Hvis man synes, man betaler for meget for telefoni, kan man som regel hurtigt og nemt skifte til en billigere udbyder.

Sådan er det ingenlunde på affaldsområdet, hvor kommunerne har såkaldt regulatorisk monopol. Det er i høj grad med til at presse gebyrerne i vejret.

Det mener Line Andersen, økonom i den liberale tænketank Cepos.

I en ny analyse konkluderer Cepos, at de gennemsnitlige affaldsgebyrer, som husholdningerne betaler, er steget med 50 procent siden 2019.

Til sammenligning er forbrugerpriserne steget med 18 procent i samme periode.

Samtidig hedder det, at prisen i høj grad afhænger af, hvor man bor.

I den dyreste kommune er prisen knap tre gange så høj som i den billigste.

Ifølge analysen kan prisforskellene mellem kommunerne ikke alene forklares ud fra kommunernes forskellige serviceniveauer og rammevilkår.

- Det er mere sandsynligt, at forskellene skyldes, at kommunernes affaldshåndtering ikke er udsat for konkurrence, siger Line Andersen.

Rudersdal Kommune har landets højeste gebyr på godt 6500 kroner om året.

Den billigste kommune, Herning, opkræver årligt knap 2200 kroner.

Cepos kan ikke entydigt konkludere, at stigningen på 50 procent skyldes strømliningen af affaldssortering i ti fraktioner.

- Men jeg har en kraftig mistanke om, at det er en væsentlig bidragende faktor, siger Line Andersen.

Ifølge Brancheforeningen Cirkulær, der repræsenterer kommunale affaldsselskaber, er mistanken mere end kraftig.

- Den altoverskyggende grund til prisstigningen er, at kommunerne har trillet flere skraldespande hjem til husholdningerne, så der kan sorteres mere, siger kommunikationschef Niels Toftegaard.

Der er dog muligheder for at komme de stigende priser til livs, når borgerne skal sortere mere, siger han.

- Måske behøver man ikke tømme skraldespandene så tit, som man gør lige nu. Der er en væsentlig besparelse at hente der.

Markedet er ikke testet

Det er særligt interessant, at gebyrerne stiger og stiger, når politikerne har aftalt, at omkostningerne skal reduceres, siger Line Andersen.

I 2020 aftalte politikerne, at de kommunale affaldsydelser skal udføres af kommunalt ejede selskaber. To år senere blev det fastlagt, at gebyrerne skal underlægges prislofter.

Men indtil videre er der ifølge Cepos ikke blevet fremsat et lovforslag om hverken det ene eller det andet.

Således er de initiativer, der skal føre til lavere priser, ikke blevet gennemført endnu.

- Men det, der fører til højere priser, er blevet effektueret - blandt andet i form af strømliningen, siger Line Andersen.

Mange kommuner har haft hele eller dele af affaldsindsamlingen i udbud.

Det er ikke et lovkrav, men det bør det være, mener Cepos. Det kan nemlig ifølge tænketanken være med til at holde priserne nede.

- Det er ikke sikkert, at en privat løsning er billigere, men tester man ikke markedet, ved man det ikke, siger Line Andersen.

Gebyrer falder ikke som planlagt

I oktober trådte et udvidet producentansvar for emballage i kraft.

Det er stadig kommunerne, der skal stå for indsamling af husholdningernes affald.

Men fremover er det producenterne, der skal betale for emballageaffaldet.

Det blev tidligere dækket af borgernes renovationsgebyr. De skal fremover betale tilsvarende mindre gennem affaldsgebyrer.

Ifølge analysen tyder det ikke på, at gebyrerne er faldet som følge af de nye regler.

De øgede omkostninger "væltes derimod over i forbrugerpriserne".

- Når virksomhederne får højere udgifter, ender regningen et sted, og det er hos forbrugerne. Lige nu betaler man høje affaldsgebyrer, mens forbrugerpriserne også stiger, siger Line Andersen.

Nogle kommuner har imidlertid varslet, at gebyrerne falder i 2026.

Det er ifølge Line Andersen "fuldstændig efter hensigten".