Der er lagt op til en gyser, når danskerne den 3. december skal til stemmeurnerne og stemme om, hvorvidt dele af EU-retsforbeholdet skal afskaffes. Nye målinger viser, at cirka en tredjedel er for en afskaffelse, en tredjedel imod og en tredjedel uafklarede.

Ja-siden, der består af den brede midte i dansk politik, kom godt fra start i de allerførste målinger (63 procent til ja-siden i Epinion-måling i februar), hvor nok de færreste havde sat sig ind i, hvad der i det hele taget skulle stemmes om. Men det er der siden blevet lavet om på, idet nej-siden i nogle målinger har ligget foran ja-siden. En forklaring på den udvikling ligger lige for: Flygtningekrisen.

I Danmark har der længe været et pænt flertal for en stram udlændingepolitik, men krisen har udstillet, at begivenheder kan vende op og ned på opinionen. Hjerteskærende billeder af vandrende familier på flugt uden mad og husly fik danskerne til at donere rekordbeløb til flygtninge. Billedet af Danmark som et fredeligt land, hvor vi behandler folk ordentligt, krakelerede, da småbørnefamilier gik på motorvejen. V-regeringen kom under internt pres for, at Danmark skulle medvirke i en fælles EU-løsning, der fordeler flygtningene. Det endte med, at den forpligtede sig til at tage 1.000 flygtninge, selvom Danmark netop på grund af sine forbehold ikke deltager i denne del af EU-samarbejdet.

Nej til EU

Det forbehold hjalp dog ikke andre EU-lande, hvor man vægrer sig endnu mere ved at modtage flygtninge. Her fik kansler Merkel og EU-kommissionsformand Juncker gennemtrumfet en fælles løsning, hvor lande mod deres vilje tager kvoteflygtninge. En helt igennem uskøn proces, der dog også beviste EUs beslutningskraft. Det skete dog næppe på en måde, der mildner sindene hos de danskere, der mener, at EU har fået for meget at sige på bekostning af de nationale regeringer.

Folkeafstemningen den 3. december handler egentlig ikke om, hvad man synes om EU's bestræbelser på at løse flygtningekrisen, men vi ved fra tidligere, at vælgerne lægger alt muligt ind i deres stemmeafgivning. Målinger viser i øvrigt, at danskerne faktisk erkender, at flygtningekrisen kun kan løses i fællesskab, det vil sige i EU. Men løsningen - at modtage dem, der kommer - er der stigende skepsis overfor. Flygtningekrisen har i det hele taget givet ja-siden et elendigt udgangspunkt.

Ja til politiet

Ja-siden har fra begyndelsen ført kampagne på, at afstemningen handler om at "hjælpe politiet", så man ikke ryger ud af politisamarbejdet EUROPOL. Og flagskibet er, at politiets organisationer anbefaler et ja. Regeringspartiet Venstre har endog fået lavet nogle flotte retroplakater i friske farver og i stil med den gamle "Wonderful Copenhagen"-plakat fra 1953, hvor politimanden hjælper ællingerne over gaden. Nu handler det i stedet om at "Styrke Danmarks Politi" den 3. december, hvor en nydelig yngre blond kvinde i uniform og med kasket våger over Danmarks grænser med Kronborg i sigte og Dannebrog på hel!

Denne gang holder man sig tilsyneladende til et enkelt letfatteligt budskab, som de færreste har noget imod. Bedømt på Venstres ja-plakat forsøger man at fremstå positiv og måske endda lidt selvironisk, idet der åbenlyst kommunikeres på Dansk Folkepartis præmisser: Gør det simpelt og spil på de nationale følelser samt forsvaret af Danmark. Plakaten udstråler dertil anti-elite og vil helt sikkert få de københavnske reklamebureauer til at rynke på næsen ad dens altmodische og kiksede udtryk.

Sat på spidsen ligner valgkampen et kapløb mellem Venstre og Dansk Folkeparti om, hvem der kan sikre ”Det Danmark du kender” fra 1950’erne bortset fra, at der siden da er kommet kvinder i politiet.

25.000 plakater

Venstres ja-kampagne har åbenbart lært af tidligere fejlslagne kampagner, hvor argumentationen tit blev meget teknisk, for saglig og kedelig og derfor let skudt ned af nej-siden. Med andre ord forsøger regeringspartiet at gøre det til en folkeafstemning om at være "for eller imod politiet". Det budskab skal 25.000 plakater i lygtepælene hjælpe med at få til at trænge igennem til vælgerne.

Nej-kampagnen, især repræsenteret ved yderfløjene i dansk politik, har indtil videre kørt en succesfuld kampagne efter den gammelkendte og virksomme opskrift, der handler om at udstille EU som noget udemokratisk, som nu får endnu mere magt på bekostning af Folketinget på et bagtæppe af en stadig stigende og udbredt EU-skepsis i befolkningen.

I forvejen har ja-siden forsøgt at pille tænderne ud på nej-sidens argumentation om, at et ja vil fjerne Danmarks muligheder for at føre sin egen (stramme) udlændingepolitik. Det er sket i form af den såkaldte tilvalgsordning. På den anden side har nej-siden en pointe i, at uanset hvad politikere måtte tilvælge nu og i fremtiden, så handler afstemningen stadigvæk om et opgør med retsforbeholdet.

Lige nu ligner afstemningen derfor et slagsmål om, hvilket af de to budskaber "Hjælp politiet" eller "Sig nej til EU", der får lov at dominere i debatten og dermed trænge igennem til de tvivlende vælgere.