

Det skal gøre landbruget mere lønsomt og effektivt og samtidig give mere plads til den lokale natur. Altsammen ved at fordele jorden ud fra hvilken funktion, de enkelte arealer bedst tjener.    

- Kernen i projektet er en mere effektiv landbrugsproduktion med mindre miljøaftryk. Vi vil samtidig fremme nogle løsninger, som kan tackle klimaudfordringer, skabe bedre rekreative forhold og en god landdistriktsudvikling. Vi går efter at slå fire fluer med ét smæk, siger formand i Det åbne landskab Søren Møller, som også er DGI-formand.

Gennem samarbejde med 11 organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer, og med 50 mio. kr. i ryggen fra Realdania er projektets vision at igangsætte den største jordreform siden landboreformerne i 1700-tallet.

Reformen skal for alvor virke fra 2022 og over en årrække skabe forståelse og enighed om, hvordan landområderne bedst bruges.

Bytte bytte jordlod
Der er siden 2016 blevet gennemført planlægningsforsøg i Jammerbugt, Skive, Vejle, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs Kommune.

Nogle marker er blevet byttet på kryds og tværs, så landmændene får marker tættere på hovedgården, mens andre står til at blive opkøbt og solgt til unge landmænd gennem en jordpulje.    

- Vi fandt en mark, som var godt egnet til at dyrke løg på. Den var nogle unge hollændere meget interesserede i. På den måde kunne landmanden tjene nogle penge på salget, og der kunne komme et generationsskifte. Det er en langsom, men grundig process at få puslespillet til at passe. Der er blevet holdt mange kaffebordsmøder, fortæller Søren Møller.  

Han mener, at brugen af landskabet har været igennem en knopskudt udvikling. Op gennem 60’rne og 70’erne blev store arealer inddraget til landbrug, og de seneste årtier er mange små gårde er blevet opkøbt af større, hvilket har givet en tilfældig fordeling af jorden.

En del af projektets formål er der også at få nogle af arealerne tilbage til naturen. Kommunerne har blandt andet fundet lavtliggende marker, som kan blive til oprindeligt marskland, og områder, der kan kobles sammen med den vilde natur og øge turismen.

   Vi går efter at slå fire fluer med et smæk

KL er en af samarbejdspartnerne i Det åbne landskab. Repræsentanterne kommer med ekspertviden om lovgivning og praksis i det åbne land, ligesom de kender til de problemstillinger, kommunerne står med.

- Det har været meget positivt at være med i Det åbne landskab. Samarbejdsformen i dette projekt virker bare. Man kan sagtens samarbejde, uden at der skal være penge involveret, men det er KL’s holdning, at regeringen og Folketinget bør kigge på at sætte nye rammer og måske også nye midler i spil for, at det her jordombytning skal kunne lykkes, siger Lars Kaalund, chefkonsulent i kontoret for teknik- og miljø.

Skaber sammenhæng
I Jammerbugt har man set fragmenteringen af landbruget fra tæt hold. Derfor gav det god mening at deltage i forsøgene med Det åbne landskab, hvis man spørger formand i Teknik- og Miljøudvalget, Jens Christian Golding (S).

Det er ikke en beslutning kommunen har fortrudt. Der er kommet mindre trafik omkring nogle gårde og marker, hvor landmændene har byttet sig til marker op ad deres gårde. Kommunen har også købt sig til arealer med klitter, som man nu vil åbne til gavn for naturen, borgere og turismen.  

Det havde næppe været muligt, hvis ikke Realdania havde doneret en jordpulje til opkøb af land, mener udvalgsformanden. Han håber, det er noget, staten vil sætte penge af til i fremtiden.  

- Debatten om, at landbruget er nogle skurke, og alle andre er nogle helte, flader fuldstændig ud med denne form for samarbejde. Vi fik alle til at lytte til hinanden og kom rent faktisk frem til de løsninger, vi gerne ville have. Vi har fået skabt bedre rammevilkår for landmænd, og vi har fået flere lokale borgere involveret i spørgsmålene, om hvordan vi skaber en god og sammenhængende natur, fortæller Jens Christian Golding.

Om Det åbne landskab som dobbelt ressource

Det åbne landskab som dobbelt ressource er en del af et større Realdania projekt. Det hedder Collective Impact – eller kollektiv effekt – og er en arbejdsform, der stammer fra USA og nu bruges over hele verden.

Små og store fonde, FN, NGO’er, stater og offentlige organisationer anvender arbejdsformen til at samle forskellige parter om at løse store udfordringer: For eksempel til at knække dårlige uddannelseskurver, mindske fedme blandt børn eller løse store forureningsudfordringer.

Man arbejder ud fra fem principper, for at kunne skabe de forandringer:

1. Fælles agenda og konkrete mål, som er målbare, og som alle parterne arbejder aktivt sammen om at nå.

2. Fælles målemetoder, som alle parter skal bakke op om

3. Forpligtende aktiviteter, som bidrager til at nå det fælles mål

4. Hyppig og åben kommunikation, som bygger på tillid og videndeling

5. Fælles sekretariat, som sætter retning for arbejdet sammen med parterne, faciliterer processen og sikrer læring og evaluering gennem hele samarbejdet.

Kilde: collectiveimpact.dk

Innovation

Land & by

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57