Tønder Kommune konkluderer i en ny intern undersøgelse, at samskabelse alt for ofte er et luftigt, generelt og tvetydigt begreb. Mange medarbejdere fortæller i undersøgelsen, at de har svært ved at forstå, hvordan samskabelse skal ske i praksis, og at de ikke helt forstår ledelsens forventninger. På denne baggrund har Tønder Kommune lavet en ny model for samskabelse, som giver begrebet konkret indhold og samtidig er let at gå til for medarbejderne. 

Et luftigt samskabelsesbegreb kan nemt blive et buzzword, som lyder godt på direktionsgangene, bliver brugt som brand udadtil, men reelt ikke ændrer den konkrete praksis hos medarbejderne. 

Smukke ord skal omsættes til praksis

Udfordringen med at omsætte samskabelse til praksis er bestemt ikke enestående for Tønder Kommune. Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viser, at samskabelsesprocesser sjældent er så velfungerende, som de kunne være. Samtidig konkluderer forskerne fra Aalborg, at nok tales der meget om samskabelse med borgere og frivillige foreninger i den offentlige sektor, men det resulterer kun sjældent i nye løsninger for borgerne.

Hvordan sikrer vi i den offentlige sektor, at den megen snak om samskabelse omsættes i praksis? 

I Tønder Kommune har vi arbejdet med at udvikle samskabelse ved at se på de faktorer, som påvirker medarbejdernes motivation/psykologiske ejerskab til at eksperimentere med samskabelse i organisationen. I nyere motivationslitteratur argumenteres for, at motivation/psykologisk ejerskab afhænger af, hvordan vilkårene påvirker oplevelsen af kompetence, selvbestemmelse og samhørighed. 

På denne baggrund har vi gennemført en større spørgeskemaundersøgelse og gruppeinterviews med en række medarbejdere i Tønder Kommune. Med udgangspunkt i denne empiri har vi udledt to centrale barrierer for arbejdet med samskabelse: 

Selvfølge eller utopi

1. Samskabelse er bare et andet ord for dét vi altid har gjort.
2. Samskabelse er umuligt i min nuværende stilling.
Den første barriere har vi udledt fra empirien, hvoraf 55% bekender sig til dette synspunkt, mens 62% bekender sig enten til dette synspunkt eller at samskabelse og samarbejde er det samme.

Den anden barriere hænger ofte sammen med en udbredt forståelse af, at man skal involvere eksterne interessenter/partnere for at lykkes med samskabelse. Meget tyder derfor på, at der er en udbredt forståelsesmæssig barriere for at ændre adfærd til en mere samskabende praksis.

Fælles for begge barrierer er, at de naturligvis udgør en mental blokering for ønsket om at ændre adfærd og dermed hindrer en bevægelse i retning af mere samskabende adfærd.  

Et fluffy begreb

Kortlægningen i Tønder Kommune viser, at mange medarbejdere italesætter problematikker og tvivl om kommunens forventninger til en samskabende adfærd. Tvivlen stopper imidlertid ikke her, idet kortlægningen også peger på, at medarbejderne dagligt står i prioriteringsdilemmaer mellem kommunens forskellige målsætninger:

”Det har været svært at finde Tønder Kommunes definition på samskabelse. Samskabelse nævnes mange steder, men uden en beskrivelse af, hvordan det skal omsættes i praksis,” udtaler en medarbejder.

Undersøgelsen i Tønder Kommune peger således på, at medarbejderne i særligt grad udfordres af manglende entydig definition på samskabelse. Og som følge heraf udfordres medarbejderne af uklare og divergerende forventninger til egen indsats. 

Den mangelfulde implementering af samskabelse i den offentlige sektor skal ses i sammenhæng med, at der pt. i Danmark ikke findes en tydelig handlingsvejledende definition på samskabelse. Der er generelt enighed om, at samskabelse omhandler involvering af eksterne interessenter, med henblik på at udvikle en ny innovativ tilgang til velfærdsopgaverne. Nærmere er man i dansk litteratur ikke kommet en præcis definition og forståelse af samskabelse. 

Tønder har lavet en model

Begrebet samskabelse kan i dansk sammenhæng derfor karakteriseres som et relativt ”luftigt” begreb, der på ingen måde er handlingsanvisende i relation til, hvad det rent faktisk vil sige ”at samskabe”. Det bliver således vanskeligt for den enkelte medarbejder at skabe en oplevelse af at være kompetent til samskabelse, mestring af samskabelse endsige en oplevelse af kontrol/selvbestemmelse i relation til samskabelse. 

Det er bl.a. på denne baggrund, at Tønder Kommune nu har lavet en ny model for samskabelse, som både giver begrebet konkret indhold og samtidig er nem at gå til for medarbejderne. Modellen og den dertilhørende definition af samskabelse adskiller sig markant fra tidligere udlægninger af samskabelsesbegrebet. 

Ved at følge modellen kan medarbejderne konkret forstå samskabelse i hver deres specifikke kontekst, da modellen opstiller en handlingsvejledende procedure for, hvordan vi sammen kan samskabe løsninger. Tønder Kommunes tjekliste indeholder følgende fire trin til at vurdere, hvorvidt man arbejder samskabende:

* Nysgerrighed på sagen: Har aktøren været med til at udforske og forstå den sag, vi tager udgangspunkt i? 
* Udforskning af løsninger: Har aktøren været med til at finde på mulige løsninger?
* Medbestemmelse: Har aktøren været med i beslutningsprocessen om at udvælge den bedste løsning? 
* Medansvar: Har aktøren forpligtet sig på konkrete handlinger til at bidrage til løsningen og/eller at udføre løsningen i praksis?

Hvis du er interesseret i at læse mere om modellen og baggrunden for modellen kan du finde hele forskningsartiklen via dette link: https://www.lederliv.dk/artikel/er-samskabelse-et-luftkastel