"Det er jo meget smigrende"

Det er en beæret Folketingsformand, der nu kandiderer til formandsposten for FN’s Generalforsamling. Men Mogens Lykketoft (S) holder nu sit fokus på dansk politik. 

ugens uundgåelige

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Hvem talte du første gang med om kandidaturet?

Jeg fik en underhåndskontakt fra Udenrigsministeriet, om det var noget, jeg overhovedet ville overveje engang i efteråret. Og så har jeg selvfølgelig bedt dem om en grundig gennemgang af, hvad det indebærer, og hvad der bliver af opbakning statsmæssigt og sådan noget. De var optaget af, at vi ikke ventede alt for længe med at melde det ud, fordi de mente, at Danmarks chancer for at få posten var størst, hvis vi var først med at melde en kandidat.

Og det er jo meget smigrende, at min profil og CV vil være en styrke for kandidaturet. Derfor sagde jeg ja.

Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring at takke ja?

Det har spillet en rolle for mig, at det kan lade sig gøre, uden at det påvirker, at jeg varetager mit formandskab i Folketinget i hele den her valgperiode. Når jeg tiltræder formelt den 15. september og den sidste mulige valgdag er den 14. september – så kan det i virkeligheden ikke passe bedre. Men jeg er så stadig kandidat til Folketinget og har også sagt til min kredsbestyrelse, at hvis jeg skal derover et år, så tager jeg orlov fra Folketinget. Og det vil folk så skulle tage stilling til – om de gider vælge mig til Folketinget alligevel.

Generalforsamlingen fungerer blandt andet som et vigtigt debatforum for FN's medlemsstater – hvad finder du interessant ved dette organ?

Det bliver jo meget forhandlingspræget med ligesom at bidrage til, at man kan finde sammen om resolutioner eller initiativer, eller at man kan få behandlet en status på 2015-målsætningerne og sætte nye mål op i nogenlunde enighed i verdenssamfundet – det er i høj grad et samarbejde mellem  den, der er formand for Generalforsamlingen, og så generalsekretæren, som så selvfølgelig er den allermest centrale person i det her system. Så det bliver en evig vandren rundt og forhandlen med folk i det år. Det synes jeg da er meget spændende, fordi det giver et indblik i, hvad andre dele af verden mener, og så selvfølgelig en mulighed for at møde en masse spændende mennesker fra resten af verden. Og jeg har jo altid interesseret mig for international politik, så det synes jeg er en spændende udfordring.

Hvilke andre lande i den vesteuropæiske gruppe, tror du, stiller med stærke kandidater?

Det skal jeg ikke kunne sige, men vi ved, at sædvanen er, at lande, som har haft posten, og lande, som sidder i sikkerhedsrådet permanent – England og Frankrig – ikke stiller kandidater. Så hvis man medholder de sædvaner, er det ikke så farlig mange lande, der kan tænkes at komme med kandidater.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet