Diskussionen om fravær og fællesskab i folkeskolen er blusset op igen. For stadigt flere skolebørn bliver taget ud af skolen uden for vinterferien for eksempelvis at tage på skiferie med deres forældre.

Det vurderer Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas. Hun beder derfor forældrene overveje konsekvenserne, siger hun til Jyllands-Posten.

- For nogle bliver det til mange fraværsdage over et skoleår eller skoleliv. Det har betydning for eleven selv og for fællesskabet i klassen. Jeg savner, at flere tænker over det, inden de bare beder om fri.

Der findes ikke centrale tal for, hvor mange børn der trækkes ud af skolen udenfor ferier, men Dorte Andreas baserer sin bekymring på indberetninger fra skoleledere rundt i landet.

Skoledere kan godt sige nej til fravær. Så registreres det i stedet som "ulovligt fravær". I Danmark er der dog ikke skolepligt, men undervisningspligt.

Fællesskabet i den enkelte skoleklasse kan blive påvirket, når elever holder fri uden for skolernes ferietid. Det vurderer forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College i Aarhus.

Han har fulgt drøftelser, der har været mellem kommuner og forældregrupper, som har taget deres børn ud af skolen uden for den officielle ferietid.

- For fællesskabet som helhed skal man være påpasselig med ikke at skabe en kultur, hvor man siger, at det bare er ligegyldigt, siger forskningschefen til Ritzau.

Han peger på, at der kan være økonomiske begrundelser fra forældrenes side for at tage barnet ud af undervisningen, men at det i det store billede kan have konsekvenser.

- Den faglige undervisning er betinget af fællesskaber. Rigtig meget undervisning består i, at man arbejder sammen i grupper eller sammen som hel klasse. Så den side af fællesskabet er afgørende at have i fokus, siger han.

Regitze Spenner Ishøy, der er formand for foreningen Skole og Forældre, peger på, at der kan være mange grunde til, at familier holder ferie udenfor de fastlagte uger.

- Samfundet stiller nogle rammer op for forældrene, som gør, at ferieugerne ikke altid nødvendigvis kan ligge i skoleferierne, siger hun til Ritzau.

Hun nævner, at eksempelvis ansatte inden for sundhed, politi, skolevæsen, hjemmepleje og dagtilbud ikke altid kan holde ferie i bestemte uger, fordi arbejdspladsen ikke lukker.

- Men de har jo også børn, der har behov for at holde ferie med deres forældre.

Hun mener, at diskussionen bliver for snæver, når den reduceres til skiferier. Det handler også om et forandret arbejdsmarked.

- Vi har et arbejdsmarked, hvor kravene bliver stadigt strammere, og som mangler arbejdskraft, og som ikke passer godt med den meget faste kasse, som folkeskolens ferieår er.

Hun peger desuden på, at en mere rullende vinterferie og uge 6, 7 og 8 som projektuger ville give mere fleksibilitet for alle.

- Ingen forældre ønsker, at deres børn kommer bagud eller ikke er en del af fællesskabet. Så det handler om at samarbejde om mulighederne for at holde ferie med forældre og søskende. Det er også et vigtigt grundlag for børns trivsel, siger hun.