Et nyt lovforslag fra regeringen skal stadfæste offentlige ansattes allerede grundlovssikrede ytringsfrihed. Men det gør ikke, at kommunerne bare kan læne sig tilbage. 

Sådan lyder det fra rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Christian Budde (V). 

- Jeg må bare konstatere, at der nogle gange kan være ret langt fra Christiansborg og ud til en given kommune. Det er godt at forstærke det signal og den grundlovssikrede ret, for det er der brug for. 

For et år siden satte han selv gang i at forandre kulturen i forvaltningen:

Væk med hemmelighedskræmmeriet og de skjulte dagsordener. Han mener, at kommunerne ikke kan se sig fri for at styrke ytringsfriheden for de offentlige ansatte.

- Vi skal turde åbenheden og insistere på ytringsfriheden. Det tror jeg ikke, man kan overgøre politisk set, siger han.

Christian Budde har selv været med til at sætte spot på ytringsfrihed i sin egen forvaltning. Og selvom man i kommunen har forsøgt at bidrage til en positiv forandring, viser den årlige trivselsmåling, at forandringer i kulturen tager tid. 

Arv og gæld

Christian Budde blev rådmand efter kommunalvalget i 2021. Året inden var Aarhus Kommune midtpunktet for den opsigtsvækkende skandale på plejehjemmet Kongsgården. 

Christian Budde forklarer, at han som nytiltrådt rådmand måtte vedstå “arven og gælden for det, der formentlig nok stadigvæk er en af de største og mest markante skandaler i Velfærdsdanmark”. 

Han forklarer, at hans møde med kommunens ansatte tydeligt viste, at der var et kulturelt problem i forvaltningen. 

Medarbejdere, der havde ondt i maven af at læse avis, og medarbejdere, der fandt det pinligt at skulle stå på mål for forråelsen fra sagen om Kongsgaarden, når de talte med venner og familie over kaffebordet. 

Det fik Christian Budde til at igangsætte flere tiltag, der skulle udrydde den negative kultur. 

Ét af dem var at arbejde for mere åbenhed. 

Et af tiltagene heri var at sende medarbejdere i åbenhedstræning for at tilskynde ansatte til at deltage i den offentlige debat og turde lufte kritik. 

Samtidig har rådmanden også som den eneste forvaltning i kommunen, og muligvis den eneste kommunale forvaltning i landet, indført spørgsmål om ytringsfrihed i de årlige trivselsmålinger blandt forvaltningens omkring seks tusind ansatte. 

At trivselsmålingerne nu også skal omhandle de ansattes ytringsfrihed handler ifølge rådmanden om at få kastet lys over området. Men det lys viser også, at en betydelig del af de ansatte af forvaltningen frygter negative konsekvenser, hvis de står frem med kritik.

Sætter spot på ytringsfriheden

I trivselsmålingen for Sundhed og Omsorg er medarbejderne sidste år blevet spurgt til en række parametre relateret til deres oplevelse af ytringsfrihed. 

Det gjaldt blandt andet spørgsmålet: “Har ledelsen givet udtryk for, at du og dine kolleger ikke bør ytre jer i offentligheden, om forhold på arbejdspladsen?” 

De ansatte er ligeledes blevet spurgt til, hvorvidt de kender retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed og om hvorvidt de tror, det vil have negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen. 

Christian Budde henviser til, at bevæggrunden for opgørelsen blandt andet er at kunne sammenligne resultaterne med en lignende undersøgelse fra FOA, der har målt på ytringsfriheden på landsplan. 

FOA’s undersøgelse viser, at 55 pct. af medlemmerne er helt enige eller delvist enige om, at det vil få konsekvenser for dem at udtale sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.

I Aarhus’ undersøgelse svarer knap 28 pct. at de er enige/helt enige i, at det vil have negative konsekvenser, hvis de offentligt fortæller om kritisable forhold på arbejdspladsen. 

Kommunen.dk har fået udleveret trivselsundersøgelsen, hvor Aarhus Kommune har fraregnet dem, der har svaret “ved ikke/ikke relevant”, hvilket rykker på billedet, da 41 pct. har svaret “Ved ikke/Ikke relevant”. 

Hvis man ikke tæller dem, som har svaret “ved ikke/ikke relevant” med, lander andelen af ansatte som frygter negative konsekvenser på 48 pct. 

I FOA’s rundspørge er kategorien medregnet.

- De eneste tal, som vi kan sammenligne med, er dem fra den nationale FOA-undersøgelse. Uanset om vi tager ”ved ikke/ikke relevant” med eller ej, er vores tal bedre end på landsplan, siger Christian Budde.

-  Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have tallene længere ned. Det skal vi, og det arbejder vi ambitiøst med – det er også derfor, at vi som de første har taget spørgsmål om ytringsfrihed med i vores trivselsundersøgelser.

Diskussionen om ytringsfrihed fortsætter

I Aarhus er der fortsat fokus på at styrkede de offentlige ansattes ytringsfrihed. Den 26. marts var der byrådsdebat om at oprette et såkaldt ytringsfrihedsråd. 

Radikale Venstre havde foreslået oprettelsen af et ytringsfrihedsråd med den idé at udpege 4-7 personer med kompetencer inden for f.eks. jura, forvaltningsret, menneskerettigheder og kommunal ledelse. 

Rådet ville løbende skulle komme med anbefalinger til kommunen om, hvordan den kan styrke de ansattes ytringsfrihed. Et lignende råd har tidligere været foreslået i Københavns Kommune. 

Til byrådsmødet i Aarhus stod det klart, at der ikke umiddelbart var flertal for etableringen af et råd. 

Venstre havde dog stillet et ændringsforslag om blandt andet at kopiere tiltaget med trivselsmålingerne i Sundhed og Omsorg til de andre forvaltninger. 

Det fik opbakning fra flere partier, inden hele sagen blev sendt videre til udvalgsbehandling.

Christian Budde mener, at principperne om åbenhed, som Sundhed og Omsorg har arbejdet med gennem åbenhedstræningen, er noget som er relevant at adressere i alle kommuner. 

Hans gæt er, at der mange steder rundt om i landet er et pres på ytringsfriheden. 

- Det er en varm kartoffel, som jeg tror mange af mine kollegaer jonglerer lidt rundt med og har svært ved at få greb om, siger han. 

Grund til at åbne champagnen?

Men selvom tiltaget med trivselsundersøgelsen nu potentielt skal kopieres til andre afdelinger, viser undersøgelsens resultater, at udfordringen ikke bliver løst over natten.

- Der er ingen tvivl om, at der stadig er udfordringer, og det er jo lige netop derfor, at vi har sat fokus på det. I øvrigt er vi de eneste i landet, der har spurgt medarbejderne om det. Det er med det formål, at vi kan sætte fokus på det, og at vi kan se, hvilke udfordringer, der er. Det er kæmpe kulturforandring, som er sat i gang, og det bliver ikke løst over natten, siger Christian Budde

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer om der er grund til at åbne champagnen, eller der er grund til at lægge undersøgelsen ned i en mørk kælder. Jeg tror bare, jeg vil konstatere, at vi har brug for den her debat. 

Han understreger desuden, at han mener, at åbenhedstræningen til 100.000 kr. har været pengene værd.

Han ønsker at fortsætte med åbenhedstræningen og fortæller, at han møder både medarbejdere, ledere, borgere og pårørende, der mener, at åbenheden er et vigtigt signal at sende. 

- Åbenhed er en muskel, der vedvarende skal trænes og styrkes, siger han tilføjer:

- Det er et arbejde, der kommer til at strække sig over flere år. Og formentlig kommer vi aldrig i mål. Fordi der skal bare en ny skandale til, og så kan vi blive presset i defensiven, siger han.