I koret af kritikere  af integrationsydelsen har boligudfordringen været den hyppigste salme. Men der er også andre udfordringer, som har en direkte effekt på kommunernes økonomi, og det har Odense Kommune påpeget i deres høringssvar til det lovforslag, der vil udvide integrationsydelsens omfang.

De har oplevet mere end en fordobling af personer, der modtager enkeltydelser, som skal hjælpe til de basale behov i hverdagen, siden integrationsydelsen blev indført 1. september sidste år. Det er nu 85,7 procent af målgruppen mod 40 tidligere. Også i Esbjerg Kommune har de oplevet mere end en fordobling – fra 22 til 51 procent.

Hvis lovforslaget, hvor integrationsydelsen også skal omfatte alle på uddannelses- eller kontanthjælp, der ikke har opholdt sig i landet i syv af de seneste otte år, bliver vedtaget, forventer Odense Kommune, at det blot vil blive værre.

- Det vil blandt andet kunne få den konsekvens, at flere borgere vil søge om enkelt-ydelser for fortsat at kunne dække deres boligudgifter og så videre, skriver de i høringssvaret. Det vil altså ikke kun være svært at finde boliger; det bliver også svært for flere at blive boende.

Ifølge formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er det et udtryk for, at økonomien hos modtagerne af integrationsydelsen er så presset, at det er nødvendigt med støtte til det mest basale.

Det er samtidig dyrt for kommunerne at hjælpe de mennesker, der er for fattige til at klare sig selv, og Majbrit Berlau pointerer, at den regning nu kun bliver større, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

- Det, der vil ske med den her udvidelse af integrationsydelsen, er, at man vil flytte en del af udgiften fra staten ud i kommunerne, fordi der vil blive flere, som vil søge om boligydelse og enkeltydelse for at få deres økonomi til at hænge sammen, siger hun.