Væk med efterlønnen og ned med skatterne. For så bliver der penge til fremtidens udfordringer med at investere i klima, forskning, sundhed og undervisning.

Sådan lyder det fra De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, som i Berlingske fremlægger partiets nye 2030-plan for dansk økonomi. Planen præsenteres ved partiets sommergruppemøde onsdag.

"Udfordringerne tårner sig op", og "situationen er mere alvorlig, end mange indser", lyder det fra den radikale leder.

Vil afskaffe efterløn og presse S

Planen fra De Radikale skal øge mængden af arbejdskraft med knap 23.000 personer. Primært ved at afskaffe efterlønnen gradvist frem mod 2030.

Forslaget er i Sofie Carsten Nielsens øjne kun rimeligt, da der i de senere år er indført andre muligheder for tidlig tilbagetrækning, hvis man er nedslidt eller har haft et langt arbejdsliv.

Partiet vil også skære markant i boligejernes rentefradrag og øge skatten på blandt andet diesel.

Pengene vil De Radikale bruge på at investere i at bevare velfærden på trods af flere ældre og børn.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er målet med 2030-planen også at lægge pres på den socialdemokratiske regering for en langt mere ambitiøs reformpolitik.

Samt at få lederne af de store partier i blå blok - Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) - til at genoverveje muligheden for en bred regering over midten af dansk politik.

Sofie Carsten Nielsen har allerede udelukket, at Socialdemokratiet, som De Radikale er støtteparti for, kan danne en ny etpartiregering. Men hun er også åben for at pege på en blå statsminister. Hvis de vil åbne for en bred regering, siger hun til Berlingske.

Giver R et udgangspunkt

Og netop det partitaktiske er det altafgørende i den nye radikale plan, ifølge politisk kommentator Hans Engell.

- Det er et udspil, der har lidt til de røde og lidt til de blå, og ikke kommer igennem. Det er ikke noget stort udspil eller nogen stor reform, de lægger op til, eller som flytter rundt på mange milliarder, siger han til Ritzau.

Men det giver De Radikale noget, de kan pege på, når de bliver spurgt, om hvad de politisk selv vil. Ud over folketingsvalg og en bred regering, de selv er med i, samt ønsket om igen at være midterpartiet, der afgør, hvem der kan danne regering.

- De Radikale har vel følt, at det var lidt fattigt, når regeringen på et tidspunkt kommer med sin store 2030-plan, at de ikke selv havde noget konkret at byde på ud over politisk taktik.

- Nu har de lidt at lægge på bordet i forhandlingerne, udover at De Radikale vil have et folketingsvalg inden 4. oktober. Og det er fortsat dét tema, jeg tror, vil have det store fokus på deres pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet i dag - mere end deres 2030-plan.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, vender tommelen op til ideen om at øge mængden af arbejdskraft. Men Venstre vil ikke være med til at afskaffe efterlønnen og barbere boligejernes rentefradrag.

- De Radikale har nu en plan, som står i skarp modsætning til det, som partiet har været med til at legitimere de seneste tre år, siger han til Ritzau.