I ’belastningsperioden’, hvor covid-19 har været på sit højeste, har det kommunale sundhedsvæsen været nødt til at tilpasse sig til ’den nye virkelighed’, og her har nye velfærdsteknologiske initiativer set dagens lys. 

I løbet af de seneste par måneder har jeg som netværksleder for det nationale netværk for velfærdsteknologi, CareNet, trods nedlukning og nye digitale kommunikationsveje løbende været i dialog med nøglepersoner fra det danske aftager- og leverandørfelt af hjælpemidler og velfærdsteknologi. Samstemmende er budskabet, at teknologiske løsninger i udstrakt grad har været med til at afhjælpe følgevirkninger af covid-19. Endnu har teknologi ikke været i stand til at forebygge selve smitten, men velfærdsteknologi og nye måder at gribe velfærdsindsatsen an på har konkret bidraget til mobilitet, tryghed, sikkerhed og daglige gøremål. 

40 løsninger på få uger

Helt efter velfærdsteknologiens raison d’etre, er det de borgernære velfærdsteknologi-løsninger, der har udmærket sig under corona-pandemien, netop fordi de taler ind i behovet for selvhjulpenhed og uafhængighed af skemalagt pleje. Jeg gav i en tidligere klumme en præsentation af en digital tråd, som CareNet løbende opdaterer under coronakrisen. Kort fortalt er der tale om en omfattende liste, hvor en lang række teknologier og tiltag præsenteres som løsninger til aflastning af virkningerne af corona-situationen. 

Listen har rundet over 40 løsninger og initiativer. Nyeste bidrag omfatter blandt andet:

• Luftrensere, som fjerne dokumenteret virus og bakterier fra luften.
• Spise- og drikkehjælpemidler, der sikrer omsorg med afstand. Blandt andet en medicinsk drikkekop til respirationsbetinget dysfagi, bestik til forskellige former for tremor samt vægtaflastende underarmsstøtte til almindelige daglige aktiviteter.
• Et innovativt værktøj til sundhedsmålinger, som skal hjælpe med at registrere og monitorere borgeres sundhed.
• En nyudviklet pårørende-app til at skabe overblik og let kommunikation med personale i en tid med social afstand. 
• Overvågning af patienters væskebalance via software placeret på patienttoilettet.

Virtuel bostøtte i Roskilde

Forleden fik jeg en mail fra en ægte ildsjæl om et spændende implementeringsprojekt i Roskilde, der handler om udvikling af en gængs opgaves servicedesign. Anders Bruhns er social mentor og ungevejleder hos Socialpsykiatrien i Roskilde Kommune. Han skrev til mig, at han (ligesom jeg selv) havde bemærket den accelererede teknologiudvikling under corona. Konkret ville han ’bare lige fortælle’, at Roskilde på rekordtid har redefineret bostøtten til borgere i socialpsykiatrien og gjort bostøtten virtuel på grund af corona-situationen. 

Kort og godt, har Anders Bruhns og teamet hos Roskilde Kommune på kort tid formået at flytte de fysiske møder med den fysiske tilstedeværelse mellem borger og rådgiver over i en ny mødeform i det digitale univers. Målgruppen for Anders' indsats er unge mellem 18 og 30 år, der af forskellige årsager har en psykisk sårbarhed, der gør det nødvendigt at have en ressourceperson som støtte. Det handler om struktur i hverdagen, om omsorg og om at agere ’stødpude’ i en ofte indviklet hverdag. Og så handler det om at tilbyde et refleksionsrum for dagligdagsfrustrationer og understøttelse af gnisten til livsglæde.

Før corona-pandemien var alt dette lettere at opnå blot ved at mødes fysisk. Men med social afstand som the-new-normal, blev indsatsen ’nedgraderet’ til en stemme i telefonrøret eller teksten på en skærm eller sms, hvilket ikke ligefrem fremmer samtalen og borgerens tryghed. I stedet gik Anders sammen med dygtige kolleger i gang med at redefinere ’det fysiske møde’ og undersøge, hvordan videomøder kan indarbejdes i daglig bostøtte-praksis og blive en ’ny fortælling’ om virtuel bostøtte, drevet af både nødvendighed og medarbejdernes ønske om omsorg for sårbare unge i en ekstraordinært svær tid.

Vigtig opbakning fra ledelsen

Forskellige teknologiske muligheder blev afprøvet, og især brugervenlighed, billedkvalitet og nødvendig kryptering blev prioriteret højt. Ledelsen sagde ja, og et mindre pilotprojekt med fire medarbejdere fra fire socialpsykiatriske afdelinger blev søsat. Nu kører ugentlige videomøder med de unge, der er hjemmevante i den virtuelle verden, og den entusiastiske socialvejleder kommer igen ’på besøg’ hos dem, der har størst behov for social interaktion til at klare hverdagen. 

Projektet her handler om, på kort tid, at udvikle et nyt servicedesign af et eksisterende tilbud – og at kunne levere omsorg og nærvær mod alle odds – for unge, der uagtet corona, har brug for struktur i hverdagen. Men det handler også om den vigtige medarbejderdrevne innovation, der driver indsatsen og sikrer succesen. Og så handler det om den essentielle ledelsesopbakning, når nye teknologiske værktøjer skal afprøves og implementeres. 

En verdensomspændende krise som corona kan oplagt bringe både nye og eksisterende løsninger frem i lyset. Aktiviteterne i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi handler lige nu i udstrakt grad om både innovation, det at påvise innovationsmuligheder på baggrund af krisen og om, at alt det gode, som branchen kan, formidles bredt til interessenter på tværs af det danske sundhedssystem fra borger til beslutningstager.