Der er sat rekord ved dette års kommunalvalg, hvor hele 27 kommuner har fået en kvindelig borgmester. Det er det højeste antal nogensinde i Danmark og markerer en markant stigning i den kvindelige repræsentation på landets borgmesterposter.

Efter kommunalvalget i 2021 var der 21 kvindelige borgmestre. 

I løbet af valgperioden steg tallet til 22, og på selve valgdagen i år lød det på 23. 

Med de nyvalgte og konstituerede borgmestre ligger antallet nu på 27, og det er  en udvikling, der viser, at flere kvinder formår at bryde igennem i lokalpolitik.

Flere af de nye borgmestre er nyvalgte, mens andre er blevet genvalgt eller er trådt til i løbet af den seneste periode. Blandt kommuner med nye kvindelige borgmestre er blandt andre Allerød, Egedal, Frederikssund, København, Randers og Varde. 

Det er en udvikling, som ifølge ekspert viser tegn på, at flere kvinder formår at bryde igennem i lokalpolitikken. 

Valgforsker Karina Kosiara-Pedersen peger dog på, at det historiske højdepunkt ikke må skygge for, at der fortsat er strukturelle barrierer.

- At tallet stiger, er positivt. Men vi skal huske, at kvinder stadig i gennemsnit bliver kortere tid i kommunalpolitik end mænd. Og det har traditionelt været en af forklaringerne på, at færre kvinder ender på borgmesterkontoret, siger hun.

Arbejdspres rammer kvinder hårdere

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen er der flere årsager til, at kvinder ofte forlader lokalpolitik før deres mandlige kolleger.

- Kommunalpolitik skal kombineres med både job og familieliv, og her ser vi, at kvinder,  særligt når de får børn, bliver mere hæmmet end mænd. Det kan betyde, at de træder ud netop i de år, hvor de ellers kunne have opbygget den erfaring og de relationer, der fører til topposter,  forklarer hun.

Derudover peger forskningen på, at arbejdsmiljøet i lokalpolitik ikke rammer mænd og kvinder ens.

-  Vi ved fra forskningen, at kvinder i højere grad end mænd oplever, at den hårde tone og de høje krav slider. Den digitale offentlighed og det konstante pres kan være med til, at nogle vælger ikke at fortsætte i politik, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Men hvordan kan det så være, at flere kvinder alligevel har fået borgmesterposten ved dette års kommunalvalg?

Svaret handler ifølge Karina Koisara-Pedersen slet ikke om køn. 

Behovet for fornyelse kan nemlig være en af forklaringerne på, at flere kvinder er blevet valgt ved dette kommunalvalg.

-  I nogle kommuner og partier kan der opstå et ønske om fornyelse, og her kan kvinder, blandt kompetente kandidater, skille sig ud, siger hun. 

- Det handler ikke om køn alene, men om at man ikke er endnu en af de samme profiler, som vælgerne har set i mange år.

Paradoksalt nok, kan det også være en fordel for kvinder at træde frem i politiske miljøer, der traditionelt har været mandsdominerede.

- I mandsdominerede sammenhænge kan kvinder nogle gange komme til at stå tydeligere, netop fordi de repræsenterer noget andet. Hvis der samtidig er et ønske om stabilitet, fornyelse eller et opgør med gamle strukturer, kan det arbejde til deres fordel, forklarer hun.

Og den stigende andel af kvindelige borgmestre er vigtig, fordi det betyder, at flere borgere kan spejle sig i deres borgmester. 

- Der er et symbolsk argument: At vi kan se, at kvinder også kan være borgmestre og ikke kun i de største byer, men spredt over hele landet. Det gør, at flere borgere kan spejle sig i deres lokale politiske ledelse, siger hun.

Derudover er det  vigtigt for lokalpolitikens nuancer. 

- Når vi får flere forskellige mennesker med forskellige erfaringer omkring bordet, er der større sandsynlighed for, at beslutninger bliver belyst fra flere vinkler. Det handler ikke om, at kvinder og mænd mener vidt forskellige ting, men om nuancer i prioriteringer og tilgange, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Brede politiske farver 

De kommende kvindelige borgmestre kommer fra et bredt politisk spektrum. Venstre står for den største andel, men også Socialdemokratiet, Konservative, SF og lokallister er repræsenteret. 

Udviklingen demonstrerer ikke kun et skifte i kønssammensætningen, men også en bred politisk opbakning til kvindelige kandidater 

Men Karina Kosiara-Pedersen peger også på, at en kvinde på borgmesterkontoret kan være med til at give kommunen et friskt pust, som vi har set det før. I det lys kan det være en fordel for en kommunalbestyrelse at pege på den kvinde som borgmester.  

En sløj rekord? 

Med en rekord på lige knap en tredjedel kvinder med borgmesterkæden om halsen, fristes man måske til at tænke, at det går lige langsomt nok. 

Men sådan ser Karina  Kosiara-Pedersen ikke på det.

- Det er jo omkring 100 år siden, kvinderne fik stemmeret, så vi må væbne os med tålmodighed, siger hun. 

- I mine øjne er 50/50 ikke nødvendigvis målet i sig selv. Det vigtigste er mangfoldighed, også i forhold til alder, baggrund og livserfaring, siger hun.

Det handler om, at kvinder skal repræsentere borgerne flere forskellige steder i landet, fortæller hun. 

Hun håber, at det kan give endnu flere kvinder blod på tanden til at gå ind i politik

Målet er mangfoldighed

En af de nyvalgte borgmestre, der har været med til at sætte rekorden, er Sarah Andersen (V), som efter kommunalvalget overtager borgmesterposten i Varde Kommune - en kommune, hvor borgmesterkæden historisk set primært har været båret af mænd.

- Jeg er valgt på mine politiske ambitioner og mit arbejde i kommunen. Men hvis det, at jeg er kvinde, kan være med til, at andre får øjnene op for lokalpolitik, så er det kun positivt, siger hun.

Hun er enig med Karina  Kosiara-Pedersen i, at målet er mere mangfoldighed.  

- Det glæder mig at der er så mange kvinder der har lyst til at gå ind i politik, men det handler først og fremmest om mangfoldighed, siger hun. 

- Som udgangspunkt er det det vigtigste, hvad det er for nogle mennesker, der bliver valgt ind - ikke hvilket køn de har, slår hun fast.