Kvindelige lærere, der bliver omtalt som 'hvide prostituerede' af deres kolleger. Mandlige lærere, der nægter at give hånd til kvinder, mangelfuld seksualundervisning og forskelsbehandling af piger og drenge. Trusler mod ansatte, der siger fra.

Det lyder måske mere som en madrassa, men det er nogle af de forhold, det britiske undervisningsinspektorat Ofsted har afdækket på offentlige skoler i den engelske by Birmingham.

I en rapport, der kom i denne måned, påviste myndighederne, hvad de mener er et komplot efter modellen med en trojansk hest, hvor muslimer af ekstrem overbevisning stille og roligt har tilegnet sig magten i en række skolebestyrelser og er begyndt at udøve deres indflydelse ikke kun på beslutninger om, hvem der skal ansættes på en række skoler, men også på, hvad der skal undervises i og hvordan ud fra ekstreme muslimske ideologier.

- Det er dybt foruroligende, sagde Ofsteds direktør, Michael Wilshaw, da han fremlagde resultatet af en gennemgang af en række skoler i Birmingham, hvor der har været anklager om, at ekstreme holdninger har fået frit løb.

- Det er chokerende, hvad vi har fundet frem til. Vi har en stor pligt til at passe på vores børn og beskytte dem mod ekstremisme, understregede han og forklarede, hvordan det var lykkedes ekstremister at infiltrere en række skoler.

- I nogle tilfælde så vi skoleinspektører, der var blevet marginaliseret og tvunget ud af deres skoler. Det efterlod så et tomrum, et kollaps i skolens magtstruktur, hvor ekstremisterne kunne træde ind, ofte via skolebestyrelserne og gennem velorganiserede kampagner, fortæller han.

For den politiske direktør i tænketanken Quilliam Foundation, der bekæmper religiøs ektremisme, er situationen i Birmingham den største og mest alvorlige advarsel, det britiske samfund har fået om, at der er noget, der er ved at gå helt galt siden terrorangrebet i London i 2005.

Ikke mindst fordi udviklingen i Birmingham ikke er enestående - der er forlydender om lignende situationer i Bradford og Luton, der ligger tæt på London.

- Vi har i Storbritannien haft det problem længe, at vi på en måde kun er gearede til at sætte ind overfor den synligt voldelige ekstremisme - den, som eksempelvis Hizb ut-Tahrir står for. De kræver åbenlyst revolution, og det kan vi så tackle. Men her ser vi en tilgang, der minder mere om Det Muslimske Broderskab, altså en slags infiltrationsstrategi, og overfor den har vi manglet en samlet politik og en samlet indsats, mener Jonathan Russell.

Blød ekstremisme snyder

Jonathan Russell vurderer, at situationen i Birmingham bør få britiske politikere til at anstrenge sig mere for at løse problemet.

- Vi har været bedre til at slå hårdt ned på direkte terrortrusler, men det er utroligt vigtigt, måske endnu mere vigtigt, at den her form for ekstremisme bliver imødegået. Ellers risikerer man store problemer i mange år og måske flere generationer frem. Man er i gang med at udruge et gigantisk problem, hvis man ikke beskytter skolebørn i en alder, hvor det er let at gøre stort indtryk. Vi risikerer at få et langt mere splittet samfund, end vi ser i dag. Den her form for ekstremisme skaber mennesker, der føler sig adskilt fra det almindelige samfund. Det fører igen ofte til identitetskriser og en følelse af at være isoleret. Begge dele er en stor del af de ingredienser, der kan føre til, at folk på et senere tidspunkt kan føle sig tiltrukket af terrororganisationer, påpeger Jonathan Russell, der også mener, at ekstremismen i det britiske samfund er et større generelt problem end det, der lige nu udspiller sig på skolerne i Birmingham.

- Ekstremismen er blevet et problem i Storbritannien. Den findes i mange offentlige institutioner - ikke bare skoler, men også fængsler og endda i visse politiske institutioner. Alene det faktum, at der lige nu er omkring 400 britiske borgere, der er i Syrien og kæmper for en organisation, der var for ekstrem for selv Al-Qaeda, bør bekymre os særdeles meget, siger han.

Den britiske regering har reageret på problemerne i Birmingham ved at gennemføre en række razziaer på skoler, der er under mistanke for at tillade ekstremisme, og på fem skoler i byen bliver både ledelse og skolebestyrelser nu skiftet helt ud.

Men Jonathan Russell er ikke entydigt imponeret over regeringens indsats.

- Det er blevet behandlet som et næsten klart anti-terror-tiltag, og på den måde risikerer man at fjendtliggøre den store kreds af muslimer, der ikke støtter den ekstremistiske dagsorden. Det havde været bedre, hvis man havde behandlet det her som et spørgsmål om at sørge for sammenhæng og sammenhold i det britiske samfund, siger han.

Han advarer også om, at det vil være en stor fejl at lade stå til i de britiske skoler og undlade at sætte massivt ind overfor alle forsøg på at blande ekstreme og intolerante holdninger ind i undervisningen.

- Fornægtelse af problemet vil være en stor fejl. Det vil gøre et stort problem langt større, mener han.