’Snart får vi alle kærligheden at føle’
Kommunerne har sovet i timen, mener Digitaliseringsstyrelsens direktør. Når den digitale selvbetjening for alvor udbredes de kommende år får både kommuner, regioner og stat borgernes vrede at mærke
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sammenlignede kommunernes indsats med at digitalisere den offentlige sektor med 1800-tallets amerikanske nybyggeres mod og vilje til at finde nye veje. Fra Finansministeriets side påtog man sig derimod gerne opgaven med at pille kommunerne lidt ned fra den piedestal, som KL’s Digitaliseringsmesse ellers var godt i gang med at sætte dem op på.
Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, lagde i hvert fald ikke skjul på, at kommunerne i hans optik har været langsomme om at komme ud af starthullerne i forhold til at skabe fremtidens digitale offentlige forvaltning.
- Det har været enormt svært for kommunerne at komme i gang med at tænke digitaliseringsprocesser. Kommunerne har længe sovet i timen, lød det fra finansministeriets repræsentant til gårsdagens messe.
Han pegede på, at Skat er den eneste grund til, at det overordnet set ser fornuftigt ud for danskernes brug af digital selvbetjening i kontakt med det offentlige. Skat har en selvbetjeningsgrad på 70 pct. mens det tilsvarende for kommunerne kun er på 20 pct.
Men med vedtagelsen af lovgivningen om at erstatte fysisk post med digital post fra 2015, og om de kommende år at gøre borgernes selvbetjening obligatorisk på flere og flere punkter, så ser det nu ud til, at der er ved at komme skred i udviklingen.
Ministeriets trusler
Lars Frelle-Petersen holdte sig ikke tilbage fra at bruge en af statens tungeste trusler overfor kommunerne. Hvis ikke de løser opgaven, så mister de den.
- Vi skal løse det her i fællesskab. Men hvis ikke kommunerne løfter deres del, så må vi finde nogle andre, der kan, sagde Lars Frelle-Petersen.
Finansministeriets fremturen viser med al tydelighed, hvor tung en dagsorden digitaliseringen er de næste mange år. Det har en høj prioritet hos regeringen, der blandt andet skal lappe et hul i deres 2020-plan efter de forliste trepartsforhandlinger. Her er der allerede lagt op til, at fem mia. kr. skal hentes fra en ’modernisering’ af den offentlige sektor.
Mens det allerede er besluttet, at alle breve fra det offentlige skal være digitale i 2015 og de første krav om digital selvbetjening træder i kraft 1. december i år, så er der stadig mange flere tiltag i spil. Ifølge Lars Frelle-Petersen skal man se de områder, hvor selvbetjening gøres obligatorisk i år som en pilottest for de kommende år.
Stat og kommuner i skæbnefællesskab
Næste år er der 40 punkter i spil i forhold til digital selvbetjening for kommuner stat og regioner. Her er det allerede aftalt, at omkring 13, som har relevans for kommunerne, vil blive gjort obligatoriske allerede 1. december 2013. Frem mod 2015 er over 70 punkter i spil, men det er endnu uafklaret, hvor mange der reelt vil blive gjort obligatoriske. Men det stopper ikke her for ifølge Digitaliseringsstyrelsens direktør ligger Finansministeriet inde med en bruttoliste på godt og vel 240 punkter, hvor det overvejes at indføre digital selvbetjening.
Lars Frelle-Petersen erkender, at det ikke er den mest populære dagsorden blandt borgerne. Der er allerede landet mange henvendelser fra interesseorganisationer og borgere på finansministerens bord – og det har ikke ligefrem været fanbreve.
Det er en virkelighed, som man også kan begynde at se frem til ude i kommunerne.
- Når borgerne for alvor begynder at blive opmærksomme på omfanget af det her i løbet af 2014, så får vi og I deres kærlighed at føle, lød det fra Lars Frelle-Petersen.
