Når offentlige arbejdspladser tager nye serviceydelser, produkter, organisations- eller kommunikationsformer i brug, sker det ofte i samarbejde med mange forskellige aktører udenfor arbejdspladsen. Det viser nye tal fra Innovationsbarometeret, der er verdens første statistik over offentlig innovation. Fire ud af fem offentlige innovationer gennemføres i samarbejde med andre offentlige arbejdspladser, borgere, frivillige foreninger, virksomheder eller vidensinstitutioner.

Eksternt samarbejde kan indebære flere fordele for de offentlige arbejdspladser. Det kan give adgang til ny viden, teknologi og ressourcer og skabe fælles læringsprocesser – selvom der naturligvis også kan være en pris, eksempelvis mere tid brugt på at koordinere og forhandle.

Motivationen for at samarbejde om innovation kan også ligge i, at den offentlige sektor er sat til at løse så komplekse problemer, at de ikke kan løses af én offentlig arbejdsplads alene. Derfor kan der være fordele ved at pulje flere forskellige aktørers viden, værdier og ressourcer. I hvert fald er samarbejde vejen til 79 procent af de nye løsninger i den offentlige sektor, se figur 1.

[caption id="attachment_63238" align="aligncenter" width="810"] Procentandele af offentlige innovationer, der er udført i samarbejde med andre uden for egen arbejdsplads, dvs. uden for fx den enkelte børnehave eller det enkelte hospital. Spørgsmålet lyder: ”Samarbejdede jeresarbejdsplads med nogle af de følgende under udviklingen af den seneste innovation?”. Resultaterne ervægtet op til den samlede population af arbejdspladser, der har indført en innovation 2013-2014. Antal observationer= 1.093.[/caption]

Flest samarbejder tæt på

Innovationssamarbejde gennemføres hyppigst sammen med andre offentlige arbejdspladser inden for egen kommune, region eller ministerområde (53 procent). Det kan for eksempel være mellem to folkeskoler i en kommune. At samarbejde inden for kommunen forekommer forholdsvis ofte er ikke så overraskende. Hvis kommunalbestyrelsen vedtager at tage nye, digitalt understøttede undervisningsformer i brug, vil de nye løsninger typisk blive implementeret i et samarbejde mellem flere skoler – eller måske alle skoler i kommunen.

Som figur 1 dog også viser, sker et flertal af innovationerne (59 procent) i eksterne samarbejder uden for egen kommune, region eller ministerområde. Forklaringen på, at det rent talmæssigt kan lade sig gøre, er den enkle, at der hyppigt samarbejdes med flere forskellige aktører om samme innovation. Faktisk er det kun et mindretal af innovationerne, som udføres i rent offentlige samarbejder. Når der samarbejdes med andre offentlige arbejdspladser, er civilsamfundet eller den private sektor ofte også involveret.

Samarbejde med offentlige arbejdspladser uden for egen kommune, region eller ministerområde sker lige så hyppigt (27 procent) som samarbejde med borgere og/eller frivillige (27 procent) og tæt på hyppigheden af samarbejde med private virksomheder (20 procent).

De eksterne offentlige samarbejder uden for egen kommune, region eller ministerområde sker oftere med arbejdspladser inden for samme sektor (for eksempel mellem arbejdspladser i to forskellige kommuner) end i tværsektorielle samarbejdskonstellationer (for eksempel mellem kommune og region) (ikke vist i figur 1).

Det tyder samlet på, at offentligt samarbejde især sker med andre arbejdspladser, der rent organisatorisk ligger tæt på – og dernæst med arbejdspladser uden for egen organisation, der ligner arbejdspladsen mest. Men samarbejdes der uden for egen organisation (for eksempel uden for kommunen), er der næsten lige så stor sandsynlighed for et samarbejde med borgere og frivillige eller private virksomheder som for et samarbejde med en offentlig arbejdsplads.

Højere kvalitet i eksterne samarbejder

Eksternt innovationssamarbejde er forbundet med større sandsynlighed for højere kvalitet end innovationer gennemført uden samarbejde. Når arbejdspladsen samarbejder med andre offentlige arbejdspladser uden for egen kommune, region eller ministerområde, resulterer innovationen i højere kvalitet i 77 procent af tilfældene. Det er 11 procentpoint højere end kvalitetshyppigheden for innovationer uden samarbejde af nogen art (66 procent). Også ved samarbejde med én eller flere af de øvrige eksterne samarbejdspartnere (borgere, virksomheder med flere) set under ét er der større sandsynlighed for højere kvalitet (74 procent). Den statistiske sammenhæng er ikke et bevis for, at der også eksisterer en årsagssammenhæng. Men mønstret passer umiddelbart udmærket til forventningerne: Nye veje til bedre kvalitet i servicen til borgere og virksomheder findes lettere, når flere arbejder sammen.

Samarbejde om komplekse innovationer

I undersøgelsen er innovationerne opdelt i fire forskellige typer: Nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, produkter, kommunikationsformer samt organisationsformer og processer. I 45 procent af alle konkrete innovationer optræder to eller flere innovationstyper på samme tid. Det kan eksempelvis være, når ny velfærdsteknologi tages i brug i ældreplejen (produktinnovation), hvilket samtidig ændrer væsentligt på servicen, som borgeren modtager (serviceinnovation), samt på arbejdsprocesserne (procesinnovation).

Det viser sig, at de mere komplekse innovationer, hvor to, tre eller fire innovationstyper optræder samtidig, oftere udføres i eksternt samarbejde end i mere simple single-type-innovationer.

Vi kan ikke med analyser dokumentere præcist hvorfor, men kan dog konstatere, at mønstret flugter med forventningerne: Eksternt samarbejde kan medvirke til at løse de komplekse problemer.

En samarbejdsbølge?

Erfarne folk i den offentlige sektor vil måske ikke være så overrasket over det udbredte innovationssamarbejde. Der har været arbejdet med og forsket i samarbejdsdrevet innovation i en årrække, blandt andet ved professorerne Jacob Torfing og Eva Sørensen, begge Roskilde Universitet. Og samskabelse er en hot dagsorden i mange kommuner. Professor Bjarne Ibsen (SDU) og seniorprojektleder Helle Hygum Espersen (KORA) har netop i en ny rapport vist, at kommunerne samarbejder med stort set alle slags civile aktører – om stort set alt. Men hånden på hjertet: Ville du selv have gættet på 79 procent?

Vi har ikke andre repræsentative undersøgelser at sammenligne med. Men nu er der et udgangspunkt at følge, i forhold til om vi rider på toppen af en samarbejdsbølge – eller om vi måske har endnu mere i vente.

[wpv-post-body view_template="faktaboks"]