Med en række store reformer lægger regeringen op til et opgør med central styring, statslige krav og principperne fra new public management. Det er dog ikke bare velfærdsområderne, som er ved at blive reformeret, lyder det fra Ove Kaj Pedersen, forfatter og professor emeritus. 

Reformerne ændrer ikke kun forholdet mellem stat og kommuner, men også dynamikken mellem nabokommuner og internt i kommunalbestyrelserne, vurderer han.

Ove Kaj Pedersen kalder det en radikalt ny form for reformproces, som først og fremmest sender flere opgaver ud til kommunerne sammen med en større frihed til selv at prioritere på en række velfærdsspørgsmål. 

Det skal eksempelvis være op til kommunerne selv – inden for lovgivningens rammer  - at bestemme, hvilket slags jobcenter man ønsker at have, og den enkelte kommune skal selv bestemme, om man vil oprette et lokalplejehjem. 

Når mere ansvar for velfærden flyttes fra staten til kommunerne, samtidig med at de får større frihed til at træffe lokale beslutninger, vil forskellene mellem kommunerne vokse.

Og når forskelle opstår, følger konkurrencen med, vurderer han.

- Kommunerne vil konkurrere om at tilbyde den bedste service til den bedste pris, også på at tiltrække velfærdsmedarbejdere, hvorfor borgere og familier må forudsættes, at bosætte sig i bestemte kommuner baseret på serviceniveau. 

Konkurrence mellem kommunerne

Det er ikke noget nyt, at der er en vis konkurrence mellem kommunerne. Ifølge Ove Kaj Pedersen kæmper kommunerne allerede nu med hinanden om at tiltrække børnefamilier, erhverv og arbejdskraft. 

- Konkurrencen vil fremadrettet blive endnu mere udtalt, siger Ove Kaj Pedersen.

Man kan allerede se de første tegn på, hvordan konkurrencen mellem kommunerne er ved at tage til på velfærdsområdet. 

Med trepartsaftalen om løn, og de efterfølgende overenskomstforhandlinger, blev der indgået en ny aftale for lokal løndannelse, som giver kommuner og regioner styrkede muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere lokalt. 

I hovedstadsområdet bliver lokal løn aktivt brugt i kampen om at tiltrække pædagoger, men er samtidig med til at skabe konkurrence mellem kommunerne. 

Den nye lokale løndannelse, der træder i kraft fra 2026, giver kommunerne større frihed til at forhandle løn lokalt end nogensinde før. Det betyder, at kommunerne ikke kun får større ansvar som arbejdsgivere, men også øget konkurrence om at tiltrække og fastholde medarbejdere, forklarer Ove Kaj Pedersen. 

- Kommunerne får en klarere rolle som arbejdsgivere, hvor de selv skal forhandle løn med deres medarbejdere. Det giver dem frihed, men også en skærpet konkurrence om at tiltrække den bedste arbejdskraft, siger han.  

I den tiltagende konkurrence forudser Ove Kaj Pedersen, at kommunerne hver især vil udvikle forskellige roller og strategier for at gøre sig attraktive. 

- Vi ser allerede nu, at nogle kommuner konkurrerer om at tiltrække flere borgere og at gøres sig til et fordelagtigt sted at bo, mens andre primært er kommet til at fungere som arbejdssteder. Det vil kun blive bestyrket af reformerne. Nogle kommuner vil i højere grad fokusere på gode velfærdsservice til familie, og ældre, mens andre vil fokusere på at tiltrække investeringer i nye virksomheder og institutioner til videregående uddannelser.

Åbner for nye regionale samarbejder

Når der bliver åbnet for mere frihed og konkurrence kommunerne imellem, vil der naturligt også ske en ny geografisk arbejdsdeling, mener Ove Kaj Pedersen. 

Man har tidligere set tendenser til centralisering på sundhedsområdet med supersygehusene. Nu ser man en lignende udvikling på beskæftigelsesområdet, hvor nogle kommuner vil vælge at nedlægge deres jobcentre, mens andre vil fastholde dem, men alle inden for rammerne, af den mere begrænsede statslige regulering, som stadig er til forhandling.

Reformerne skaber nye samarbejdsrelationer mellem kommuner, særligt mellem små og store kommuner, fortæller Ove Kaj Pedersen.

- Reformerne åbner for nye tværkommunale samarbejder, fordi mange kommuner ikke har størrelsen til at bære opgaven alene. Derfor er mange kommuner nødt til at indgå i samarbejde med deres naboer, siger han. 

Men modsat tidligere og i tråd med tankesættet fra frisættelsen, bliver det op til kommunerne selv at finde løsningerne.

- Alle ved fra tidligere inddelingsreformer, at det er en hulens besværlig og konfliktfyldt proces, men her har man ladet kommunerne stemme med deres egne fødder. Det bliver op til kommunerne selv at finde ud af, hvordan de vil samarbejde, og dermed kommer det til at fungere som en form for alternativ inddelingsreform. Derfor er den også en ny form for reformproces, siger Ove Kaj Pedersen.

En ny politisering af kommunerne

Decentraliseringen falder desuden sammen med, at regeringen af åbenlyse årsager har haft større fokus på storpolitik i form af krig i Ukraine, energiforsyning og industripolitik i Europa. 

- Overordnet ser vi en ny arbejdsdeling mellem stat og kommuner, hvor staten fokuserer på forsvar, industri og overvågning af den samlede velfærd, mens kommunerne får ansvaret for velfærdsområdet, siger Ove Kaj Pedersen. 

Med den arbejdsfordeling kommer kommunerne til at være genstand for endnu større interesse fra både interesseorganisationer, der vil præge politikken, og fra nationale partier, der vil profilere sig. 

Ove Kaj Pedersen kalder det for en ny politisering af kommunerne. 

- Det følger jo med frihed og ansvar, at man kommer til at stå med større prioriteringsspørgsmål, siger han. 

Det vil give en større interesse fra alle sider, også fra egne borgere og lokale foreninger, vurderer han. 

- Traditionelt har kommunalpolitikken været mere konsensusorienteret end Folketinget, men kommunerne har også gradvis udviklet sig til en væsentlig politisk arena, hvor de nationale partier tilstræber at spille en rolle. 

- Det er en styrkelse af kommunalbestyrelserne, men som også følges af et større ansvar og et større pres på lokalpolitikerne og borgmestrene, vurderer Ove Kaj Pedersen. 

Staten følger med på sidelinjen

Ove Kaj Pedersen fremhæver den grønne trepart, som det mest lysende eksempel på udviklingen, hvor kommunerne er udset en afgørende rolle i at føre aftalen ud i livet og er blevet givet nøglerne til forhandlingslokalet for de lokale treparter, men også til at fordele milliarder af kroner.

- Med den grønne trepart lægger regeringen ansvaret for arealfordelingen hos kommunerne, som skal opkøbe jord og udlægge naturområder for mindst 40 mia. kr. Det er en væsentlig decentralisering, som tydeligt viser det ansvar og den indflydelse, kommuner er blevet givet, siger han. 

Her hæfter Ove Kaj Pedersen sig desuden ved, at staten har landet en ny, støttende rolle for lokaldemokratiet. 

Ministeriet for Grøn Trepart har fra starten fungeret som et implementeringsministerium, der primært understøtter decentral implementering af politik. Denne tilgang ses også inden for ældreområdet, hvor staten i stigende grad styrer gennem økonomiske incitamenter og rammeaftaler frem for direkte regulering.

- Det betyder, at staten får rollen som overvåger ved implementering, mens kommunerne får en det samme i forbindelse med prioriteringer og beslutninger. Denne udvikling ændrer balancen mellem stat og kommuner markant, og indfører en ny form for hierarki mellem stat og kommuner, siger Ove Kaj Pedersen.