Kommunen.dk
MENU

Skjulte optagelser satte gang i debat om ældrepleje    

Skjulte optagelser satte gang i debat om ældrepleje    

TV2s skjulte optagelser af Else på plejehjemmet Kongsgården satte gang i debatten om værdig ældrepleje.
TV2's skjulte optagelser af Else på plejehjemmet Kongsgården satte gang i debatten om værdig ældrepleje.
Foto: TV2, Ritzau Scanpix.

I slutningen af januar modtog man i Randers og Aarhus kommuner en mail fra en journalist på TV2, som fik alarmklokkerne til at bimle i de to østjyske kommuner.

Journalisten skrev, at han havde haft kameraer kørende i det skjulte hos en plejehjemsbeboer på Huset Nyvang i Randers og en plejehjemsbeboer på Kongsgården i Aarhus.

Gennem to uger havde de skjulte kameraer optaget over 20.000 minutter hos begge. TV2 ville bruge de hemmelige optagelser i en tv-udsendelse.

Kommunerne anmeldte TV2’s journalister til politiet for ulovlige tv-optagelse, og Aarhus Kommune fik nedlagt et fogedforbud mod udsendelsen, men trak det senere tilbage.

Den 30. juli viste TV2 udsendelsen med de skjulte optagelser.

Aarhus Kommune har fyret lederen af Kongsgården og besluttet at lave en stor undersøgelse af kommunens plejehjem. Et byrådsflertal i Randers Kommune har stillet forslag om en lignende undersøgelse, men her har den socialdemokratiske borgmester i første omgang valgt at trække i håndbremsen uden dog helt at udelukke en stor undersøgelse. Også i Randers har sagen fået konsekvenser for ansatte på plejehjemmet.

Desuden har Østjyllands Politiet sigtet fire ansatte ved TV2 på baggrund af de skjulte optagelser.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR