Sønderjyder har lagt en smart strategi
Sønderjyder har lagt en smart strategi

Arbejdet med velfærdsteknologi handler om at finde de teknologier som giver mulighed for smartere arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø. Kun med det udgangspunkt kan flere borgere hjælpes med de samme ressourcer.
Som netværksleder i CareNet deltager jeg i en lang række arrangementer om velfærdsteknologi rundt om i landet, hvor jeg møder, hvad jeg vil kalde ’velfærdsteknologiens frontløbere’. For nylig var jeg på tur i det sønderjyske, hvor jeg drak en kop kommune-kaffe med Sønderborg Kommunes velfærdsteknologiske konsulenter Ellen Langager Kristensen og Johannes Hollensberg. Sønderborg har netop offentliggjort en ny handleplan for velfærdsteknologi, og snakken faldt hurtigt på, hvordan man her ser velfærdsteknologien som et værktøj, der kan understøtte borgerens ønske om at klare sig længst muligt i eget hjem.
Velfærdsteknologisk handleplan
Handleplanen sætter rammen for den overordnede velfærdsteknologiske indsats i Sønderborg Kommune i en treårig periode og skal være med til at sikre, at der bliver arbejdet målrettet med velfærdsteknologi i kommunen. Handleplanen, der indeholder fire centrale fokusområdet, er udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger vedrørende behov fra hjemmeplejen, plejecentrene, sygeplejen, psykiatri og handicap samt center for hjælpemidler & kommunikation. Og udgangspunktet er den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Velfærdsteknologien skal give mening for både borger og medarbejder.
Som velfærdsteknologisk konsulent Ellen Langager Kristensen forklarer:
- Sønderborg Kommune arbejder med velfærdsteknologi for at sikre, at borgerne forbliver selvstændige længst muligt og for at anvende kommunens ressourcer på bedste vis.
Med velfærdsteknologi vil Sønderborg Kommune også introducere nye og smarte arbejdsredskaber. På den måde kan kommunen hjælpe flere borgere for de samme ressourcer. Det betyder, at nogle af borgernes ydelser kan blive leveret på nye måder ved hjælp af teknologi.
Arbejdsgange nytænkes
Med velfærdsteknologi og såkaldte ’smarte løsninger’ vil Sønderborg Kommune nytænke og nyudvikle tanke- og arbejdsgange internt i kommunen. Nye arbejdsredskaber skal introduceres, så flere borgere kan hjælpes med de samme ressourcer. Det er et rationale, mange kommuner nok vil nikke genkendende til.
I forordet til handleplanen for velfærdsteknologi kan man læse, at handleplanen skal sikre, at kommunen arbejder både målrettet og intensivt med implementeringen af velfærdsteknologi. De fire fokusområder med overordnede mål og indsatsbeskrivelser er:
1. Borgernes selvstændighed
Erfaringer viser, at mennesker der godt kan selv, gerne vil selv. Velfærdsteknologisk konsulent Johannes Hollensberg nævner som eksempel en borger, som fik en spiserobot. I stedet for at være afhængig af hjælp fra personalet, fik borgeren dermed frihed til at spise i eget tempo.
- Men vi har en respekt og forståelse for, at vi ikke kan implementere teknologierne tankeløst Der skal være et match mellem borgeren og teknologien, undersstreger han.
2. Smartere arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø
Arbejdet med velfærdsteknologi handler om at finde de teknologier som giver mulighed for smartere arbejdsgange og bedre arbejdsmiljø. Kun med det udgangspunkt kan flere borgere hjælpes med de samme ressourcer.
3. Viden og kompetencer
Medarbejderne sikres hjælp til at tilegne sig nye kompetencer når teknologi implementeres. I kommunens eget Living Lab kan medarbejdere og borgere afprøve forskellige teknologier og få nye kompetencer ind under huden.
4. Udvikling og innovation
Grundlæggende arbejder Sønderborg Kommune med velfærdsteknologier, der har vist sig at være anvendelige og gevinstrealiserebare, men Sønderborg Kommune vil også være imødekommende med råd og sparring til lokale virksomheders udvikling af produkter og velfærdsteknologier.
Organisering af indsatsen
Mit indtryk er, at der i Sønderborg Kommune bliver arbejdet både målrettet og intensivt med implementering af velfærdsteknologi og organisering af indsatsen med fokus på borgere og medarbejdere i hjemmeplejen, psykiatri og handicap samt på plejecentrene.
Helt bevidst har man for eksempel fravalgt at etablere en gruppe med forandringsagenter for i stedet at implementere velfærdsteknologi i samarbejde med allerede etablerede personalegrupper. Der bruges projektstyringsværktøjer, og udpeges fra gang til gang forandrings- og gevinstansvarlige medarbejdere.
Handleplanen for den overordnede velfærdsteknologiske indsats i Sønderborg Kommune løber i en treårig periode fra 2017-2019. Velfærdsteknologi defineres her som bruger-og medarbejderorienterede teknologier, der tilvejebringer borgeren én eller flere velfærdsydelser. Digitalisering regnes her som en velfærdsteknologi, i det omfang borgeren inddrages, og når der er tale om digitalisering af en ydelse og ikke en administrativ arbejdsgang.
Men som velfærdsteknologisk konsulent Johannes Schimmell Hollensberg siger:
- Der er fortsat et uindfriet udviklingspotentiale. Og det er netop her, vores nye handleplan skal gøre en forskel.
For CareNet er netop dialogen med medlemmerne helt central. Vi arbejder målrettet med også at sikre, at medlemmerne taler sammen. For først når vi sammen italesætter både succeser og udfordringer, bliver vi klogere på hinanden og vores fælles muligheder for at fremme implementeringen af ny teknologi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.