Billede
Revolution? Nej, bare i tråd med tiden, skriver Die Linke på en valgplakat: Partiet, der udspringer af DDR's hedengangne kommunistparti, vil ikke længere kaldes revolutionært, men har stadig et kritisk forhold til EU og Nato kombineret med klare holdninger til støtte for Putin og Rusland. Det skræmmer mange væk. Foto: Polfoto

Stasi-fortid spøger på tysk venstrefløjs vej mod magten

Det tyske venstrefløjsparti Die Linke er på vej mod at få sin første post som regeringsleder i en tysk delstat. Borgerlige politikere er bestyrtede over, at efterfølgeren til DDR’s kommunistparti kommer til magten 25 år efter Murens fald.

Af Eva Aagaard | [email protected]

På 25-års-dagen for Berlinmurens fald samledes 4000 mennesker i den østtyske by Erfurt med tændte lys i hænderne. De markerede ikke kun jubilæet for den historiske begivenhed, men demonstrerede også deres utilfredshed med dagsaktuelle hændelser. Ifølge tyske medier råbte demonstranterne slagord som:

”Hvem har forrådt os? – Socialdemokraterne.” og ”Bodo, gå hjem.”

De fremmødte var utilfredse med, at Bodo Ramelow fra venstrefløjspartiet Die Linke står til at blive ministerpræsident i delstaten Thüringen med støtte fra det socialdemokratiske SPD. Hvis det sker, er det første gang nogensinde, at en delstat bliver ledet af venstrefløjspartiet, som opstod af ruinerne fra DDR’s regeringsparti SED.

Det har vakt bekymring - ikke kun blandt indbyggerne i Thüringen, men også blandt tyske politikere. Forbundspræsident Joachim Gauck har i et tv-interview med tv-stationen ARD sat spørgsmålstegn ved, om Die Linke har bevæget sig langt nok væk fra de forestillinger, som prægede det østtyske kommunistparti SED, og kansler Angela Merkel advarede før delstatsvalget i Thüringen mod at ”lukke Karl Marx ind i regeringslederens kontor.”

Alligevel står en koalition bestående af Die Linke, det socialdemokratiske SPD og De Grønne til at overtage magten i Thüringen – en såkaldt rød-rød-grøn koalition. I sidste uge - den 20. november - fremlagde de tre partier sammen et regeringsprogram. Eftersom Die Linke er koalitionens største parti, står Bodo Ramelow til at blive ministerpræsident.

De Grønne tøver

Det kan få stor betydning for venstrefløjspartiet at få sin første post som regeringsleder i en tysk delstat, forklarer Karl Christian Lammers, lektor i tysk samtidshistorie ved Københavns Universitet.

- Det, man frygter fra de borgerlige kritikeres side, er, at denne koalition også kan vise sig, næste gang der skal dannes en forbundsregering. Ved det seneste valg i Tyskland var der er flertal til venstre, men det socialdemokratiske SPD havde på forhånd erklæret, at de ikke ville indgå i et regeringssamarbejde med Die Linke. De borgerlige ser regeringsdannelsen i Thüringen som et skridt på vejen henimod, at Die Linke kan komme med i forbundsregeringen, siger Karl Christian Lammers.

Årsagen til, at SPD ved sidste forbundsdagsvalg nægtede at bruge det rød-rød-grønne flertal og i stedet dannede regering med det borgerlige CDU og sikrede Angela Merkel magten, skal findes i socialdemokraternes historie i DDR. I 1946 blev det socialdemokratiske parti i Østtyskland tvangssammenlagt med det kommunistiske KPD, og efterfølgende var Socialdemokratiet forbudt. SPD’s samarbejdspartner De Grønne var en protestbevægelse i DDR, og derfor har de to partier været tøvende overfor samarbejdet med Die Linke.

- Inden sidste valg havde Socialdemokraterne klart lovet, at de ikke ville lave et samarbejde med Die Linke, for det var tiden ikke moden til. Men det kan jo ændre sig, når der er forbundsdagsvalg om tre år. Der har været nogle antydninger af en større åbenhed overfor Die Linke. Hvad der sker, afhænger af, hvordan det går med regeringen i Thüringen, og det afhænger også af, hvordan socialdemokraterne opfatter det samarbejde, de lige nu har med CDU i Forbundsdagen, siger Karl Christian Lammers.

Det er for tidligt at sige, hvad det helt konkret vil betyde, hvis SPD vælger at bruge flertallet til venstre i Forbundsdagen, men Karl Christian Lammers mener, man vil kunne se tydeligt forskel på den nuværende koalition hen over midten og et eventuelt rødt-rødt-grønt flertal.

- Den meget strikse sparekurs, som Angela Merkel går ind for, ville nok blive blødt op. Socialdemokraterne er jo klar til en mere offensiv investeringspolitik for at sætte gang i den europæiske økonomi. Og Die Linke ser - ligesom Socialdemokraterne - den europæiske arbejdsløshed som det største problem, siger Karl Christian Lammers.

Stor EU-skepsis

Ifølge en anden ekspert i tysk politik, Steen Bo Frandsen fra Institut for Grænseregionsforskning under Syddansk Universitet, er der dog stadig meget, som forhindrer en rød-rød-grøn regering på forbundsplan.

- I øjeblikket fører Die Linke for eksempel en politik i spørgsmålet om Rusland og Ukraine, som gør, at De Grønne og SPD ikke ville kunne gå i regering med dem på forbundsplan. Det er en klar holdning til støtte for Putin og Rusland. Der virker det, som om der ikke er sket så meget siden gamle dage. Der er en meget stor skepsis overfor EU og Nato i partiet, siger Steen Bo Frandsen, som også ser Die Linke-politikernes manglende opgør med fortiden som et stort problem.

- Der sidder adskillige personer i Die Linke, som har en Stasi-fortid, de ikke vil rippe op i. De vil ikke rydde op og lægge tingene på bordet. Det har været et problem fra starten. Der er stadig folk i ledende positioner, som har en problematisk fortid, siger han.

Die Linke blev grundlagt i 2007, da resterne af det østtyske kommunistparti slog sig sammen med dele af den vesttyske venstrefløj i forsøget på at skabe et parti med gennemslagskraft i hele landet. Forsøget mislykkedes, og Die Linke får stadig kun en beskeden andel af stemmerne i Vesttyskland. Men i mange østtyske delstater har Die Linke så stor vælgeropbakning, at de er umulige at komme udenom, når der skal dannes et flertal. I tre delstater har partiet allerede siddet i regering, men det kontroversielle ved situationen i Thüringen er, at partiet nu kommer til at stille regeringslederen.

”Der sidder adskillige personer i Die Linke, som har en Stasi-fortid, de ikke vil rippe op i. De vil ikke rydde op og lægge tingene på bordet. Det har været et problem fra starten. Der er stadig folk i ledende positioner, som har en problematisk fortid.”

Bodo Ramelow er vokset op i Vesttyskland og har derfor ikke været en del af DDR-systemet, hvilket gør det lidt nemmere for centrum-venstre-partierne at acceptere ham i rollen som regeringsleder.

SPD uden fodfæste

Den 5. december skal land-dagen i Thüringen stemme om, hvem der bliver premierminister, og her bliver det endelig afgjort, om Bodo Ramelow overtager posten fra Christine Lieberknecht fra CDU. Det konservative parti har været ved magten i Thüringen siden Murens fald, og derfor er skiftet markant, siger Steen Bo Frandsen.

- Thüringen har været regeret af CDU siden genforeningen. De har nok regeret sig lidt trætte, og det er en del af forklaringen, siger han.

Socialdemokraterne har aldrig fået fodfæste som masseparti i Thüringen - noget, som i øvrigt gælder for det meste af Østtyskland.

- Socialdemokratiet har ikke været i stand til at mobilisere de grupper i Østtyskland, som de kan i Vesten. Det har været et problem i Thüringen, hvor de får meget få stemmer, siger Steen Bo Frandsen.

I stedet har Die Linke fået rollen som det største parti til venstre for midten. De sidste par år er der kommet mange nye kandidater til i partiet, som er for unge til at have haft noget med SED og DDR-systemet at gøre. Alligevel er partiets forhold til fortiden stadig meget omstridt. Især borgerlige debattører har afkrævet Die Linke et svar på, om DDR var en såkaldt ”uretsstat” – eller bare en stat, som engang imellem handlede uretmæssigt. Spørgsmålet er, om fortiden kommer til at afholde Die Linke fra at komme tættere på magten i tysk politik.

- Der er nogle borgerlige politikere, som ser en vis kontinuitet fra SED til Die Linke. Men det er ikke alle, der deler den kritik. Nogle mener, at det efter femogtyve år er på tide, man anerkender, at Die Linke har levet op til de krav, som et demokrati stiller, siger Karl Christian Lammers.

Ifølge Steen Bo Frandsen har Die Linke langtfra rystet den belastende fortid af sig.

- De har ikke nogen intentioner om at afskaffe demokratiet, siger han.  - Men det er stadig et parti, som har dybe rødder i en struktur, der ikke var særlig demokratisk.

Vejen mod ”rød-rød-grøn”

  • 1989: Efter Berlinmurens fald skifter det tidligere regeringsparti i DDR navn fra SED til SED-PDS.
  • 1990: Partiet dropper det belastede navn SED og hedder nu kun PDS.
  • 2005: Partiet skifter igen navn til Die Linkspartei. PDS.
  • 2007: Det nye venstrefløjsparti Die Linke bliver grundlagt i Berlin med medlemmer fra det tidligere PDS og den vesttyske venstrefløj.
  • 14. september 2014: Ved delstatsvalget i Thüringen tegner der sig et flertal for Die Linke sammen med De Grønne og Socialdemokraterne.
  • 5. december 2014: Den nye regeringsleder i Thüringen bliver officielt valgt ved en afstemning i parlamentet, og det står endelig klart, at den rød-rød-grønne koalition bliver en realitet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet